Krigsveteraner overrasker forskere

Tiden læger alle sår, men det gælder ikke for danske Afghanistan-soldater.

De risikerer i stigende grad at få posttraumatisk stress-syndrom (PTSD), selvom de får deres krigsindsats mere og mere på afstand, viser en ny undersøgelse fra Veterancentret.

Forskerne har i flere omgange undersøgt de 749 soldater, som i første halvdel af 2009 var udsendt til Afghanistan. Første gang syv måneder efter hjemsendelsen (i 2010, red.) viste det sig, at 5,1 procent havde PTSD.

Men i den nye undersøgelse - foretaget ca. toethalvt år efter hjemsendelsen (foråret 2012, red.) er antallet af PTSD-ramte soldater steget til 9,7 procent.

Forskningschef: Ny viden for os

"Vi er overraskede over at se, at tallet stiger så meget over den tid der er gået. Det betyder, at vi må revurdere vores forestilling om, at symptomerne for den lille gruppe soldater, der har dem, er ganske vedvarende og også kan udvikle sig relativt sent," siger ph.d. Mette Bertelsen, leder for Videncentret ved Veterancentret.

Soldaterne er ikke alene blevet spurgt om PSTD-symptomer, men også om depression og selvmordsadfærd.

"Og selvom tallene er små på dette område, så viser der sig desværre en stigning i antallet af veteraner, som angiver selvmordstanker og har haft selvmordsforsøg eller planer om det," forklarer Mette Bertelsen.

75 pct. mærker ikke noget

Undersøgelsen, der er den første af sin art, er gennemført af Videncentret ved Veterancentret i samarbejde med Psykiatrisk Center København og Videncenter for Traumatologi ved Syddansk Universitet.

Veterancentret er i løbende kontakt med de hjemsendte soldater, som får et brev fra centret, når de har været hjemsendt i seks måneder, to år, fem år og otte måneder. De løbende kontakter giver et billede af en gruppe sygdomsramte soldater, som udgør et klart mindretal.

"Jeg hæfter mig ved, at der stadig er en meget stor gruppe - 75 procent, som ikke på noget tidspunkt i perioden efter at de er kommet hjem har udvist nogle af disse symptomer. Så er der en lille gruppe, nok lidt større end forventet, som også har nogle lidt mere alvorlige og sejlivede symptomer, og her skal vi i højere grad udvikle vores indsats, så vi får dem ind i behandlings- og støtteforløb," siger Mette Bertelsen.

Vil vide mere om soldaterne

Hun oplyser, at det ligger i tråd med internationale undersøgelser, når den danske undersøgelse viser, at 25 procent af de hjemsendte soldater på en eller anden måde har været fysisk eller psykisk belastet af deres krigsindsats.

Men undersøgelsen viser ikke, hvordan krigsindsatsen - udover det medicinske - har påvirket soldaternes liv. Derfor går Videnscentret nu i gang med en undersøgelse, der skal belyse, om soldaterne på anden vis har måttet betale for krigsindsatsen.

"Vi vil vide noget om deres liv, så vi kan kigge på de sociale faktorer i soldaternes liv. Er de røget ud af arbejdsmarkedet, har de været på sygedagpenge siden de kom hjem, eller hvordan ser det rent faktisk ud i forhold til det liv de går og lever. Er de nævnt i kriminalregistret eller det psykiatriske register? Går de og tager en masse medicin, har de været indlagt?" siger Mette Bertelsen, som kalder problemerne "meget komplekse".

Komplekse årsager

"Tingene spiller sammen. Hvis man nogle af de her symptomer, kan det bide sig i halen: Man mister måske sit arbejde, måske bliver konen sur på en og vil ikke leve sammen med en længere, så man bliver skilt; tingene begynder at væve sig sammen, og det ene gør ikke det andet lettere," forklarer forskningschefen fra veteranernes videnscenter.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) lavede i 2012 en undersøgelse af de cirka 26.000 danske soldater, som har været udsendt på internationale missioner for Danmark mellem 1992-2009.

Hver sjette af dem har siden udsendelsen enten fået en psykiatrisk diagnose, medicin mod psykiske sygdomme eller behandling for stofmisbrug.

Det lider veteranerne af

Således fordelte diagnoserne sig i undersøgelsen:

Ifølge rapporten er der over tid sket en stigning over tid i antallet af kontakter til det psykiatriske sundhedssystem. Stigningen sker særligt tre-fem år efter udsendelsen.