Rusland skal rammes økonomisk

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Som om vi ikke allerede lever i tider med mere end rigelig uro, har Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans kommende amerikanske kollega, Donald Trump, budt hinanden op til nyt atomvåbenkapløb.

»Det er nødvendigt for at holde øje med ændringer i magtbalancen og den militærpolitiske situation; især ved de russiske grænser,« lyder præsident Putins begrundelse.

Alle til rådighed værende data viser, at hverken Rusland eller USA mangler atomvåben, og der er på ingen måde behov for anden modernisering end den løbende opdatering, som kan sikre mod utilsigtet anvendelse.

I de kommende fem år vil USA anvende trekvart billion kr. på at opdatere atomforsvaret, da sprænghoveder og missiler er ved at være alderstegne.

Hvis præsident Trump for alvor måtte mene, at en decideret udvidelse af det amerikanske atomvåbenarsenal derudover er nødvendig, vil der være tale om en markant ændring i USA’s nationale sikkerhedspolitik.

Den eskalerende retorik mellem Moskva og Palm Beach, hvor Donald Trump opholder sig, er alt andet end befordrende i en situation, hvor der er behov for at få reduceret spændingerne mellem Rusland og Vesten. De tragiske begivenheder i Aleppo har om noget understreget de forfærdelige menneskelige konsekvenser af den ikkeeksisterende dialog mellem Kreml og Washington D.C.

Så sent som torsdag erklærede Ruslands forsvarsminister, Sergej Shoigu, at de russiske styrker i Syrien har afprøvet »160 typer af moderne, opgraderede våben«, hvilket i al sin gru vil sige, at Aleppo har været omdannet til øvelsesterræn for den russiske våbenindustri.

Vladimir Putin er et produkt af Den Kolde Krig, og det er evident, at han må have elsket den tid meget højt, siden han føler et så påtrængende behov for at genoplive den. Militært er Rusland på ingen måde et match for Nato, men med sine konstante provokationer tvinger den russiske præsident Nato-landene til at øge forsvarsudgifterne og gentænke de strategiske udfordringer.

I den situation er der behov for, at enhver amerikansk præsident og militær øverstkommanderende ikke lader sig rive med og leger "stærk mand" på de sociale medier. Det er hverken troværdigt eller hensigtsmæssigt. Det siger sig selv, at Vestens og især USA's militærteknologiske forspring må opretholdes og gerne forstærkes, ligesom det snart må være påkrævet at give såvel Rusland som Kina en lektion i, at de ikke ustraffet kan føre uerklæret cyberkrig mod Vesten.

Kina fører sig frem i Det Sydkinesiske Hav, mens Rusland nu har sat sig på Syrien, reelt allieret sig med Iran og er i færd med at positionere sig i Libyen.

Hvis præsident Trump vælger at lægge sig ud med begge, kan han tvinge dem i armene på hinanden og dermed skabe en ganske anderledes trussel end den nuværende, der allerede er mere end betænkelig.

Forhåbentlig vil præsident Trump lære ikke at lancere doktriner via sociale medier eller at udstede løfter med potentielt voldsomme geopolitiske konsekvenser.

USA er i økonomisk fremdrift, hvilket bestemt ikke kan siges om Rusland, der på næsten alle målepunkter er et udviklingsland. Tilmed et dårligt ledet af slagsen.

Hvis Trump vil læne sig op ad Ronald Reagan, er det stærkeste våben at ramme Rusland økonomisk. Det bryder ingen traktater, og heroverfor har Putin ingen reelle modtræk.