Galathea 3 var hver en krone værd

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

10 år er gået, siden Galathea 3-ekspeditionen lagde fra kaj i København for at sejle kloden rundt med forventningsfulde forskere og formidlere.

Den største danske forskningsekspedition i mere end 50 år fulgte Galathea 1-ekspeditionen og Galathea 2, som henholdsvis den 24. juni 1845 og den 15. oktober 1950 stævnede op gennem Øresund og ud på verdenshavene. De to første Galathea-ekspeditioner hjembragte mange svar på uløste gåder, men oceanerne holder stadig på utallige hemmeligheder, som moderne forskere brænder efter at afdække.

Formålet med Galathea 3-ekspeditionen var imidlertid ikke kun at give danske videnskabsfolk en unik forskningsplatform, som bragte dem fra Grønland til Antarktis og fra Afrikas kyst til Stillehavet. Ekspeditionen skulle også formidle videnskaben på en ny og moderne måde, som via internettet og medierne kunne genskabe en bred, folkelig interesse for naturvidenskaben især blandt unge.

Ideen og konceptet for Galathea 3-ekspeditionen blev født i marts 2000 på Jyllands-Posten, men det var ikke nemt at få det ambitiøse og kostbare projekt ud over rampen.

Først efter mere end fire års benarbejde og talrige afvisninger lykkedes det at overbevise politiske beslutningstagere, så avisen kunne overdrage projektet til den nystiftede Dansk Ekspeditionsfond, som i Videnskabsministeriet og private fonde hentede mere end 200 mio. kr. til de 257 døgns jordomrejse.

Planlægningen af ekspeditionen var præget af en vis bølgegang. Fire ministerier, forskerverdenen og repræsentanter fra medierne var inde over projektet, men det lykkedes at få de fleste til at trække i samme retning.

Søværnets inspektionsskib Vædderen blev bygget om til en sejlende forsker- og medielandsby med direkte satellitopkobling til bl.a. danske klasseværelser, hvor elever fik mulighed for at følge med i livet om bord og at se nogle af de omkring 250 skiftende videnskabsfolk over skulderen.

Ved afsejlingen stillede skeptikere spørgsmålstegn ved, om ekspeditionen ville være de mange penge og kræfter værd. I dag kan vi med glæde og en vis stolthed konstatere, at hver en krone blev givet godt ud.

Galathea 3-ekspeditionen har på en række områder været med til at løfte dansk forskning til et nyt niveau.

F.eks. råder Institut for Bioteknologi og Biomedicin på Danmarks Tekniske Universitet i dag over en af verdens mest komplette samlinger af havbakterier, som blev indsamlet under ekspeditionen. Samlingen og forskernes erfaring fra Galathea har gjort instituttet til en attraktiv international samarbejdspartner, lyder det fra DTU.

Tilsvarende begejstrede meldinger lyder fra andre af de omkring 60 forskningsprojekter, som var en del af Galathea.

På Jyllands-Posten opfatter vi formidling af viden som en af avisens centrale forpligtelser.

Jyllands-Postens 53 udsendte medarbejdere producerede på skift knap 1.000 artikler undervejs plus et stort undervisningsmateriale.

Det er en særlig glæde, at Galathea 3 såede frø blandt unge. Op til ekspeditionen stod avisen for en landsdækkende skolekonkurrence, hvor 5.000 elever kæmpede om nogle få af køjepladserne på ekspeditionsskibet.

For nogle af de unge, der kom af sted, blev Galathea 3 afgørende for deres valg af livsbane. De er i dag spirende forskertalenter. Det i sig selv var det hele værd.