*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Hadet til jøder

Det er ikke mere end tre måneder siden, at hovedparten af danskerne stod sammen om ikke mindst at erklære deres solidaritet med det lille jødiske samfund i Danmark. Statsministeren fandt gode og stærke ord, og det skortede ikke på brede folkelige manifestationer af, at det nu gælder om at gøre fælles sag med jødiske medborgere.

En stor del af efterspillet om den redegørelse om terrorangrebene i København, der blev offentliggjort i sidste uge, har ligeledes handlet om, hvordan det jødiske samfund blev ladt i stikken både før og efter angrebet ved Krudttønden. Redegørelsen afslørede en lethed i politiets håndtering af truslerne mod jøder i Danmark, som må bekymre. Denne lethed grunder sig i en parallel politisk lethed i omgangen med den nye antisemitisme i Europa, som ellers i de senere år har afstedkommet flere terrorangreb mod jøder, men som danske politikere har haft en tydelig berøringsangst for at tale om.

Men den nye antisemitisme viser sig allerede igen. En københavnsk kirke, hvor tidligere overrabbiner Bent Melchior skulle tale, var oversmurt med slagord, og en kosherforretning blev angrebet med sten og graffiti. Det er heller ikke sådan, at danske jøder nu kan bevæge sig mere sikkert rundt i gaderne. Der har allerede været flere eksempler på chikane og overgreb mod jødiske danskere.

På københavnske busser finansierede Dansk Palæstinensisk Venskabsforening en storstilet kampagne mod staten Israel, hvor to kvindelige bedsteborgere fra Hellerup meddelte, at de sandelig ikke køber israelske varer, og når terrordrabet på den jødiske vagtmand Dan Uzan begrædes i den offentlige debat, søges det ofte relativeret ved at minde om krigen mellem Israel og Hamas, der også kostede civile liv.

Letheden i omgangen med den nye antisemitisme, der nu igen stikker sit hæslige fjæs frem i Europa, må være den egentlige kollektive lektie af terrorangrebene. Historieløsheden i sig selv er alarmerende. Indtil kort før forrige folketingsvalg var den samlede SF-ledelse medlemmer hos foretagendet ”Boykotisrael.dk”, hvis paroler kun kan give mindelser om nazisternes udskejelser i 1930’erne: ”Køb ikke hos jøder”. Først da tiden nærmede sig, da Villy Søvndal som SF-formand kunne se sig selv som en kommende udenrigsminister, fik SF’s ledelse taget sig sammen til at melde sig ud. Men en lang række fagforeninger og andre offentligt kendte personer er stadig medlemmer. Tænker man da slet ikke over, hvad man er med til at berede bunden for?

Kritik af Israel er lige så meget på sin plads som kritik af alle andre åbne, frie og demokratiske stater og samfund. Det er bl.a. det, der adskiller Israel fra dets fjender, der ønsker at fjerne den jødiske stat fra landkortet. Men megen kritik af Israel har en glidende overgang til regulær antisemitisme, som bestemt er svær at definere, og som undertiden opfattes ekstra sensitivt, men jo af mange ubehagelige, historiske årsager. Måske skulle alle dem, der villigt synger med i boykot-koret, tænke lidt over, hvis ærinde de i virkeligheden går.

De nuværende regeringspartier var meget længe om at italesætte den nye antisemitisme, der ikke mindst er et produkt af indvandringen til Europa fra den arabiske verden. Man husker udenrigsminister Martin Lidegaard, der forsøgte sig med et fremstød til fordel for en boykot af israelske varer. Han blev fløjtet tilbage, men han burde måske have overvejet, at han er med til at gøre det lettere for dem, der vil, at misbruge hans intentioner. Det er på tide, at politikerne erkender, hvilke formørkede kræfter de er med til at fremme.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: En god nyhed for Europa. Måske
Weekendens udtalelser fra præsident Trumps repræsentanter var positive. Men holder de?
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
21.02

JP mener: Politikerne skal ikke blande sig i bederum

Det nå være op til den enkelte skole at afgøre nødvendigheden af et bederum.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce

Blog: Skal konfirmationsforberedelse fjernes fra skoletiden?

Siddik Lausten
Retten til at fordybe sig i den kristne tro gennem konfirmationsforberedelse indenfor normal skoletid, er indskrevet som en del af folkeskoleloven. Men den gældende politiske diskurs siger, at religion og uddannelse skal adskilles. Sådan lyder argumentet i hvert fald, når det gælder bederum til vores muslimske landsmænd.

Blog: Socialdemokraternes halve bederum

Eva Kjer Hansen
Skal der, eller skal der ikke, være bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner?

Blog: Her er planen for Europas Forenede Stater

Anders Vistisen
Et flertal i EU-parlamentet har vedtaget sin slagplan for Europas Forenede Stater. Det er gammelt stof, men det er for farligt til at ignorere.
Annonce
Annonce
Viden
Havets græsplæner renser vandet og redder korallerne
Havgræs gør mennesket mange tjenester, og nu viser det sig, at græsset også er i stand til at fjerne farlige bakterier fra havvandet. Det kan komme både koraller, dyr og mennesker til gode. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her