Fortsæt til indhold
Kronik

Skrap kost at spare på forskningen

Skal Danmark fremavle banebrydende opfindelser og nye globale virksomheder som Danfoss, Carlsberg, Novo og Lego – kræver det ikke kun reformer, men at staten prioriterer langsigtede strategiske investeringer i forskning og udvikling.

Jens Maaløe, CEO, Terma formand for Innovationsfonden | Claus Jensen, formand Dansk Metal bestyrelsesmedlem i Innovationsfonden

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Ved årtusindeskiftet startede to studerende en ny dansk virksomhed, 3Shape, med speciale i 3D-scannere til høreapparatsindustrien. Tiden gik, og hårdt arbejde i virksomheden gav resultater.

For en højteknologisk virksomhed er forskning og udvikling afgørende for succes. Glæden må derfor have været stor, da det i 2010 lykkedes for 3Shape at kvalificere sig til en offentlig fondsbevilling på 10 mio. kr. Pengene åbnede for et ambitiøst samarbejde mellem DTU, Bispebjerg Hospital og 3Shape, hvor de tre parter i projektet leverede hver sin specialviden.

3Shape A/S var på dette tidspunkt producent af scannere og stod bag et nyt koncept til høreapparatsindustrien, der skal erstatte fysiske aftryk af øregangen med en 3D-scanning af øret. DTU Informatik er eksperter i billedanalyse og har stor erfaring med 3D-scanning. Bispebjerg Hospital har Danmarks største høreklinik og foretager de kliniske afprøvninger af scanneren. Sammen bragte projektet hele 3D-scannerteknologien et vigtigt skridt videre.

Projektets succes blev i 2014 fulgt op af en ny offentlig forskningsinvestering, der skal øge brugen af 3D-scanning inden for tandpleje. Her samarbejder 3Shape nu med DTU Fotonik og Odontologisk Institut i København i et projekt, der løber frem til 2017.

I dag står 3Shape stærkt inden for både høreapparater og tandpleje og har rundet 700 medarbejdere. 2015 gav et overskud på over 200 mio. kr.

Der er grund til at glæde sig over 3Shapes succes, som skaber dansk førerposition og beskæftigelse. Om det så bliver til en plads i Klub 1.000, må tiden vise, og mens vi venter, er virkeligheden, at de offentlige investeringer i forskning og innovation er skåret kraftigt ned.

Det er skrap kost for et land, der er vant til at leve af viden og ifølge IMD, er verdens sjettemest konkurrencedygtige økonomi.

En anden Klub 1.000-bejler er fra Aarhus. Der har virksomheden Systematic A/S rundet 500 medarbejdere og 500 mio. kr. i omsætning.

I 2011 startede Systematic via en offentlig forskningsbevilling et samarbejde med det daværende Aalborg Sygehus, Det Nye Universitetshospital i Aarhus og Aarhus Universitet. Sammen skulle de udvikle bedre logistikløsninger på hospitaler. Projektet er efterspurgt, da hospitalspersonalet i dag spilder op til 25 pct. af sin tid på at lede efter udstyr til patienter.

Det offentlige projekt med Systematic blev en stor succes, og løsningen sikrer en langt bedre brug af ressourcer. Alene på Aalborg Universitetshospital har den nye løsning fjernet to af tre kommunikationsfejl mellem servicepersonale og læger. Betydningen kan også aflæses i, at portørerne nu sparer 40 pct. af deres skridt, når de løser deres opgaver. Alt sammen til gavn for de patienter, der er indlagt på hospitalet.

Den danske løsning skaber også eksport. For få dage siden har Mikkeli Central Hospital i Finland lagt en ordre på et tocifret millionbeløb på den danske løsning, og Systematic er i dialog med lande som Australien, Storbritannien og Frankrig om nye ordrer.

Indtil nu har teknologien solgt for et tocifret millionbeløb i euro, og for Systematic er det blot begyndelsen. For Danmark fremmer det et godt sundhedsvæsen og gør dansk innovation til en eksportvare. Det er en kombination, vi alle gerne ser meget mere af.

Problemet er imidlertid, at de økonomiske nedskæringer giver Innovationsfonden en helt aktuel udfordring, der er på linje med resten af det danske forskningssystem. Vi har i bestyrelsen netop vurderet 465 projekter, som fonden potentielt kunne investere 6 mia. kr. i, mens parterne selv ville levere et anseeligt beløb. Der er således et stort potentiale for at booste dansk forskning og omsætte den til vækst og arbejdspladser.

Når man ser på de mange projekter, er den gode nyhed, at der er en høj kvalitet i den forskning, som man ønsker at sætte i gang. Den dårlige nyhed er, at budgettet i sidste ende kun tillader, at ét af 10 forsknings- og innovationsprojekter bliver sat i gang. Det er et nåleøje, hvor gode vækstidéer taber momentum.

Med den hårde prioritering undlader vi at sætte udvikling i gang, som ellers kunne gavne Danmark i de næste 10-20 år. Det er et tab for Danmark, at vi ikke gør mere for at hjælpe de gode kræfter, der ønsker at skubbe på dansk innovation.

Kritikere af ovenstående analyse kunne hævde, at det er bedre at finde alternativer til offentlige F&U-investeringer (forsøg & udvikling) og så bruge forskningspengene til andre gode formål. Det ville betyde, at man overlader det til offentlige basisbevillinger, virksomheder og de private fonde at løfte dansk F&U. Her må vi foreslå et kig ud over landets grænser.

Verdens mest innovative økonomier – fra Silicon Valley til Singapore – er grundlagt på samspillet mellem langsigtede statslige investeringer og markedets krav om hurtige afkast. En lang række af verdens mest banebrydende og kommercielt succesfulde idéer og teknologier har fundet vej til vores hverdag gennem langsigtede statslige investeringer i forskning og udvikling. iPhone, chip, internet og gps er eksempler. Opgaven med at varetage Danmarks fremtid og velstand kan ikke overlades til private investorer.

Med den nuværende kurs taber vi Danmarks muligheder for at grundlægge nye globale vækstvirksomheder.

Mange af Danmarks største erhvervssucceser er ligeledes grundlagt på forskning, der blev arbejdet på i årtier med investeringer fra både det offentlige og private, før det kunne kommercialiseres og blive til produkter. Tænk bare på Novo Nordisk.

Skal Danmark fremavle banebrydende opfindelser og nye globale virksomheder som Danfoss, Carlsberg, Novo og Lego – eller konkurrenter til WhatsApp, Airbnb og Spotify – kræver det derfor ikke kun reformer, men at staten prioriterer langsigtede strategiske investeringer i forskning og udvikling.

Et aktuelt dansk eksempel er det fynske roboteventyr, der nu beskæftiger 2.000 mennesker. En af de foreløbige kulminationer var sidste års milliardsalg af virksomheden Universal Robots. Den konkrete succeshistorie bygger på et årtis offentlige investeringer i forskningsmiljøet, hvor en af de første var en investering fra en forløber til Innovationsfonden. Dertil kommer en sideløbende udvikling af branchen. På Fyn blomstrer i dag et forskningsmiljø inden for robotter, der bliver modsvaret af en lang række spirende og veletablerede virksomheder.

Danmark har over flere årtier investeret i at bringe vores grundforskning i verdensklasse, og den placering skal vi arbejde for at udbygge. Vi har brug for grundforskning, der gør os i stand til at få ny viden og indsigt, der ikke er direkte koblet til anvendelse. Dernæst skal vi udnytte potentialet i fremskridtene. Det kræver et sundt og solidt forskningsmæssigt økosystem for idéer, hvor viden og konkrete løsninger beriger hinanden. Som det sker hver dag i konkrete samarbejder mellem forskningsinstitutioner og virksomheder.

Når man over hele linjen skærer i offentlige F&U-investeringer, ødelægges det fundament, som danske virksomheder arbejder videre på og skaber vækst gennem.

Hvis besparelserne på forskning og innovation fortsætter, får det konsekvenser for Danmarks velstand og fremtid. Vi bør konstant revidere, om der inden for de eksisterende systemer og rammer er noget, der kan gøres smartere. Men uden investeringer går det ikke.

Ved at omsætte universiteternes ideéer og projekter til innovation kan vi skabe vækst og beskæftigelse i Danmark. Det er et fælles ansvar for både den offentlige og private sektor. Vi håber, at politikerne tænker på det, næste gang de laver en ny opdatering på deres iPhone.

Med den nuværende kurs taber vi Danmarks muligheder for at grundlægge nye globale vækstvirksomheder. Lad ikke Storm P.’s sprogbillede om lommeuld blive en rammende fortælling for udviklingen af den danske konkurrenceevne.