*

 

Kronik

Nye myteskabere er på spil i miljøet

Dårligt psykisk arbejdsmiljø koster arbejdsgivere og samfundet milliarder af kroner hvert år i udgifter til sygefravær, tabt produktion mv. Lad os sammen løse problemet i stedet for at negligere alvoren og fralægge os ansvaret.

Tegning: Niels Bo Bojesen

I deres iver efter at udrydde såkaldte myter om stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø lancerer Pernille Knudsen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Michael Ziegler fra Kommunernes Landsforening (KL) selv nye, fejlagtige myter om, at arbejdet har meget ringe betydning for stress og psykisk nedslidning blandt danske lønmodtagere (kronik i JP 15/12).

DA og KL mener, at der i medierne tegnes et forvrænget billede, hvor arbejdet får skylden for ansattes psykiske problemer. DA og KL baserer deres påstande på et løsrevet tal, som til lejligheden fremhæves: at ud af de 3.236 sygdomme, der sidste år blev anerkendt som arbejdsskader, var 228 af dem psykiske sygdomme (7 pct.).

Men, at man ikke får anerkendt en anmeldt arbejdsskade, er ikke det samme som, at man ikke har været udsat for en sundhedsskadelig belastning i arbejdet. Det er heller ikke det samme som, at man ikke har en midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne på grund af arbejdet. Det burde DA og KL anerkende.

En alvorligt stressramt person, der har været udsat for en ekstremt høj arbejdsbelastning, manglende ledelsesmæssig støtte eller mobning, får kun yderst sjældent anerkendt sin lidelse som en arbejdsskade – af den simple, men ikke nødvendigvis rimelige grund, at det er vanskeligt at dokumentere og videnskabeligt bevise en direkte og entydig årsagssammenhæng, og at lidelsen ikke er på erhvervssygdomsfortegnelsen.

Og selv når der i en redegørelse til Erhvervssygdomsudvalget påvises en klar sammenhæng mellem mobning på jobbet og deraf depression, så kan en konkret arbejdsskadesag blive afvist, fordi man ikke uden for enhver tvivl kan bevise, at der har fundet mobning sted.

Der er således mange årsager til, at det er meget svært at få anerkendt en psykisk sygdom som en arbejdsskade. Men arbejdsgiverne burde om nogen vide, at anerkendelsespraksis i Arbejdsskadestyrelsen ikke kan bruges til at konkludere, hvad der er kilden til stress, psykiske problemer og sygefravær i almindelighed blandt danske lønmodtagere.

Langtfra alle anmelder arbejdsrelateret stress og psykiske lidelser til Arbejdsskadestyrelsen, på trods af langvarigt sygefravær. Så at bruge anerkendelsesprocenten til at negligere problemets omfang er rent ud sagt usagligt.

DA og KL ignorerer og underkender de bagvedliggende fysiske og psykiske belastninger i arbejdet, der har ført til, at den enkelte medarbejder – og dennes læge – i første omgang overhovedet har anmeldt en ulykke eller sygdom og har vurderet, at den er helt eller delvist arbejdsbetinget. Dermed flyttes fokus behændigt væk fra arbejdsgivernes ansvar for at forebygge og fastholde medarbejdere, der bliver syge.

Men hvad er fakta i debatten? Det er der heldigvis uvildige forskere og eksperter, der har undersøgt.

Faktum er, at dårligt psykisk arbejdsmiljø som følge af vold, trusler, stress, mobning og dårlig ledelse er et stort problem på de danske arbejdspladser, og at kurven for psykiske belastninger i arbejdet desværre ikke er knækket. Som Rigsrevisionen fremhæver i sin rapport fra februar 2015 skyldes cirka 20 pct. af det langvarige sygefravær problemer i det psykiske arbejdsmiljø på jobbet.

Det rammer også FTF’s medlemsgrupper, hvor politifolk, sygeplejersker, skolelærere, bankansatte og pædagoger er blandt de mest udsatte grupper i forhold til f.eks. vold, trusler og stress.

Faktum er, at kilderne til stress primært er i arbejdet. Det er påvist i en lang række undersøgelser. Forekomsten af stress og kilder til stress blandt danske lønmodtagere er afdækket af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred 2014”, der er den største undersøgelse af arbejdsmiljøet på det danske arbejdsmarked blandt 27.000 beskæftigede danskere. Den viser, at 43 pct. af lønmodtagerne oplever arbejdet som den vigtigste kilde til stress. 47 pct. svarer, at både arbejdet og privatlivet er blandt de vigtigste kilder til stress. Kun 10 pct. angiver privatlivet som den vigtigste kilde til stress.

Forhandlingsfællesskabet har sammen med KL aftalt en styrket indsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.

Det skete ved overenskomstfornyelsen i 2015 i fælles erkendelse af, at et godt psykisk arbejdsmiljø er en forudsætning for produktivitet og kvalitet i den kommunale sektor.

KL’s ignorering og underkendelse af de bagvedliggende fysiske og psykiske belastninger i arbejdet kan opfattes, som om de er på vej til at løbe fra deres ansvar for i fællesskab at styrke indsatsen for et godt psykisk arbejdsmiljø. Vi håber, at det ikke er budskabet.

I FTF har vi ligeledes undersøgt årsagerne til stress: Faktum er, at 10 pct. af FTF’erne, af socialrådgivere, bankfolk, sygeplejersker, skolelærere og pædagoger oplever at være stresset i høj eller meget høj grad.

Mere end halvdelen af FTF’erne oplever arbejdet som den vigtigste kilde til stress, mens knap 4 ud af 10 mener, at både arbejdet og privatlivet er blandt de vigtigste kilder til stress. Kun knap 1 ud af 10 angiver privatlivet som den vigtigste kilde til stress.

KL og DA mener ikke, at der er brug for lovgivning og kontrol. Men hvorfor ikke, når det er dokumenteret, at målrettet tilsyn og kontrol med det psykiske arbejdsmiljø virker og er nødvendigt. Det illustreres af de mange afgørelser og påbud, der er givet i den periode, hvor man har haft en særlig tilsynsindsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.

Med finansloven for 2016 er der desværre sket en voldsom beskæring af Arbejdstilsynets muligheder for at føre tilsyn med arbejdspladserne, idet man fjerner midlerne til de særlige tilsynsindsatser målrettet bl.a. det psykiske arbejdsmiljø – indsatser, der ifølge et nyligt svar fra beskæftigelsesministeren netop er de mest effektive.

Arbejdsgiveren er ikke eneansvarlig for arbejdsmiljøet, men vi mener, at der er behov for at arbejdsgiverne tager deres ansvar på sig og anerkender, at der er udfordringer med psykiske belastninger i arbejdet.

Og selvfølgelig er der behov for kontrol, så arbejdsmiljøet også sikres i de virksomheder, der ikke selv kan – eller ikke vil – løse problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Vi indgår gerne i en konstruktiv dialog om, hvordan vi kan løse udfordringerne.

Skal vi ikke lade være med hele tiden at sende aben videre til andre, sådan som DA og KL forsøger, og i stedet påtage os et fælles ansvar?

Grøftegraveri gavner ingen parter – hverken private eller offentlige arbejdsgivere. Vi er derfor enige med de to kronikører i, at lønmodtagere, fagbevægelse og arbejdsgivere sammen bør løse problemer med arbejdsmiljøet. Lad os derfor diskutere og handle på baggrund af fakta i stedet for løse påstande og såkaldte myter.

Arbejdsmiljøloven er meget klar: Det er virksomhederne, der er hovedansvarlige for at løse arbejdsmiljøproblemer. De kan få hjælp hos myndigheder, organisationer og rådgivere, men det er virksomheden, der skal etablere og organisere arbejdsmiljøarbejdet. I den forbindelse er det afgørende, at medarbejderne inddrages så meget som muligt.

Derfor bliver der i lovgivningen lagt vægt på, at udviklingen af et godt arbejdsmiljø sker i et samarbejde mellem virksomhedens ledelse, arbejdsledere og medarbejderne.

FTF har sammen med LO fremlagt en række helt konkrete forslag til, hvordan den forebyggende arbejdsmiljøindsats kan styrkes. For det første er det helt afgørende, at vi sikrer, at arbejdstilsynet forbliver stærkt og effektivt. Det kræver, at Arbejdstilsynet igen får ressourcer til at gennemføre målrettede tilsynsindsatser i forhold til bl.a. psykisk arbejdsmiljø.

For det andet viser en række undersøgelser, at god ledelse har en afgørende betydning for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Men lederne har ofte vanskeligt ved at håndtere det psykiske arbejdsmiljø, når de ikke har tilstrækkelig viden om og værktøjer til, hvordan man skaber et sikkert og sundt psykisk arbejdsmiljø.

Vores forslag er, at der indføres et krav om, at alle nye ledere med personaleansvar inden for det første år gennemfører en solid efteruddannelse om psykisk arbejdsmiljø.

Fokus skal være på forebyggelse, fastholdelse og kendskab til såvel risikofaktorer som positive faktorer, der kan fremme et godt psykisk arbejdsmiljø. Det vil gavne alle parter – både private og kommunale arbejdsgivere.

For det tredje kan man understøtte den lokale forebyggende indsats ved at understøtte virksomhedernes incitament til at bruge professionel arbejdsmiljørådgivning – f.eks. ved etablering af en tilskudspulje rettet mod små og mellemstore arbejdspladser.

Endelig vil vi pege på vores fælles forslag om, at der bliver mulighed for at give en økonomisk belønning til de virksomheder, der har gjort en særlig indsats for at skabe et godt arbejdsmiljø. Et forslag, som også KL og DA har bakket op om.

Vi er nødt til at erkende, at problemerne findes, hvis vi skal arbejde konstruktivt sammen om at finde løsninger.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Venligboerne er danske folkehelte

Victor Boysen
Venligboerne gør, hvad politikerne burde; møder udlændinge med forståelse og venlighed. Tak for det. I er danske folkehelte.

Blog: Slap nu af med at dunke forældre i hovedet

Angela Brink
Mors og fars måde at tage afsked med deres børn om morgenen er den seneste problematiserede ting ved nutidens forældreskab. Selvom det er den sikre vej til mange klik at offentliggøre artikler og debatindlæg om børneopdragelse, giver det ringe mening konstant at problematisere forældrerelationen, med mindre der er tale om alvorlige omsorgssvigt.

Blog: Boganmeldelse: Frihedsfeministen

Jaleh Tavakoli
Uanset alle islams problemer er det helt nødvendigt at integrationen lykkes, og vi skal have danske muslimer til at flytte sig. Det er det som jeg opfatter som Karen Wests projekt, et projekt som jeg støtter.
International debat
Kommentarer

Kommentar: Udgifterne bør ikke øges

Martin Ågerup, direktør i Cepos
Der er flere meget positive aspekter i regeringens netop fremlagte 2025-plan.
Annonce
Annonce
Lad svampejagten gå ind: Tre spændende svampearrangementer hen over efteråret
Fra august til oktober pibler kantareller og champignoner frem i skov og på marker. Men det er også højsæson for de giftige af slagsen. Hvis du er nybegynder og ikke har mod på at indsamle på egen hånd, er der landet over mulighed for at tage på guidet svampejagt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her