Den overflødiggjorte mand

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Han sad stiv, bleg og rystet overfor mig i min stue. »Jeg skal skilles« sagde han. »Jeg flytter tilbage til mine forældre på Lolland, indtil jeg har fundet noget i nærheden.«

»Undskyld,« sagde jeg, »men er det ikke hende, der vil skilles? Elsker du børnene mindre? Betyder du mindre for dem, end hun gør?«

»Nej«, svarede han.

»Hvad fanden laver du så her? Hvorfor er du ikke hjemme? Hvis det er hende, der vil opløse familien, hvorfor er det så dig, der skal flytte ud?«

Han tog øjeblikkelig tilbage til den fælles lejlighed. I tre måneder boede de sammen på et grundplan, hvor alt andet end wc og køkken var nøje opdelt i hendes og hans domæne. I dag har børnene hjemmeadresse hos ham.

Hvorfor er det i to af tre skilsmisser kvinderne, der tager initiativ til at opløse ægteskabet? Måske skyldes det, at mange af nutidens mænd er blevet overflødiggjort. Kvinden har både en seksuel magt via mandens generelt større begær og en reproduktiv magt i form af evnen til at føde og fastholde et hegemoni over børnene. Når skilsmissen truer, kan hun måske også udfolde en svaghedsmagt ved at gøre sig lille og afmægtig, så hendes egen farmand må trække tegnedrengen frem og investere i, at hun kan blive boende sammen med børnene.

Mandens gamle rolle som forsørger er blevet overflødiggjort, og i stedet er han blevet skaffedyr via skatten og via det offentlige. Det mandlige er blevet en abstraktion. I stedet fungerer det offentlige som en stor far, der både kan befrugte og forsørge via de konkrete mænds sæd og penge.

Kvindernes lavere gennemsnitlige nettobidrag i den erhvervsaktive alder og længere middellevetid betyder, at en gennemsnitlig nyfødt pige over sit livsforløb kan forvente at modtage 1,6 mio. kr. mere fra det offentlige, end hun betaler. Til sammenligning forventes en gennemsnitlig nyfødt dreng at komme til at betale 0,6 mio. kr. netto til det offentlige gennem sit liv. Mænd forsørger altså stadig kvinder, men nu i høj grad over velfærdsstatens udligninger.

Undersøgelser fra den tidligere BG Bank viser, at kombinationen af bidrag fra faderen og offentlige tilskud til moderen, der ofte er registreret med børnenes bopælsadresse, medfører, at moderen i tilfælde af skilsmisse på trods af en måske lavere løn kan ende med en langt større nettoindtægt end faderen.

BG Bank opstillede en “modelfamilie” med tre mindre børn, hvor manden tjente 384.000 kr. om året, mens kvinden tjente 288.000 kr. Efter skilsmissen havde kvinden, hvis hun havde børnene registreret hos sig, 750.000 kr. mere til rådighed til at købe bolig for end manden. Hvis kvinden købte en bolig til 1,5 mio. kr. ville hun opnå et månedligt rådighedsbeløb på 9.000 kr. Manden derimod ville, hvis han købte en ejerbolig til 1,1 mio. kr., og hvis han beholdt bilen, f.eks. for at kunne hente og bringe børnene, oppebære et rådighedsbeløb på 5.149 kr.

Når kvinder langt oftere end mænd ønsker skilsmisse, kan det altså hænge sammen med, at kvinden har færre økonomiske betænkeligheder, fordi skilsmissen medfører en formueudligning i hendes favør. Kvinden kan ofte beholde halvdelen af fællesværdierne, skønt langt de fleste ofte er hjemtjent af manden, og tit kan hun blive boende i det fælles hjem med børnene, ikke mindst via boligbidrag fra det offentlige. Da hun også i reglen langt oftere har børnene hos sig det meste af tiden, kan hun populært sagt fortsætte med at have familie blot minus faderen, der nu anses for en klods om benet.

I øjeblikket er der en stærk tendens til, at højuddannede og højtlønnede kvinder gifter sig med ditto mænd. Faktisk er dette stærkt medvirkende til at øge de sociale forskelle i Danmark. Disse kvinder søger meget sjældent skilsmisse, hvad der utvivlsomt har forbindelse med det store fald i status og indtægter, som det ville medføre. Vi ser samtidig, at de ressourcestærke mænd, der har deres på det tørre i form af en betragtelig kvindetække, ikke på ringeste måde engagerer sig i deres mandlige medfædres usikre retsstilling. Solidaritet er for kvinder og med kvinder.

Favoriseringen af kvinder i forbindelse med skilsmisse kan bidrage til udviklingen af en parallelstruktur inden for familieområdet. Det er selvfølgelig godt, at en kvinde ikke af økonomiske grunde er tvunget til at blive hos en mand, hun helt har mistet den emotionelle kontakt med, men det, at de to køn faktisk har brug for hinanden, er vel også noget af det kit, der både kan få kærligheden til at blomstre og holde familierne sammen?

Den svenske litteraturforsker Horace Engdahl har i den lille bog Cigaretten Efteråt funderet over tendensen til, at manden overflødiggøres i det moderne samfund: »Man kan ikke først gøre manden overflødig og derefter bede ham om at komme til forhandling om, ”hvordan vi har det med kærligheden”. Problemet er, at ingen moderne kvinde vil indrømme, at det skulle være nødvendigt for hende at have en mand. Når hun får spørgsmålet, finder hun statistikker frem, som kan bevise, at en kvinde har det bedre og er mentalt sundere, hvis hun bor alene. Socialstaten spiller med på komedien og tilbyder hende moderskab uden fædre.«

Er det virkelig et absolut gode, at vi i dag bliver mindre og mindre afhængige af hinanden? Eller er der vanen tro også en bagside ved enhver frigørelsesgestus? Da mor og far i tidligere tider var mere afhængige af hinanden, var hjemmet ofte også mere stabilt med færre skilsmisser og dermed forbundne traumatiske barndomsoplevelser til følge. Man havde ikke på samme måde som nu friheden til at forfølge sine impulser og søge nye græsgange og eventyr, men man havde til gengæld et større ansvar for hinanden.

Jeg deler imidlertid ikke Horace Engdahls pessimisme på mændenes vegne, men nok på børnenes, der bliver de virkelige tabere i den individuelle frigørelsesstrategi, når de oplever det store hul efter faderen, der ikke kan erstattes af en ny ”far”.

Life will find a way. Der er flere mænd end kvinder, der går socialt og psykisk ned efter en skilsmisse, men de mænd, der indgår i deleordninger, hvor de har børnene en god del af tiden, klarer sig ofte forbløffende godt. Og det er heller ikke sikkert, at de kvinder, der lader sig skille, nødvendigvis “live happily ever after”, når de opdager, at markedet for det, de kalder kvalitetsmænd, er så godt som tømt, og at deres egen eksmand er blandt de efterspurgte. Kort sagt: Mange kvinders demonstrative gøren sig fri af manden kan i sidste ende blive grebet af manden som stof til hans egen romantiske frihedsdrøm, og så sejler kønnene for alvor hver sin vej.

Det er tankevækkende, at mændene dengang, da de i husmodersamfundet både økonomisk og uddannelsesmæssigt havde de stærkeste kort på hånden, meget sjældent forlod kvinderne. Var det, fordi de altid var lykkelige i deres ægteskaber? Var det bare af magelighed? Eller var det også et udtryk for solidaritet og ansvarlighed over for den, man havde lovet at holde sammen med i medgang og modgang? Alt i alt er der god grund til at give nye fædre følgende råd med på vejen:

1) Sørg for særeje, hvis du ejer væsentlige værdier inden giftermålet. 2) Forbered dig allerede fra bryllupsrejsen mentalt og praktisk på en mulig skilsmisse. 3) Brug denne bevidsthed om kernefamiliens skrøbelighed til at udvikle større nærvær og erkendelse af det værdifulde i ægteskab og familie. 4) Kvalificer dig til at kunne håndtere alle aspekter af barnets velfærd. 5) Lad være med af bekvemmelighedshensyn at lade din kone tage alle lægebesøg, skolehjemsamtaler etc., selv om hun måske så gerne vil. Snak med dine venner om erfaringer med skilsmisse. 6) Sæt dig grundigt ind i skilsmissejuraens krinkelkroge. 7) Lyt til de små signaler fra din kone, der måske ikke er mester i at sende tydelige beskeder om sin ægteskabelige tvivl. 8) Insister på effektiv skilsmisserådgivning, lige så snart du indser, at tingene er ved at skride.

Og hvis du alligevel en dag bliver smidt på porten:

Fasthold, at hun da bare kan flytte ud, for det er jo ikke dig der vil opløse familien. Men det kræver selvfølgelig, at du virkelig kan og af hele dit hjerte vil være enten deleforælder eller hovedforælder. Ellers kan du lige så godt pakke sydfrugterne med det samme.

Den moderne mand er langt fra overflødig, men han risikerer at blive overflødiggjort, hvis han ikke tager sig sammen.