*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Noget sådant gjorde vi engang

Der skal et mirakel til, hvis tilflyttere med tro på sharialov anerkender vores sekulære lovgivning.

Søren Espersen (DF) er formand for Udenrigspolitisk Nævn.
Nu om dage findes der ingen problemer – kun udfordringer; og det ord lyder jo umiddelbart også skønnere, idet det bærer en positiv historie: En udfordring er nemlig interessant, ja, ligefrem spændende og kan med lidt knofedt, intellektuel snilde og positiv vilje selvsagt overkommes, mens et problem generelt er træls og måske i realiteternes verden kun kan løses ved noget så urealistisk som et mirakel.

Islam udgør et problem for Danmark, og efterhånden er jeg blevet sikker i min sag: Der må et mirakel til, for at vi kan overkomme problemet. Miraklet, der skal til, er, at de tilflyttede og tilflyttende mennesker, som bekender sig til islam, anerkender, at her står den sekulære lovgivning over alt andet.

Her gælder sharialov ikke. Her gifter I jer på tværs af religioner og kulturer. Her truer I ikke med bål og brand, når I bliver krænkede eller tøsefornærmede – og gør I det, ender I i fængsel i årevis og bliver smidt på porten bagefter.

Det er intet mindre det mirakel, der skal til for, at problemet islam kan overkommes. Opgaven ligger hos de tilflyttede. Ikke det mindste hos os, for vi har i Danmark gennem hårde opgør, folkeoplysning og positiv vilje for længst overkommet alle de dårligdomme som ufrihed og ikkedemokrati, der i dag kendetegner ethvert af de lande, hvor islam er i flertal.

Og når I så har fået læst op på stoffet og fundet ud af, hvordan det fungerer her, da – men først da – skal I være velkomne borgere i verdens lykkeligste folk, således at vi sammen kan dele vor hyggelige, lille plet på jord.

Vi holdt med Reformationen i 1536 stort set op med at lade de hellige bestemme, vi smed diktaturet på lossepladsen i 1849, og det ægte folkestyre indførte vi så i 1915, hvor vi satte kvinden lige med manden.

Ingen her sætter spørgsmålstegn ved et valgresultat – her lykønsker taberen vinderen, hvorefter begge parter forsøger at arbejde sammen.

Ingen ordentlige danske mænd tvinger deres koner og døtre til at være omvandrende telte eller at skjule deres hår. Ingen ordentlige danske mænd tvinger deres døtre til at gifte sig mod deres vilje.

Ingen ordentlige danske mænd forhindrer deres koner eller døtre i at gøre karriere.

Jo, noget sådant gjorde vi engang, men ikke mere. Med andre ord: Vi har været det hele igennem. Vi har fået skabt verdens måske frieste samfund, ofte udråbt som verdens lykkeligste folk.

Vi har igennem generationer haft de kampe og de opgør, som satte en stopper for sådan dårligdom.

Til venlig information til jer, der bekender jer til Islam: Vi går altså ikke tilbage til før 1915. Vi går ikke tilbage til før 1849. Vi går ikke tilbage til før 1536.

Vi flytter os ikke. I må flytte jer, for helt ærligt orker vi altså ikke at starte forfra for at glæde jer. Det kommer ikke til at ske.

Så miraklet, som jeg efterlyser, må helt og aldeles indtræffe hos jer selv – vi kan ikke blive ved med at rende rundt og holde jer i hånden, som om I var småbørn.

Som det optimistiske og glade menneske, jeg er, tror jeg fuldt og fast på, at I sagtens selv vil kunne finde ud af at studere årstallene 1536, 1849 og 1915 – smut en tur på biblioteket – ligesom jeg tror, at der er i tusindvis af ordentlige mennesker af den islamiske tro, som gerne vil være en del af det ægte Danmark og derfor blidt, men effektivt fejer sharialov til side.

Og når I så har fået læst op på stoffet og fundet ud af, hvordan det fungerer her, da – men først da – skal I være velkomne borgere i verdens lykkeligste folk, således at vi sammen kan dele vor hyggelige, lille plet på jord. Nu er I så som følge af en tilfældig lov i 1983 ankommet.

Det er et faktum.

Men velkomne bliver I først, når I med jer selv finder ud af, hvor I er, og hvilket fantastisk land I er kommet til, og derefter begynder at elske Danmark. Det gør vi andre.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her