Fremtidens arbejdspladser – dem må vi tænke os til

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danske virksomheder er fyldt med kloge hænder og hoveder, der er fyldt med gode idéer. Det er dem, vi lever af. Idéer, der har fundet vej fra laboratorier og skriveborde til produktionshaller og i sidste ende hele verden. Idéer, der har gjort os alle sammen rigere. Derfor skal vi i højere grad dyrke det vigtigste råstof, som Danmark har at byde på: gode hoveder og gode idéer.

I et globaliseret samfund har vores gode idéer aldrig været vigtigere. Det er en velkendt fortælling, at vi i Danmark hverken kan eller skal konkurrere på pris. Produktionsomkostningerne og lønningerne er lavere i andre lande, og vi kommer aldrig til at være det oplagte valg, hvis en produktion skal placeres i det billigste land. Vi er derfor afhængige af at konkurrere der, hvor vi kan vinde: på gode idéer og høj kvalitet.

Desværre har vi i den seneste tid set en udvikling, der går den forkerte vej. Danmark ligger i dag under EU’s Barcelona-målsætning om et investeringsniveau for privat forskning og udvikling på 2 pct. af bnp. De danske rammevilkår for forskning og udvikling sakker bagud i forhold til vilkårene i mange af de øvrige europæiske lande. Helt konkret ligger Danmark på en 18.-plads i EU, når det kommer til udviklings- og forskningsordninger.

Det har den konsekvens, at det er mere attraktivt for virksomheder og investorer at satse på udvikling, forskning og produktion i disse lande frem for i Danmark. Det skal vi tage alvorligt.

Der er behov for stærkere incitamenter til, at virksomheder investerer mere i at opfinde og udvikle nye idéer og produkter i Danmark. Konkret foreslår vi, at man hæver skattefradraget for forsknings- og udviklingsaktiviteter på dansk grund fra 100 pct. til 150 pct. Derfor er vi også glade for, at regeringen anerkender det store potentiale, der ligger i et øget fradrag på forskning og udvikling.

Regeringen har foreslået at hæve fradraget til 110 pct. frem mod 2026 med en indfasning, der starter i 2020. Det er et forsigtigt skridt i den rigtige retning. Nu glæder vi os til at følge forhandlingerne og til at se det endelige resultat.

Vi forstår godt, at det kan være udfordrende at hæve satsen fra 100 til 150 med et slag, men vi opfordrer til, at indfasningen starter i 2018, og at ambitionen på procentsatsen hæves.

En mulig model kan være at hæve satsen til 125-130 pct. og samtidig aftale, at satsen løbende skal justeres for at nå et konkurrencedygtigt niveau. Vores forslag om et skattefradrag på 150 pct. vil enkelt og effektivt bringe Danmark tilbage i toppen i den globale konkurrence.

Beregninger fra konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz viser, at det øgede fradrag vil medføre en lang række umiddelbare samfundsøkonomiske gevinster. Ved at øge fradraget til 150 pct. vil der på kort sigt blive skabt hele 8.500 arbejdspladser på tværs af sektorer og brancher, og det vil samtidig bidrage med et varigt løft i bnp på mere end 20 mia. kr.

Vi ved, at de virksomheder, som forsker og investerer i ny teknologi, får flere ordrer i bøgerne, end de virksomheder der gør, som de altid har gjort. Virksomheder, der investerer i nytænkning og udvikling, producerer mere, eksporterer mere og ansætter flere.

Det skaber dels en øget efterspørgsel på højtspecialiseret arbejdskraft, men medfører også et øget behov for flere folk på gulvet og flere ordrer til de underleverandører, der lever af at servicere og sælge løsninger til forsknings- og udviklingsbaserede virksomheder.

Når en virksomhed udvider, kræver det også flere folk i produktionshallerne, flere teknikere til at reparere maskinerne og flere håndværkere til at holde bygningerne ved lige. Det skaber job til vinduespudseren og rengøringsassistenten.

Forslaget vil altså ikke alene betyde en vækst i antallet af videnstunge arbejdspladser, men i høj grad også bidrage til, at vi i fremtiden både fastholder og skaber nye faglærte og ufaglærte job i Danmark. Også små og mellemstore virksomheder bedriver i dag forskning og udvikling i alle sektorer, og mange vil få direkte glæde af et forhøjet fradrag.

Når vi investerer i forskning og udvikling, investerer vi i at gøre os alle sammen klogere. Danmark har Europas mest fleksible arbejdsmarked, og i dagens Danmark skifter vi oftere job, end vi gjorde tidligere.

Når vi lærer noget nyt i én virksomhed, ser noget innovativt eller finder en måde at være mere produktive på, ja, så tager vi den viden med os til vores næste job. På den måde gavner investeringen ikke alene den enkelte virksomhed. På længere sigt spreder den sig som ringe i vandet og gavner os alle.

Det går godt for Danmark, og det er vi glade for. Men vi skal også tænke på fremtiden. Vores forslag vil skabe tusindvis af nye private arbejdspladser på kort sigt og ikke mindst sikre vækst og beskæftigelse for mange små og mellemstore virksomheder nu og i fremtiden.

Det er nemlig ikke kun i Østerild, Bjerringbro og Valby, at rigdommen skabes – men i hele Danmark.