Etikken i drengeomskæring

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten 5/3 argumenterede Ercan Alici for, at det, som debatten om drengeomskæring handler om, er at gøre det etisk rigtige. Vi er fuldstændig enige. For at nå frem til etikken – etik er nemlig aldrig fritsvævende, men altid forbundet med blandt andet den videnskabelige evidens på det pågældende område – er det nødvendigt at slå et par facts om drengeomskæring fast. En tredjedel af alle mænd i verden er omskåret, heriblandt ca. halvdelen af alle amerikanske mænd og ca. 125.000 danske mænd. Dertil kommer, at ingen seriøs videnskabelig forskning viser nævneværdige problemer ved drengeomskæring hverken på kort eller lang sigt, når omskæringen udføres af trænet sundhedspersonale under ordnede og hygiejniske forhold.

En nylig gennemgang af alle de videnskabelige undersøgelser på området (Shabanzadeh et al., Danish Medical Journal, 2016) viser, at drenge og mænd, der er omskåret som raske, ikke oplever flere seksuelle funktionsproblemer end ikkeomskårne mænd. De omskårne mænd, der primært lider af seksuelle funktionsproblemer, er dem, der er omskåret af medicinske årsager.

Alt tyder på, at det er mændenes sygdom, ikke omskæringen i sig selv, der er årsag til problemerne.

At drengeomskæring ikke udgør et nævneværdigt sundhedsproblem, støttes af, at hverken Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen eller formanden for Det Etiske Råd, professor og børnelæge Gorm Greisen, anbefaler et forbud.

Styrelsen for Patientsikkerhed har fastsat klare regler for, hvordan drengeomskæring skal udføres. Hvis det kommer til myndighedernes kendskab, at reglerne ikke overholdes, bliver der grebet ind. Området er således allerede reguleret. Blandt andet kræves det, at omskæring udføres af en læge eller under lægeligt opsyn og ansvar. Det sikrer, at langt de fleste omskæringer foregår korrekt og efter reglerne.

Ercan Alicis løsningsmodel, et forbud og dermed en kriminalisering, vil betyde, at drengene stilles langt ringere end i dag. Hvis læger ikke længere må medvirke, er det kun et spørgsmål om tid, før vi vil se langt flere tilfælde af alvorlige komplikationer. Selv helt banale problemer vil kunne udvikle sig livstruende, fordi forældrene risikerer fængselsstraf, hvis de henvender sig til en læge med komplikationer, der ellers let ville kunne behandles.

Det er basal viden inden for folkesundhedsvidenskab, at forbud og kriminalisering har en negativ effekt og sommetider virker direkte modsat hensigten.

Ian C. Skovsted | Jette Møller | Sohail Asghar | Nanna Solow | Dan Meyrowitsch, Foreningen Retten til Forskellighed – Circuminfo, Blågårdsgade 26, 2. 17 København N