*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Pigerne og de gamle mænd

Hvorfor dater piger og unge kvinder ældre mænd? Ikke kun to, tre eller fire år, men ti, femten og tyve år ældre mænd. Det er intimiderende for en 23-årig dreng som mig, og det er forargeligt, at mændene kan finde på det. Men måske er der noget, jeg ikke forstår?

Jeg forstår ikke de piger, der absolut har behov for at date, endda ligefrem være sammen med mænd, der er ti, femten, tyve år ældre end dem selv. Piger. Og mænd. Ja lige præcis. Piger på sytten, atten, nitten, tyve år. Mænd på tredive, femogtredive, fyrre år. Det er et faktum, omend bekymrende, at mange piger og unge kvinder har omgang med betydeligt ældre mænd. Hvorfor føler pigerne det behov?

Jeg er med på, at man som ungt menneske har lyst til at eksperimentere og til at prøve nye ting, nu hvor man endelig har fået mere magt over sin egen tilværelse, men jeg forstår ikke, hvorfor man som pige tror, lykken findes hos en femten år ældre mand. En mand de umuligt på nogle måder kan udfordre eller tilfredsstille rent intellektuelt, har han bare en smule fornuft og kritisk sans inkorporeret.

Jeg taler ud fra, hvad jeg selv mener, føler og tænker, når nogle af mine bekendte går på date med fyre, der er tolv, femten eller tyve år ældre end dem selv. Jeg spørger en af dem: Hvorfor skal han være så mange år ældre, før han overhovedet kommer i betragtning hos dig? Hun svarer, at det har noget med hans livserfaring at gøre, og at det har noget med hans modenhed at gøre.  Jeg træder lige et skridt højere op - for bedre overskuelighed - for det er vigtigt også at bemærke, hvordan det i virkeligheden er lige så bekymrende, hvis ikke mere, at man som mand har lyst til at date én, der er så meget yngre end én selv.

Hvordan retfærdiggør man over for sig selv, at det er okay at blande sig i en, i forhold til sig selv, så ung en piges liv, på et tidspunkt i hendes tilværelse hvor hun ikke kender sig selv særlig godt endnu? Jeg lader tvivlen komme mine ældre kønsfæller til gode, for jeg nægter at tro på, at det kun er fordi, pigen er lille og fræk at se på, at de gør det.  Jeg prøver at forstå mine veninder, og jeg prøver at fortælle mig selv, at det ikke er, fordi jeg føler mig truet, at jeg bliver forarget.

Alligevel føles det som om, jeg er en lille dreng med en slikkepind, som pludselig står overfor Superman selv, og i chok taber begge arme ned langs siden, glemmer at holde fast i slikkepinden, så både den og kæben rammer fortovet, mens jeg med frygt og store øjne kigger op på min overmand. Og det er fordi, alderen netop er det eneste, jeg ikke kan hamle op med. Jeg kan ikke give mig selv mere livserfaring med et fingerknips.  Det har aldrig virket naturligt for mig, at der overhovedet skulle være aldersforskel i et parforhold. Ikke på mere end et par år, eller tre som maksimum, i hvert fald. Det har været en undringsproces af de helt store, siden først én, så to og tre af mine veninder fortalte mig om deres møder med betragteligt ældre mænd, og jeg kommer efterhånden frem til, at det måske i virkeligheden ikke har noget med selve alderen at gøre. Ikke direkte. Ikke atten i forhold til femogtredive, men nærmere det faktum at spændet er så stort, at det bliver den altoverskyggende ting i mødet mellem de to. 

Jeg befinder mig ikke i hovedet på en tredive til femogtrediveårig mand. Jeg er nærmere jævnaldrende med pigerne. Desuden er det også kun deres side af sagen, jeg har kendskab til. Men det er jo også præcis halvdelen af det hele. Det burde det i hvert fald være. Det, de hver især har sagt, er til gengæld, at de valgte manden på grund af hans alder. Jeg gisner om og tror på alle tænkelige måder, jeg har ret i, at han gjorde fuldstændigt det samme, da han valgte hende. Så der har altså været en forventning hos begge parter om, at alderen har fået dem hver især til at blive sådan og sådan.

Det vil sige, at inden de overhovedet har mødt hinanden, har de en forventning til og formodning om, at "alderspakken" absolut må indeholde bestemte ting. Og den stemmer sandsynligvis ikke overens med virkeligheden, forventningen. Sådan er det med mennesker og deres forventninger. Det fungerer ligesom kampvognen i GTA Vice City, som fik alt det, den rørte ved til at brænde op. Menneskene er de små kampvogne, forventningerne alt det, vi rører ved. Hvor efterlader det så de to mennesker? I dag er Tinder og Happn, og sikkert også mange andre platforme, til for at gøre livet nemmere for dem, som skal bruge "avanceret søgning", den udvidede søgefunktion, i deres jagt på (håbløs?) kærlighed. Men engang var der ikke disse muligheder.

Frække datingsider: Gratis for kvinder, men mænd skal betale

Det har derfor ikke nødvendigvis været alderskriteriet, der har ført dem sammen til en start, min veninde og hendes tredive-fyrreårige nye ven, men det har afgjort været det, der har givet adgang til yderlige interaktion, med mere.  Men pigen tog jo ikke den betragteligt ældre mand med hjem på sit værelse hjemme hos sine forældre, vel. Hvad ville de ikke sige? Det er nok for mor og far, at der overhovedet muligvis er drenge indblandet i hendes liv. Men én så meget ældre?! Og vil han, pigens date, med hende derhjem? Nej, helt sikkert ikke. Han vil sikkert ikke engang sige det højt til andre end hans bedste ven. Men hvad ved jeg? Uanset hvad han måtte have lyst til, er det stadigvæk allerede gået galt her. Jeg forstår godt, at ikke alle har lyst til at vise deres flirt frem til deres forældre, søskende og lignende.

Men man går glip af noget vigtigt og selvopbyggende, når man springer hyggen på teenageværelset over og stryger direkte på Mash, for efterfølgende at have sex på bagsædet af en Audi Q7 – fordi det var en Q7.  Det er garanteret helt vildt vanedannende og dejligt, for følelsen af værdsættelse og beundring går begge veje. Det er heller ikke fordi, jeg bekymrer mig om hverken pigernes eller mændenes forgodtbefindende. Liv leves destruktivt. Jeg kan bare bedre lide idéen om, at muligheden foreligger for, at gøre hvad man kan for at opbygge et forsvar mod det uundgåelige. Så man, når man rammer point-of-no-return, har en solid bølge og tilstrækkelige evner på surfbrættet til at kunne glide ned og lande nogenlunde blødt. Det er ikke sikkert, det kan lykkes, men man kan i det mindste forsøge ikke at spænde ben for sig selv.

Læs også disse modindlæg:

Kære 23-årig, hvorfor er det et problem, hvis kvinder går efter Audier og livserfaring?

Kvinde i debatindlæg: Aldersforskel er ikke noget, man skal frygte

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Blog: Et pudseløjerligt valg

Morten Uhrskov Jensen
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands.

Blog: Tillykke til Danmark med nederlaget

Anders Vistisen
Danske skatteydere kan glæde sig over, at det europæiske lægemiddelagentur ikke endte i Danmark.

Debat: Hvor længe holder Theresa May?

Karin Riis-Jørgensen, København K
Den britiske premierminister er meget svækket – af valgnederlaget, sexskandalerne og senest den kontroversielle udnævnelse af hendes betroede mand til forsvarsminister.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her