Alt og alle kan ikke være danske
Udefrakommende skal tage en stor del af pakken til sig, og de må lægge noget fra sig. Dybest set handler det om at udvise velvilje, respekt og åbenhed over for det land, man har slået sig ned i.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
For nylig var jeg med i programmet ”Debatten” på DR2, hvor danskhed og flygtninge var dagens emne. Her lød det fra flere sider, at man automatisk er dansker, fordi man er født og har gået i skole her i landet. Dette bestred jeg naturligvis. For sandheden er jo, at der er mange, som måske nok er født her i landet, men som ikke er danske.
Det, der kendetegner det danske folk, er det danske sprog, nogle bestemte normer og værdier og danske traditioner og kristne højtider. Disse elementer af dansk kultur definerer det danske folk, og man bliver nødt til at tage det til sig i et vist omfang, hvis Danmark også i fremtiden skal være en sproglig og kulturel enhed. Det, mener flere åbenbart, er et kontroversielt synspunkt. Det forstår jeg ganske enkelt ikke.
Vi ser bestemte grupper af efterkommere, som fortsat i vid udstrækning gifter sig inden for egne rækker. Ja, der er sågar i visse kulturkredse forbud mod at gifte sig med en dansker, hvilket er absurd. Sådan en opfattelse blandt visse indvandrere og efterkommere kan ikke opfattes som udtryk for noget dansk.
Debatten om danskhed er vigtig, og jeg hilser den velkommen. Vi skal udfordre dem, der er kommet til landet, når de selv udfordrer de grundpiller, som Danmark hviler på. Mit indlæg i debatten har affødt en del reaktioner, blandt andet her i Jyllands-Posten, og det vil jeg tillade mig at svare på.
Loyal over for Danmark
Vi må og skal have fokus på, at der er virkelig mange her i Danmark fra især ikkevestlige lande, som aldrig har taget Danmark til sig for alvor. Som ikke har Danmark i hjertet, og det gælder også deres efterkommere. Jeg vil gerne slå fast, at en dansker skal være loyal over for Danmark, identificere sig med Danmark, deltage i vores højtider og i det hele taget være åben i forhold til at tage dansk kultur til sig.
Sådan må det være. Alt og alle kan ikke være danske. Der er nogle rammer, vi skal holde os indenfor.
Forargelsen kommer også fra Christiansborg, og det undrer mig. For det er faktisk en del af lovgivningen her til lands, at vi ikke tildeler statsborgerskab til personer, alene fordi de er født i Danmark. Og det er godt. DF mener også, at det skal være svært at blive dansk statsborger, hvorfor vi har presset på for at stramme indfødsretsreglerne, hvilket heldigvis også er sket.
De må lægge noget fra sig
I DF mener vi, at udefrakommende skal assimileres. Jeg er med på, at folk udefra, også dem, der er godt integreret, måske ikke tager hele kulturpakken til sig i første generation. Men de skal tage en stor del af pakken til sig, og de må lægge noget fra sig.
Dybest set handler det om at udvise velvilje, respekt og åbenhed over for det land, man har slået sig ned i.
"Man ikke sige, at fordi man henter hele verden til Danmark og de får børn, så er de danskere"
På et tidspunkt skal ens egen eller ens børns identitet være dansk. Det er faktisk ikke et urimeligt krav på nogen måde. Det urimelige er, hvis man tager til et andet land og forventer, nærmest forlanger, at det land skal indrette sig efter fremmede normer og værdier. Det skal vi ikke give efter for.
Et lille land som Danmark kan godt bære, at der er mindre grupper, som i en vis udstrækning lever, som om de befandt sig et andet sted, men det bliver et problem, når disse grupper vokser sig for store, og det er jo lige præcis derfor, vi har de integrationsproblemer, som vi løbende diskuterer.
Gifter sig inden for egne rækker
Når vi ser, at tyrkere i tredje generation fortsat gifter sig inden for egne rækker og stifter tyrkiske skoler til deres børn, så er det, fordi de er tyrkere og ikke danskere. Blot for at nævne et konkret eksempel.
Da erfaringen desværre fortæller os, at for mange med indvandrerbaggrund ikke ønsker at blive danske, så må danskerne og Folketinget dels sige klart og tydeligt, hvad der forventes af dem, der allerede er i landet, dels må Folketinget løbende vedtage nye udlændingeregler, som søger at begrænse indvandringen.
Nationens overlevelse
Det er derfor, DF i 00’erne var med til at vedtage et antal stramninger, som i forhold til 1990’erne begrænsede den muslimske indvandring, og det er derfor, at vi siden det seneste folketingsvalg har presset på for at få gennemført endnu flere stramninger. Udlændingepolitikken er derfor i dag på en lang række områder væsentlig strammere, end den var i 00’erne, for det er ganske enkelt nødvendigt af hensyn til nationens overlevelse.
Men det er ikke gjort med det, og derfor arbejder DF på at gennemføre endnu flere stramninger. For det handler om at bevare Danmark dansk af hensyn til vore efterkommere.
Det er også et spørgsmål om at udvise respekt for de generationer, der har været med til at opbygge vores kulturnation med en række traditioner og en række samfundsbærende institutioner, som er med til at definere det land, vi kalder for Danmark.