*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Tyrkiets angreb på pressefrihed kræver international handling

Efter at regeringen systematisk har taget kontrollen over de største medier i landet, lukket mindre regeringskritiske medier og siden kupforsøget den 15. juli 20 online-nyhedsportaler, er det særdeles sparsomt med kritiske og uafhængige medier i Tyrkiet.

Resolutioner er der nok af – nu er der brug for, at europæiske institutioner som EU, Europarådet og OSCE med konkret handling træder i karakter over for Tyrkiet, hvor ikke bare 34 journalister sidder i fængsel, og mere end 1.000 har retssager kørende, men hvor det i realiteten er pressefriheden, der er i fængsel.

Lige nu er der frygt for, at journalisterne bliver det næste mål for Erdogans regering. Et lækket dokument om dette indeholder navne på mere end 70 journalister. Det er i det hele taget svært for journalisterne at passe deres arbejde, når en typisk uge for en journalist går med tre dage på redaktionen og to på at forsvare sig selv i retten. Udsigten til sådan et arbejdsliv giver selvcensuren kronede dage.

Efter at regeringen systematisk har taget kontrollen over de største medier i landet, lukket mindre regeringskritiske medier og siden kupforsøget den 15. juli 20 online-nyhedsportaler, er det særdeles sparsomt med kritiske og uafhængige medier i Tyrkiet. Selv flere internationale korrespondenter – og i to tilfælde danske – er gennem de seneste 12 måneder brutalt smidt ud af landet. Et frit, uafhængigt og mangfoldigt medielandskab er en af grundpillerne i ethvert demokrati. Derfor bør mediernes forhold og menneskerettighederne være et punkt, hver gang Tyrkiet er på dagsorden og i enhver aftale med landet.

En måde at handle på

Jeg var i maj i Tyrkiet på vegne af Unescos særlige råd, IPDC, der har programmer for udvikling af medier, pressefrihed og journalisters sikkerhed. Formålet var at undersøge mulighederne for et særligt uddannelsesprogram for journalister, men ved samtidigt at adressere spørgsmålet om pressefriheden.

Et af punkterne i vores statement efter besøget var, at der skal holdes en international konference i Tyrkiet om pressefriheden i landet, og som premierministerens vicedirektør for presse- og informationsstyrelsen under et af vores møder faktisk var positiv over for. Det kunne lige nu være en konstruktiv måde for det internationale samfund at handle på. Herudover kunne de enkelte europæiske landes ambassader i Tyrkiet rejse spørgsmålene om de foreløbig 68 overgreb på journalister og medier, som det seneste år er rapporteret til Europarådets platform for journalisters sikkerhed. Læg i øvrigt også mærke til, at Aserbajdsjan opfører sig Erdogan-tro og for eksempel har stoppet kritiske tv-interviews.

I den europæiske journalistsammenslutning, European Federation of Journalists (EFJ), holder vi øje med hver enkelt journalist, der er sat i fængsel, og vi støtter vores kolleger i landet ved hele tiden at rapportere om overgreb, ved at styrke de lokale journalistforbund og ved i resten af Europa at øge opmærksomheden på forholdende i landet. Vi har brug for massiv opbakning til dette.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Er Fyn for fin?

Finn Slumstrup
Hvorfor taber Fyn i kampen om statslige arbejdspladser?

Blog: Tak til de danske skatteydere

Mikael Jalving
Jeg stirrede på hans kontrafej, den kæmpe næse i midten af det kødfulde ansigt. En smuk mand, ja, på samme måde som skuespilleren Denzel Washington, skønt hans storhed var ikke skuespil, men åndelighed indlejret i musik.

Debat: Din ferie kan redde natur – eller rydde den

Sophie Rytter | Thomas Ravn-Pedersen
Vores rejselyst presser klima og natur. Nu har FN sat kursen mod mere ansvarlig turisme.
Annonce
Annonce
Arkitekten møder arkivaren: Hvad skal ud, når det nye kommer?
To mænd holder styr på visionerne og historien, mens Aarhus gennemgår sin største byudvikling siden 1800-tallet. Stadsarkitekten og stadsarkivaren deler deres tanker her, hvor de står – imellem fortid og fremtid, kulturarv og udvikling. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her