Er der virkelig en sammenhæng?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

En god kollega gjorde mig opmærksom på kronikken ”Dårlige tænder er en alvorlig sygdom” i JP 26/3. Min første reaktion var glæde over, at dekanen ved Health på Aarhus Universitet, Allan Flyvbjerg, havde taget sig tid til at sætte oral sundhed ind i en større sammenhæng. Tak for det!

Min glæde varede dog kun kort, thi allerede i starten går det galt, idet AF her skriver: »Et hullet tandsæt og dårlig vedligeholdelse af tænder har ikke blot kosmetisk og social betydning. Det er forbundet med risiko for alvorlige lidelser som kræft, hjertesygdom og diabetes, hvis man eksempelvis går rundt med kroniske betændelsestilstande i munden.«

At et dårligt tandsæt har kosmetisk og social betydning, behøver ingen videnskabelig dokumentation. Det er indlysende. Men at et dårligt tandsæt skulle være forbundet med risiko for kræft, hjertesygdom og diabetes, findes der ingen videnskabelig dokumentation for.

Det er rigtigt, at der foreligger mange videnskabelige artikler, der mener at kunne påvise sådanne sammenhænge, men de pågældende artikler har så mange metodemæssige fejl, at de ikke har fremskaffet evidens for de omtalte sammenhænge.

Det går også galt for dekanen lidt senere i kronikken, hvor han skriver: »at 100-200 ældre hvert år dør som følge af lungebetændelse, de pådrager sig på grund af mangelfuld tandbørstning.«

Jeg vil bestemt ikke afvise, at man hos ældre, der dør af lungebetændelse, hyppigere ser en mangelfuld tandbørstning, men at ældre dør pga. mangelfuld mundhygiejne, er der ikke videnskabeligt belæg for. Men selvfølgelig er det af andre indlysende grunde godt, at også ældre har en god mundhygiejne.

Nedprioritering af tandplejen

Dekanen kommer med mange relevante betragtninger vedr. tandplejens indplacering i det danske sundhedssystem; synspunkter, som jeg langt hen ad vejen kan tilslutte mig. De fremførte synspunkter har dog ofte fagpolitisk karakter, som fx når dekanen skriver, at »det er en ulogisk, uretfærdig og en nærmest sundhedsskadelig prioritering ikke at betragte sygdom i mund og tænder med samme alvor og tilgang, som gælder for behandling af al anden fysisk sygdom.«

De seneste mange års nedprioritering af tandplejen, tandlægeuddannelsen og den odontologiske forskning er yderst uheldig og vil føre til ubodelig skade, hvis der ikke snarest rettes op på disse forhold. Men det bør ikke ske ved at fremkomme med udokumenterede påstande om årsagssammenhænge mellem tandsygdomme og alvorlige og livstruende sygdomme.

Dekanen har en næsten skræmmende stor videnskabelig produktion bag sig, men måske har AF bevæget sig uden for sine vante rammer, og desværre tyder intet på, at han i den aktuelle forbindelse har konsulteret relevante odontologiske forskere på eget fakultet.

Jeg har i hvert fald ikke fantasi til at forestille mig, at AF her ville have vundet gehør for sine synspunkter. Derimod ved jeg, at der er forskere på tandlægeskolen i København, der deler de fremførte synspunkter om sammenhænge mellem tandsygdomme og alvorlige livstruende sygdomme. Men det gør ikke disse synspunkter mere rigtige.