Frihed til forskellighed
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
At fratage imamernes statsborgerskab, fordi de ytrer sig i strid mod danske værdier, er absurd. En af de danske værdier, som er allermest vigtig, er ytringsfriheden. En stor del af netop demokratiet, som giver os ret til at udtrykke vores holdninger og synspunkter om diverse ting – både hvad angår samfund, religion og alle andre emner. Ved fratagelse af imamers statsborgerskab ødelægger vi jo netop en af de vigtigste danske værdier – retten til at ytre sig.
At straffe folk for at ytre sig er direkte dobbeltmoralsk i forhold til eksempelvis Muhammed-tegningerne. Disse tegninger skabte uro og konflikter, men alligevel førte tegningerne ikke til straf – netop fordi vi i Danmark har en utrolig vigtig værdi, som hedder ytringsfrihed.
Skulle det være tilfældet, at man grundet imamernes ytringerne gør noget, som er imod loven, har vi trods alt en domstol, som bør tage sig af dette. At ytre sig i strid mod danske værdier bør ikke være et argument for, at statsborgerskabet skal fratages. Det kan ikke understreges nok, at ytringsfriheden er en vigtig dansk værdi, som giver frihed til forskellighed.