*

 

Debatindlæg

Smuthuller bruges i Sverige, så kriminelle ikke udvises

Andelen af udenlandske statsborgere, som bliver anholdt og dømt, stiger kraftigt, mens faktiske udvisninger mindskes.

Nye flygtninge og migranter på vej til Migrationsverket i Malmø, hvor de skal registreres. I 2016 søgte 160.000 flygtninge og migranter asyl i Sverige. Arkivfoto: Finn Frandsen/Polfoto

Sverige er et mærkeligt land. Vi har i høj grad valgt at lade udenlandske statsborgere, som er dømt for voldtægt, mord eller andre forbrydelser, blive i landet – hvilket sikkert for de fleste fornuftige mennesker er svært at forstå. Derfor har Sverigedemokraterne (SD) anmodet om at få udgivet en opdateret statistik på netop det område.

Det er barsk læsning. Det viser, at andelen af nye kriminelle udlændinge i institutionerne er steget hurtigt – fra 29 pct. i 2011 til 41 pct. i 2015. Husk også, at udlændinge, der efterfølgende har modtaget svensk statsborgerskab, ikke er inkluderet i disse statistikker. Hvis man tog dem med, er det ikke usandsynligt, at dette tal ville ende langt over 50 pct. i dag.

Under al kritik

I henhold til svensk lov kan udlændinge, der har begået forbrydelser i Sverige, blive udvist, og det bør være af interesse for staten at deportere de indvandrere, der kommer her og derefter begår en forbrydelse.

Det er barsk læsning. Det viser, at andelen af nye kriminelle udlændinge i institutionerne er steget hurtigt – fra 29 pct. i 2011 til 41 pct. i 2015.

Men det har vist sig, at andelen af nye indvandrere dømt til udvisning var så lav som 17 pct. i 2015. Det er desuden et tal, som forbavsende nok er gået ned siden 2011, hvor andelen af udvisninger efter dommen var på 22 pct. Kigger vi nærmere på de tal, viser det sig, at udvisningssatsen for noget så alvorligt som voldelig kriminalitet er endnu lavere – 8 pct. i 2015 fra 12 pct. i 2011, og voldtægt fra 38 pct. i 2012 til 22 pct. i 2015.

Vi har således en situation, hvor andelen af udenlandske statsborgere, som bliver anholdt og dømt, stiger kraftigt, mens faktiske udvisninger mindskes. Sammenfattende er situationen under al kritik.

Stemt ned af de øvrige syv

Når SD år efter år har fremlagt forslag om i det svenske parlament at styrke den lov, således at udvisningen bliver reglen, og undtagelserne bliver fjernet – ja, så bliver dette stemt ned af de øvrige syv partier i tilføjelse og modargumenteret. Den liberale tidligere retspolitiske talsmand Johan Pehrson og Emma Henriksson (Kristendemokraterne) er to eksempler på mennesker, der argumenterede imod SD’s forslag.

De offentlige anklagere er en del af problemet, og dommere en anden. I dag er det op til anklagemyndigheden, om vedkommende ønsker at stille krav på udvisning eller ej. Vælger den enkelte anklager ikke at gøre det – ja, så tages det normalt ikke op i retten. Det er med andre ord mere eller mindre vilkårligt fra en individuel anklager til en anden at afgøre, om en voldtægtsforbryder skal blive i Sverige eller ej.

Debat er relevant i dag

Der er utallige eksempler. En sådan sag blev taget op for nylig i Ludvika – en eritreisk medborger blev idømt fem års fængsel for grov voldtægt. Kvinden blev slået i hovedet med en gryde. Anklagemyndigheden krævede ikke engang udvisning.

Der bruges et væld af undtagelser, smuthuller og forhindringer for, at en kriminel ikke skal dømmes til udvisning – det er ikke en holdbar situation og ikke retfærdigt. Sverige i dag er oversvømmet af indvandrere fra den tredje verden, og andelen af udlændinge i fængslerne vokser faretruende hurtigt. Debatten om sexforbrydelser af personer med udenlandsk oprindelse er relevant i dag.

Læren af den svenske situation

Sverigedemokraterne ønsker at ændre det nuværende system. Vi ønsker, at udvisning bør være obligatorisk, og vi kræver, at undtagelserne skal fjernes eller i det mindste reduceres drastisk, at livstidsudvisning skal være en hovedregel især for forbrydelser mod et andet menneske, og at der bør oprettes aftaler med andre lande, hvor udvisning kan finde sted for aftjening af fængselsstraf.

Hvorfor de andre syv svenske partier ville beholde 80 pct. af de kriminelle udenlandske statsborgere i Sverige, er uforklarligt – med vores forslag vil Sverige være i stand til at komme kriminaliteten til livs – men i stedet for tillader vi i stigende grad kriminelle udlændinge at forblive i landet.

Jeg ved ikke, om situationen er den samme i Danmark, men ofte går Sverige i front med et dårligt eksempel. Det eneste positive ved vores situation er, at andre lande kan lære, hvordan man ikke skal gøre.

Ifølge skribenten er indlægget blevet afvist af en række svenske aviser.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Danskhed som politisk problem

Rune Toftegaard Selsing
Den enkeltes danskhed er uinteressant. Det vigtige er danskheden som kollektivt gode.

Blog: Lad være med at sige, at du er stresset, når du bare er travl

Camilla Schwalbe
Stress er en sygdom og skal ikke forveksles med, når der er mere end tre ting på to-do-listen. Hold op med at sige du er stresset, hvis du ikke er syg, det skygger for dem, der virkelig er ramt.
International debat

Diis: Tyrkiet bør holdes tæt til Europa

Cecilie Stokholm Banke
En kritisk revurdering af forholdet til Tyrkiet er nødvendig, men det vil hverken gavne Danmark eller resten af Europa at skubbe Tyrkiet fra sig.
Kommentarer

Kommentar: Verden er af lave

Bettina Post, socialrådgiver.
Hver eneste dag bombarderes vi med nyheder, som mere end antyder, at vi står i problemer til halsen. Forklaringen på dem ligger til gengæld – og gudskelov – lige for: Det er de fremmedes skyld.
Annonce
Annonce
Biler
Hvorfor er leasing billigere?
Leasing er ofte en billig måde at komme bag rattet af en ny bil på. Forklaringen skal bl.a. findes i den måde, registreringsafgiften bliver betalt på. 
Se flere
På syret rumrejse med kulthit-magere
Folkene bag det prisbelønnede kult-hit Machinarium er tilbage med en musikalsk og visuel perle af et spil, der nu også kan spilles på mobilen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her