Er det rimeligt, at det skal være strafbart at forsvare sig selv og sin ejendom?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

En ejer af en forretning i vores lokale by er blevet varetægtsfængslet. Han havde gentagne gange haft indbrud og valgte derfor at sove i sin forretning sammen med sin søn og et aluminiumsbat.

Efter kort tid skete der atter en gang indbrud. Denne gang af tre indbrudstyve i 30-40 års alderen. Forretningsejeren fik givet de to af indbrudstyvene nogle gode slag med sit bat, den tredje slap helt væk. Han kontaktede derefter politiet, som anholdt tre, sendte én tyv på hospitalet med en brækket arm, løslod tyv nr. 2 – og varetægtsfængslede forretningsmanden i 14 dage med sigtelse for kvalificeret vold med en straframme på op til seks års fængsel.

Er det rimeligt, at det skal være strafbart at forsvare sig selv og sin ejendom, med de midler man har til rådighed, og med den grad af vold som man finder nødvendigt? I Danmark har individet udstrakte rettigheder, både legalt og moralsk, men ikke ret til at forsvare sine rettigheder på et helt grundlæggende niveau, nemlig ved fysik at forsvare sig selv, sin familie eller sin ejendom, uden det er forbundet med langt større risiko end at udøve overgreb.

Da politikeren Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance i nytåret ville have fat i nogle unge, som udøvede hærværk på hans ejendom, rejste der sig en heftig debat, om han nu også var i sin gode ret til personligt at tage affære.

Straffet for forudseenhed

Godt for den tidligere kuglestøder, at han ikke lykkedes med at få fat i nogen, for i Danmark er vi nået til så latterligt et niveau for vurdering af vold, at en snebold i nakken, en kage i sylten, et par flade lussinger eller en spytklat betegnes som simpel vold med straf til følge.

Den ovennævnte forretningsmand, som er en helt i mine øjne, står anklaget for kvalificeret vold, fordi han var så forudseende at benytte et bat frem for at gå løs på de tre indbrudstyve med de bare næver.

At have rettigheder, men ingen ret til umiddelbart at forsvare os, stiller os i en urimelig og handlingslammende rolle.

Efter sexovergrebene i Köln

Sexovergrebene på kvinder i Köln nytårsnat fik mig til at spørge min 26-årige søn om, hvad han og hans venner ville gøre, hvis de oplevede noget lignende i København.

Hans første indskydelse var helt naturligt, at de ville gribe ind og hjælpe pigerne, men ved eftertanke trak han i land og sagde, det ville jo aldrig gå an i Danmark.

»Vi ville jo blive betragtet som kriminelle, hvis vi stod op for pigerne og virkeligt ville forsvare dem på god gammeldags slå-på-tæven-manér«.

Hvis man googler sager om overfald og vold, er det lutter fortællinger om ofre, som ikke bliver hjulpet, fordi ingen tør gribe ind over for bøllerne. Der er ikke en eneste taknemmelig fortælling fra nogen, som blev forsvaret.

Den gamle ret til selvforsvar

Denne angst for at forsvare sig selv og andre er, hvad vi har fået ud af at undertrykke og lovgive imod den gode gamle ret til selvforsvar og imod mænds evne til at bruge deres muskler og testosteron til andet end sportspræstationer.

Vi har fuldstændig taget livet af den oprindelige manderolle ved at amputere mandens sunde instinkter og gode kræfter til forsvar. I stedet kan enhver bølle tage magten i gaden når det passer dem.

Husk, at civilisationen er skrøbelig, og det ville måske ikke være så dårlig en idé, om civilsamfundet blev rustet til at forsvare den i det daglige.

Jeg taler om simpel ret og evne til at forsvare sig selv, sine nærmeste og sin ejendom uden at skulle sætte sin lid til politi og retsvæsen, som ikke har den fornødne tid til at være til stede i alle de mange dagligdagssituationer.

Apatisk forsvarsløshed

Forleden så jeg CNN, hvor der var reportage om et skudoverfald i et indkøbscenter. »Run, hide or fight” (løb, gem dig eller kæmp imod, red.), lød politiets advarsel.

Det efterlader borgerne med noget større handlefrihed og menneskelig værdighed end vores apatiske forsvarsløshed.

Der er en grund til, at det var unge amerikanske mænd, der afvæbnede en terrorist i et fransk tog sidste år. De er nemlig vokset op med tilliden til, at de som individer har både ret og evne til selvforsvar.