Væk med misundelsen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg kan simpelthen ikke holde det ud. Flemming Østergaard skriver i et indlæg i Jyllands-Posten 11/4, om ikke de humanitære organisationer Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet og Folkekirkens Nødhjælp bør tage i overvejelse, hvorvidt deres lønpolitik stemmer overens med deres værdigrundlag.

Det er så dansk, og det er så jantelovsagtigt, at det gør ondt, når danskere tager fat på deres vurdering af andres indtægt og begynder at filosofere i det offentlige rum, om folketingspolitikere, kommunalpolitikere, embedsmænd og nu altså også generalsekretærer for de største humanitære organisationer i Danmark ikke får lige lovligt meget i lønningsposen? Målt på hvad, FØ? I forhold til din egen løn? Hvorfor er lønninger i størrelsesordenen 65.000-90.000 kr. for meget.

Jeg forstår det simpelthen ikke, for hvem er det, der går glip af hvad her. Deres lønninger dækker til fulde deres kvalifikationer, der opretholder disse organisationer på de respektive professionelle niveauer, så jeg køber ikke argumentet med, at man ud af deres lønninger kunne yde mere hjælp, da man derved ville have en mindre veldrevet organisation og derved forventeligt til syvende og sidst en ringere indtjening.

Hvis disse mennesker med deres kvalifikationer i hånden ville modtage et job i det private erhvervsliv, havde alle deres lønninger formentligt ligget godt over 100.000 kr. pr. måned. Pak nu den der nidkære ”jeg er misundelig på din løn” væk, og anlæg i stedet den holdning, at vi i Danmark er hamrende privilegerede over at have kvalificerede mennesker, der kan og vil påtage sig disse opgaver. Jeg har i aviser og på tv set generalsekretærer stå i verdens brændpunkter midt i katastroferne og gøre synligt for os alle, hvor der skal være fokus, og for dét og så meget andet skylder vi dem tak og ikke misundelse.