Nye ejerformer kan styrke det trængte landbrug

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danmark har brug for dygtige landmænd – og heldigvis har vi mange af dem.

Faktisk er landets landmænd så dygtige, at vores landbrug i dag er blandt de mest effektive og moderne i verden.

Det skyldes blandt andet, at danske landmænd gennem tiderne har udvist en enestående evne til fornyelse.

Det var i særdeleshed tilfældet, da fremsynede landmænd grundlagde Danmarks første andelsmejeri i Hjedding i 1882.

Deres idé betød, at de slap for også at være mejerister på hver deres gård. I stedet samlede de kræfterne i ét fælles mejeri, så de selv kunne gøre det, de var bedst til: at være landmænd.

Den luksus har nutidens selvejende landmænd ikke. De er i praksis direktører og eneejere af mellemstore danske virksomheder med en gennemsnitlig værdi på 40 mio. kr.

De står alene, når de flittige bankrådgivere lokker med smarte rente-swap og hurtige investeringer. Og de står alene med gæld, tab og et stort produktionsapparat, som de ikke har råd til at vedligeholde, når krisen kradser.

Selveje-ambitionen udspringer af stavnsbåndets ophævelse, men i dag betyder selvejet, at mange landmænd i realiteten er stavnsbundet til banken.

Samtidig medvirker selvejet til, at store dele af dansk landbrug ejes af en relativ lille gruppe erfarne mænd, som ikke kan overdrage gården til næste generation.

Gennemsnitsalderen for en selvejende dansk landmand er over 60 år, og siden år 2000 er andelen af selvejende landmænd under 40 år faldet fra 23 til 7 pct.

Ny landbrugslov med muligheder

Tiden er kommet til, at flere skal have mulighed for at fokusere på deres kerneopgave som landmænd.

Derfor har regeringen ændret landbrugsloven, så det er lettere for f.eks. pensionskasser og andre kapitaltunge investeringsselskaber at købe og investere i danske bedrifter.

Den mulighed benytter blandt andet AP Pension og investerer i disse år op mod 600 mio. kr. i danske landbrug. Det muliggør langsigtede investeringer i jord og bygninger, som dygtige – måske endda unge – landmænd kan omsætte til vækst og overskud.

En af dem er den 24-årige Jacob Therkildsen, som i dag driver et landbrug ved Grenaa på 300 hektar med 450 køer og fem ansatte.

Det kan kun lade sig gøre, fordi Jacob har indgået en aftale med et pensionsselskab, som betyder, at pensionsselskabet ejer gården, og at Jacob forpagter. Samtidig har Jacob muligheden for at købe gården om 10 år.

Det er blot én af flere typer nye ejerformer, som kan give dansk landbrug mere kapital, vækst og generationsskifte i de kommende år.

Det er paradoksalt, at store dele af dansk landbrug er fanget i en gældsklemme, samtidig med at vi har mange dygtige landmænd, kapital til investeringer og kan forudse stor global efterspørgsel efter danske landbrugsvarer i de kommende år.

Regeringens ændring af landbrugsloven har givet landbruget bedre mulighed for at tænke nyt og tage et stort skridt ind i fremtiden.

Vi håber, at landbruget i stigende grad vil se mulighederne og tænke nyt, som de gjorde i Hjedding i 1882.