Fortsæt til indhold
Kommentar

At kræve Krasnik fjernet fra skærmen hjælper ikke palæstinenserne

Det er skadeligt for de civile palæstinenseres sag at kræve danske journalister, der måske/måske ikke har Israel-sympatier, fjernet fra skærmen. Der er brug for mest mulig fokus på situationen - ikke på de personer, der er med til at fastholde opmærksomheden på den.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

2.956 personer har i skrivende stund skrevet under på en underskriftsindsamling, der kræver, at journalisterne ”Steffen Jensen, Allan Sørensen, Hanne Foighel, Martin Krasnik med flere” fjernes fra at dække situationen i Gaza.

Det er trist, at så mange mennesker i stedet for at kræve pluralisme i dækningen af en hjerteskærende situation forsøger at få lukket munden på nogle af dem, der på hver deres medie og på hver deres måde har til opgave at sætte fokus på den.

Ifølge initiativtagerne til underskriftsindsamlingen har Martin Krasnik og de andre nævnte journalister særlig tilknytning til Israel. Det er noget af en antagelse. Og hvis man som udgangspunkt er diskvalificeret fra at dække et område, som ens familie stammer fra eller antages at have direkte eller indirekte tilknytning til, udelukker det en række af de andre stemmer, der er med til at skabe og fastholde fokus på Mellemøsten.

Tag for eksempel Nagieb Khaja, som stammer fra Afghanistan og Simi Jan, der har pakistansk baggrund. Må de så heller ikke dække Mellemøsten, fordi de kan tænkes at have særlig tilknytning til den muslimske verden? Tanken er da ærlig talt ret trist. Ikke mindst for demokratiet.

Det er tankevækkende, at det tilsyneladende alene er folk med jødisk baggrund eller formodede Israel-sympatier, det på den måde kræves, at munden lukkes på.

Det er et forholdsvis nyt fænomen i Danmark, at selve det sagte, ytringer, man ikke bryder sig om, forsøges elimineret. Det er som sådan en slags social kontrol – bare på nationalt plan i stedet for overfor ens nærmeste.

Det er den samlede sum af information, der tilvejebringes, som gør os i stand til at manøvrere kompetent som borgere – herunder som verdensborgere. Derfor er der også brug for folk, der rapporterer noget, der er i modstrid med ens ønsker om, hvordan virkeligheden burde være. At de passer deres arbejde, bør ikke benyttes som anledning til at mistænkeliggøre dem på grund af deres genetiske sammenssætning eller stamtræ i øvrigt.