Multihal eller?

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Aarhus har engang haft en – efter tidens forhold - stor hal. Navnet var meget logisk Aarhus-Hallen. Den gik konkurs i 1961, og haleventyret varede kun 23 år.

Sidenhen, og ikke mindst de senere år, har man så talt om, at Aarhus burde have en stor multihal, der kan bruges til lidt af hvert lige fra koncerter med store navne, sportskampe på højt niveau til udstillinger og kongresser i en vis størrelsesorden.

Men foreløbig er det blevet ved snakken. Alt imens handlede man i Herning, hvor man i 2010 tog Boxen med plads til 15.000 tilskuere i brug.

Alligevel rumles der stadig med planer om noget tilsvarende i Aarhus. Nu er det kommet så vidt, at Arealudvikling Aarhus har tegnet en hal ind i godsbaneområdet. Det er kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad vældig begejstret for.

»Det er meget konkret nu. Det, som står tilbage, er bare finansieringsdelen, for kommunen kan ikke gøre det alene,« siger rådmanden.

Bag den optimistiske udmelding gemmer sig imidlertid det faktum, at det i den virkelige verden vil blive mere end overordentlig vanskeligt at finde investorer, der vil finansiere en hal, der i runde tal måske kommer til at koste én mia. kr.

Investorerne vil ret logisk være tilbageholdende, hvis ikke der kan sandsynliggøres en fornuftig drift og overskud. Ifølge folk med forstand på kulturøkonomi og forstand på rentable investeringer vil den øvelse blive meget vanskelig for ikke at sige umulig.

Hvorfor? Ganske enkelt fordi Herning var hurtigere og med Boxen har dækket behovet for en kæmpehal i Region Midtjylland. Ydermere er hovedstaden i gang med at dække sig ind med Copenhagen Arena.

Sagt ligeud har de aarhusianske beslutningstagere også på dette område været for langsomme i optrækket – alt for langsomme.

Når kulturrådmanden og andre drømmer store drømme om at have en stor multihal klar til det europæiske kulturbyår i 2017, er det ganske enkelt urealistisk, medmindre man hurtigt kan finde en meget rig onkel. Og en rig onkel skal der til, formentlig i form af en eller flere fonde, for skatteyderne skal ikke finansiere haleventyret, og private investorer vil næppe. Copenhagen Arena finansieres bl.a. via 325 mio. kr. fra Real Dania. Hvis haldrømmene i Aarhus skal realiseres, kræver det realistisk set en filantropisk donor, der kan bidrage med mindst lige så mange penge, som Real Dania giver i København.

Når nu skaden er sket, og Aarhus ikke fik bygget sin multihal i tide, er spørgsmålet, om en multihal nu overhovedet vil være lykken for byen. Hverken etablering eller drift må belaste skatteyderne, så måske kunne en hal af mindre ambitiøse dimensioner gøre det.Den tanke lufter den aarhusianske bygherre og investor Claus Hommelhoff, der også opfordrer til at samarbejde med Herning i stedet for at kaste sig ud i halsløs konkurrence. Det lyder som sund fornuft.