Til grin
Der er Aarhus C, der er Aarhus N, og der er Aarhus V, og nu skal der også være et Aarhus Ø, dog med den forskel, at Aarhus Ø ikke har selvstændigt postnummer, så postadressen vil være: Aarhus Ø, 8000 Aarhus C.
Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Det kan godt lyde en anelse forvirrende, hvad det da også må blive, når det er en gruppe forvirrede hoveder, der sidder og beslutter den slags.
Vi kan konstatere, at borgmester Jacob Bundsgaard og rådmand Laura Hay foruden at være politikere også må være gode skuespillere, for det må kræve en ganske alvorlig forstillelse og undertrykkelse af krampelatter, når de to i fuld alvor kan stå og lovprise det nye navn for de tidligere såkaldte bynære havnearealer.
Der er en tydelig mangel på logik, for hvorfor er det nu lige, at man som første bogstav bruger ét, der faktisk blev afskaffet med retskrivningsreformen i 1948 med den begrundelse, at det skal kunne forstås internationalt, når man som sidste bogstav bruger et dansk bogstav, som ikke findes på de internationale pc-tastaturer?
Det er alt i alt en lidt pinlig historie. I 2010 satte den daværende borgmester, Nicolai Wammen, sig i hovedet, at Århus skulle hedde Aarhus. Begrundelsen var, at der skulle være internationalt schwung over navnet, og det ville være nødvendigt, når nu Århus havde ambitioner om at blive europæisk kulturhovedstad 2017.
Forslaget blev lagt ud til offentlig debat, hvad der ikke skete noget videre ved, vel nærmest fordi ingen gad at beskæftige sig med en så fjollet og totalt overflødig idé. Men pludselig var det officielle bynavn ændret fra Århus til Aarhus.
Det er lidt underligt med å og aa, for aa blev afskaffet fra officielt dansk i 1948. På det tidspunkt havde å været brugt i Sverige siden 1400-tallet, og allerede i 1743 blev det foreslået indført i dansk til erstatning for aa. Det blev ikke til noget, men professionelle sprogbrugere brugte i stigende grad å i stedet for aa, og i 1948 blev å altså officielt dansk.
Men aa viste sig sejlivet, måske fordi det af uransagelige årsager anses for lidt mere fornemt end å. I hvert fald kan man godt komme til at fornærme Nørgaard, Søndergaard, Vestergaard og Østergaard, når man kommer til at kalde dem Nørgård, Søndergård, Vestergård og Østergård for slet ikke at tale om den forbrydelse, man gør sig skyldig i, når man kalder Aalborg for Ålborg.
Men når nu det er så pokkers vigtigt, at Århus skal hedde Aarhus, hvor er så logikken i at indføre det danske ø i et nyt bynavn? Logikken eksisterer selvfølgelig ikke, og smilets by har endnu en gang gjort sig svært til grin og fortjener betegnelsen det krampagtige grins by.
Men fint og internationalt skal det være. Hvad kan man ellers forvente sig af et bystyre, der bruger enorme summer på et slogan, der skulle betyde ”det danske ord for fremskridt,” men som for en amerikaner lige så vel kan læses som ”wienerbrød til fremskridt?”
Aarhus - to make a fool of oneself.