Selektivisme blandt gymnasier

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I august 2013 udsendte Indenrigsministeriet et ”Kodeks for samfundsengagerende ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser”. Den lange titel til trods er det uheldigvis sparsomt med indholdet.

Kodekset skulle sikre, at vi som politiske ungdomsorganisationer fik bedre muligheder for at engagere de unge på ungdomsuddannelserne uden for klasselokalerne. Desværre oplever vi stadig, at flere gymnasier i Aarhus generelt ikke vil give os adgang til skolerne eller er selektive omkring, hvilke politiske ungdomsorganisationer der må opholde sig på matriklen. Denne selektivisme er afhængig af partifarve og er varierende over hele byen.

Kritisk og reflekteret

I en tid, da man fra politisk side har et stort ønske om at engagere de unge i demokratiet, kan det undre, at gymnasierne ikke helhjertet støtter at lade alle de politiske ungdomsorganisationer få muligheden for at engagere eleverne i den politiske debat. Vi har tillid til, at eleverne godt kan forholde sig kritisk og reflekteret over for de politiske holdninger, som de møder, men der hersker umiddelbart konsensus om, at den refleksion, som eleverne skal opnå, helt opfyldes af samfundsfagsundervisningen. Eleverne fratages derved en platform, hvorfra de har mulighed for at diskutere politiske emner med ligesindede og deltage i de fællesskaber, der findes i det ungdomspolitiske miljø. Resultatet er, at de ungdomspolitiske organisationer overflødiggøres i øjnene af dem, som vi i virkeligheden er til for, og at graden af de unges deltagelse i demokratiet daler.

Unuanceret billede

Dermed får vi en skævvredet politisk repræsentation på byens gymnasier. Når kun enkelte ungdomspolitiske organisationer har taleret, præger det ikke nødvendigvis eleverne i en bestemt retning, men giver et unuanceret billede af, hvordan man kan forholde sig til de udfordringer, som vi præsenteres for i vores samfund.

Hermed en opfordring til, at gymnasierne inviterer os indenfor til debat og dialog – også uden for valgkampene.