Fortsæt til indhold
Aarhus

Ballademagere vil tilbage på ghetto-liste

”De unge har et ry, de skal leve op til,” lyder forklaringen.

Tirsdag og onsdag aften blev Østjyllands Politi kaldt ud til uro ved Bispehaven i Aarhus, hvor flere personer bl.a. kastede sten mod politiet.

Ifølge Wamid Hassan, de er koordinator ved Hotspot-Centeret ved Aarhus Kommune, reagerer de unge på, at Bispehaven er røget ud af regeringens ghetto-liste.

”De her drenge har en forestilling om, at Bispehaven skal være en ghetto, og de har et ry, de skal leve op til. Når der så kommer nogen udefra og siger, at det går godt i Bispehaven, så ser de sit snit til at sige: "Det skal være en ghetto." Det er det ry, de gerne vil leve op til,” siger han til P4 Østjylland.

Lige på grænsen

Onsdag aften blev 15 personer i alderen 15-25 år anholdt ved Bispehaven. De blev alle løsladt i løbet af natten, og tre personer blev sigtet. Ifølge Wasid Hassan er det primært en mindre gruppe på omring fem unge drenge, som skaber problemerne.

De sidste par år er boligområdet flere gange røget ind og ud af regeringens ghetto-liste.

Direktør i Østjysk Bolig, Allan Søstrøm, forventer, at Bispehaven snart rykker ind på listen igen, fordi andelen af kriminelle i området ligger lige på grænsen.