Ejere mister troen på havmøllepark i Aarhus Bugt

Ejernes opbakning til en havmøllepark ved Mejlflak i Aarhus Bugt smuldrer.

Startkapitalen på 8 mio. kr., indskudt af de seks aktionærer i Havvind Århus Bugt (HÅB), der vil rejse op til 20 kystnære vindmøller mellem Aarhus og Samsø, er brugt, når VVM-rapporten er betalt.

To af aktionærerne meddeler, at de ikke længere tror på projektet og ikke vil skyde flere penge i det, og en tredje har ikke flere penge.

Det betyder dog ikke, at selskabet kommer i pengenød. Dels kan ejerkredsen blive udvidet, dels har den største aktionær, energiselskabet NRGi a.m.b.a., allerede besluttet, at det er klar med yderligere kapitalindskud og om nødvendigt kan øge sin ejerandel, oplyser Søren Egge Rasmussen, der er formand for både HÅB og NRGi.

HÅB venter på den endelige VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet), efter at Energistyrelsen har haft den i høring.

Den vil give et foreløbigt fingerpeg om, hvorvidt vindmølleprojektet kan blive til noget.

Pengekassen lukket

»På en generalforsamling i december skal vi forholde os til en kapitaludvidelse i størrelsesordenen 1 mio. kr. til at håndtere driften det næste halve år, mens vi afklarer de forskellige muligheder,« siger Søren Egge Rasmussen.

Foreløbig har den næststørste aktionær, Vindmøllelaug Aarhus Bugt, ifølge Søren Egge Rasmussen tilkendegivet, at den ikke kan indskyde mere.

Bestyrelserne for Østjysk Energi i Odder og for Galten Elværk tror ikke længere på projektet og vil heller ikke indskyde flere penge, mens de to sidste aktionærer, Viby El-værk og Brabrand Net endnu ikke har besluttet sig, men afventer et udspil fra HÅB’s bestyrelse.

Hvis VVM-redegørelsen bliver godkendt, kan HÅB sætte gang i projektet, men efter samme tilskudsregler som gælder for landbaserede vindmøller.

Det er usikkert, om det er nok til at gøre projektet rentabelt. Det regner HÅB på lige nu.

En anden mulighed er at komme med i en udbudsrunde om fem-seks kystnære vindmølleparker, som partierne bag Folketingets energiforlig har aftalt.

I første omgang er Mejlflak-projektet ikke fundet egnet, bl.a. fordi vinden ikke er så kraftig der som andre steder.

Desuden er udbudsrunden udskudt i tre år, fordi politikerne vil reservere tilskudskronerne til private solcelleanlæg, som har vist sig langt mere populære end først antaget.