Jacob Nybroe: »Læserne kan forvente mindre Muhammed«

Jyllands-Postens nytiltrådte chefredaktør, Jacob Nybroe, varsler en avis med mindre Muhammed og mere relevans og nærhed for læserne. De skal kunne genkende sig selv og deres nabo i journalistikken, siger han.

Artiklens øverste billede
Jacob Nybroe, ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten. Foto: Casper Dalhoff

Hvis der er noget, der ligger Jyllands-Posten fjernt, er det politisk korrekthed. Det lader avisens nye ansvarshavende chefredaktør til at have taget til sig allerede første dag på jobbet. I hvert fald på et punkt.

»Jeg er lige steget ud af bilen for at ryge mig en smøg,« siger Jacob Nybroe over telefonen fra en rasteplads et sted langs den østjyske motorvej. Han er på vej til hovedsædet i Viby for at møde den jyske del af staben for første gang. Og det kan vel godt kræve et par dybe hvæs.

Så vi har fået en rygende chefredaktør?

»Nej, det har I ikke. Jeg har været holdt op i tre år, men de sidste par uger har altså været en lidt vild tid, så jeg er faldet i igen.«

Og selv om Jyllands-Postens oplag er faldet noget de seneste 10 år, så er det da også et af de større job i den danske mediebranche, den 51-årige Jacob Nybroe, der kommer fra en stilling som nyhedschef på TV 2 i Odense, har sagt ja til. Men det er faktisk ikke første gang, han har været ansat på Jyllands-Posten. Af hans CV fremgår det, at han var ansat som redaktør et par år tilbage i 1990’erne. Hvad dækker det mon over?

»Faktisk er det 20 år siden, jeg holdt op. Og jeg kan godt i denne snævre kreds sige, at det var ikke nogen stor succes. Jeg sad med en lineal og skulle designe sider. Det havde jeg aldrig prøvet før. Samtidig havde jeg diskusprolaps og kunne ikke huske fra næse til mund. Jeg tror ikke, jeg var savnet, da jeg stoppede. Jeg var simpelthen ikke særlig god til det, men skal vi ikke satse på, det ikke er mig, der skal lave sådan noget nu.«

Det kan du vist godt regne med, men hvilke personlige overvejelser gjorde du dig, inden du takkede ja?

»Det er et kæmpestort job og en kæmpestor udfordring. Men jeg tror ikke, jeg adskiller mig fra andre, der har været chef, i at have en grad af ærgerrighed. Jeg vil også gerne prøve at være nummer et.«

»Jeg synes, at opgaven er utroligt spændende. Jeg mener, at Jyllands-Posten har et kolossalt potentiale som Danmarks eneste landsdækkende avis. Vi er jo suverænt den mediearbejdsplads, måske sammen med TV 2, der har den største redaktion uden for København. Vi skal skabe mere relevans for de 4 mio. mennesker, som bor uden for København. Det synes jeg er en fantastisk position at have, men den skal dyrkes noget mere.«

Vi du så opruste i Jylland?

»Jeg vil hverken opruste eller nedruste. Men når vi eksempelvis skal lave en case på en ny folkeskolereform, så kommer skolen ikke til at ligge på Østerbro. Den skal ligge i Herning. Vi er simpelthen nødt til at tage det ansvar på os, der hedder at se verden et andet sted fra end København. Det er en markedsovervejelse, men det er også en publicistisk overvejelse. Ved sidste folketingsvalg havde de fleste medier ikke seismografen i orden og forstod derfor ikke, hvad der skete i Sønderjylland. Så det at være en seismograf for de emner og de mennesker, som findes i Danmark, skal være og er også et langt stykke ad vejen i dag Jyllands-Postens raison d’être.«

Siden Muhammed-krisen har Jyllands-Posten været frontsoldat uden sidestykke i en kamp, som har været vanvittigt vigtig, og jeg bøjer mig i den dybeste respekt for den pris, avisens medarbejdere har betalt for den dækning

Jacob Nybroe

Så vi skal være bedre til at udnytte vores geografiske placering?

»Det skal vi. Vi er jo også en del af den politiske debat og er med til at bestemme, hvad man diskuterer på Christiansborg. Det ville være rart, hvis de diskuterede ting, der rent faktisk optager folk. Det skal vi skrue op for.«

Hvad tager du med dig fra TV 2 og tv-branchen?

»Tilgængelighed i formidlingen. Og så skal Jyllands-Posten styrke relevanskriteriet. Væsentlighed er stadig vigtigt, men det skal tilføres mere relevans. Det betyder, at man skal kunne kende sit eget og sin nabos liv i det, der står i avisen.«

Så der skal mere nærhed i avisen?

»Ganske enkelt. Det betyder ikke, at vi kommer til at gå B.T. i bedene med fladskærmsjournalistik. Men det skal være journalistik, der betyder noget for folk. Har jeg så patent på at bestemme, hvad der betyder noget for folk? Nej, det har jeg ikke, og derfor skal vi finde systemer, der øger vores seismografiske evner, så vi er optaget af nogenlunde det samme, som vores brugere er.«

Hvad er dit forhold til Jyllands-Posten?

»Jeg mener, at Jyllands-Posten er et af de få medier i Danmark, der leverer på excellence. Der er gode skribenter, det er en faktuelt stærk avis, hvilket betyder, man kan stole på den. Den har en ekstrem høj grad af troværdighed.«

Hvem er det i dine øjne, vi laver avis til?

»Jeg ønsker, at vi skal være relevante for alle nyhedsbrugere i Danmark. Men der bliver også nogle fravalg. Jeg forestiller mig ikke, at vi bliver household på Østerbro eller på Frederiksberg. Jeg forestiller mig, vi bliver det i Jylland, og jeg drømmer om, at vi også kan være relevante for kvinder, der gerne vil læse avis, og for folk, der gerne vil vide mere, så de kan træffe de rigtige valg i deres liv.«

Er der så stofområder, du vil skrue op for, og andre, du vil skrue ned for?

»Vi skal skrue op for anvendelighed. Vi kommer til at skubbe samliv, forbrugsstof, eksistensstof, ting, der er tættere på danskernes liv, frem i avisen. Det skal være med til at tegne bladet. Vi skal kunne svare på de oplagte spørgsmål, og vi skal kunne præsentere det i en form, så man ikke skal føle sig talt ned til. Man skal ikke føle sig dum, når man læser avis. Man skal føle sig beriget.«

»Men vi kommer heller ikke til at lette foden fra at være fordomsfrit kritiske og gå på den anden side af fortorvet i behandlingen af, om Løkke har ret i, at de handicappede nu også får noget godt ud af skattereformen. Eller at undersøge de faktiske forhold i Karina Pedersens baggrund. Det er fremragende journalistik, og det vi er sat i verden for.«

Hvad kan læserne forvente med dig ved roret?

»Forhåbentlig en højere grad af genkendelighed i forhold til deres liv, når de læser deres egen avis. Men læserne kan også forvente mindre Muhammed.«

Hvad mener du med det?

»Siden Muhammed-krisen har Jyllands-Posten været frontsoldat uden sidestykke i en kamp, som har været vanvittigt vigtig, og jeg bøjer mig i den dybeste respekt for den pris, avisens medarbejdere har betalt for den dækning.«

»Men jeg synes, det er tiden at lette foden fra pedalen og sige, at værdistof i den der gænge kvalificerer sig i lige konkurrence med alle andre stofområder. Jeg synes nok, at omfanget har været så heftigt, at det er i fare for at blive en del af kampen.«

De senere år har der været en redaktionel beslutning om ikke at trykke tegninger af profeten. Hvordan ser du på den linje?

»Jeg kan ikke forestille mig en situation, hvor vi kommer til at trykke de tegninger.«

Hvordan ser du Jyllands-Posten journalistiske dna?

»Jeg er lige ved at sige Muhammed-krisen på nær, så ser jeg Jyllands-Posten som et fordomsfrit medie. JP tør gå på begge sider af fortovet. Vi er ikke de offentligt ansattes organ. Vi er almindelige menneskers organ til ordentlig og redelig oplysning i en journalistisk ramme. Både journalistikken og debatrummet skal være et ægte, liberalt medie, der har plads til alle holdninger.«

Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?

»Jeg er nem at begejstre og hader forstillelse og uoprigtighed. Jeg er allergisk over for ligegyldighed. Jeg tror, jeg er meget nem at tale med. Alle chefer siger, at deres dør står åben. Det gør min, men jeg ved også godt, at jeg sidder i møde hele tiden, men min mentale dør står altid åben. Jeg er optaget af filterløs diskussion og kommunikation. Jeg hader skjulte dagsordner og intern politisering. Det lyder enormt meget som buzzwords, men jeg tror meget på at løfte låget af den enkelte og give ham eller hende muligheden for at udfolde et potentiale, og jeg tror meget lidt på, at folk skal slås ned med en kølle,« siger Jacob Nybroe.

Han udgør nu Jyllands-Postens chefredaktion sammen med Steen Rosenbak. En chefredaktion, der er blevet en mand færre, for i forbindelsen med ansættelsen af Jacob Nybroe valgte Pierre Collignon efter fire år som journalistisk chefredaktør og i alt næsten 20 år på Jyllands-Posten at stoppe.

»Med valget af ansvarshavende chefredaktør ønsker Jyllands-Postens ejere at sætte en ny retning, og derfor giver det mening at lade Jacob Nybroe starte uden mig ombord,« sagde Pierre Collignon i en pressemeddelelse om beslutningen.

JP/Politikens direktør, Stig Kirk Ørskov, takkede ved samme lejlighed Pierre Collignon for en stor og dedikeret indsats for Jyllands-Posten.

»Siden Pierre trådte ind ad døren på Jyllands-Posten for næsten 20 år siden, har han repræsenteret en stor journalistik faglighed og er aldrig gået på kompromis i kampen for at højne den journalistiske kvalitet,« lød det fra Stig Kirk Ørskov.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.