Tysk avis om de sidste tre uger i Danmark: "Pøbelvalgkampen"

Skyldes Dansk Folkepartis succes dovenskab blandt danske vælgere, spørger ugeavisen Die Zeit.

Artiklens øverste billede
Die Zeit undrer sig over, at højrepopulister som Dansk Folkeparti har så stor succes i Danmark.

Som adskillige andre udenlandske medier har også den tyske ugeavis Die Zeit bemærket, at den danske valgkamp har handlet om flygtninge og indvandrere.

Og også i Tyskland er observationen, at partierne har konkurreret om at stramme mest muligt på området.

I en artikel, der bærer overskriften "Pøbelvalgkampen", undrer skribenten sig over, hvorfor Dansk Folkeparti og "højrepopulisterne" har så stor succes. En undren, som angiveligt også optager andre tyskere.

"De, der i disse dage befinder sig i Danmark, hvorvidt det er ved havnen i København, på et feriested ved kysten eller i en af Jyllands små landsbyer, har ét spørgsmål, som de ikke kan få ud af hovedet: Er I virkelig så højreorienterede, som jeres valgkamp antyder?," lyder det i artiklen, hvor journalisten konstaterer, at Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen har overbudt hinanden med "billig populisme".

Den indvandringskritiske dagsorden overrasker skribenten al den stund, at blot 25 pct. af danskerne ifølge meningsmålinger angiver, at flygtninge og integration er det mest problematiske politiske tema, mens det samme gælder 37 pct. af tyskerne.

Samtidig modtager Tyskland langt flere flygtninge end Danmark.

"Trods det er det lykkedes politikere og medier herhjemme at forhindre, at højrepopulisterne erobrer mainstream," skriver Die Zeit.

Spørgsmålet er derfor, om der vitterligt er så mange frustrerede danskere, som valgkampen tyder på. Skribenten antyder, at mindst lige så mange ryster på hovedet over politikerne, men at højrepopulisternes fremgang skyldes manglende politisk initiativ.

"Traditionelt set har Danmark en fortolkning af ytringsfriheden, som kræver tilvænning for tyske ører. Den lyder: Alt må siges. Det kan være en måde at overkomme kulturelle forskelle på, når dette princip gælder for alle; populister og deres modstandere. Men for det meste hører man kun den ene," lyder det.

Og ingen politikere forsøger at tale for den anden side, fortsætter journalisten.

"Er det tolerante Danmark altså muligvis også et dovent Danmark? Hører danskerne til blandt de lykkeligste mennesker, men er for dovne til at være politisk aktive, når det bliver nødvendigt," spørges der.

I Tyskland satte den islamkritiske bevægelse Pegida sidste år gang i diskussionen om flygtninge og indvandrere, men den politiske holdning har først og fremmest været en afstandtagen fra bevægelsen.

Forbundskansler Angela Merkel sagde i sin nytårstale, at Pegida og dens tilhængere er præget af "fordomme, kulde, ja, had i deres hjerter."

Moritz Schramm, lektor på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, har tidligere forklaret over for Jyllands-Posten, at den tyske debatkultur minder om den svenske, hvor de færreste anerkender en indvandrer- eller islamkritisk diskurs.

Det kunne f.eks. ses, da Bild bragte en kritisk kommentar, som beskrev islam som en forhindring for integrationen.

"Det er en ytring, som efterhånden er mainstream i Danmark, men i Tyskland medførte det en mediestorm, hvor Bild blev stærkt kritiseret. Derefter valgte chefredaktøren og udgiveren at lægge afstand til skribenten og udtalelsen med begrundelsen, at man ikke vil have generaliserende kommentarer om en religion eller være med til at fremme en situation, hvor to religioner bliver sat over for hinanden."

Ifølge Moritz Schramm mener man i Tyskland, "at politikere og medier har et ansvar for ikke at fremme et generaliserende billede af mindretal."

I kommentarerne til Zeit-artiklen anfører adskillige læsere da også, at problemet ikke ligger i Danmark, men i Tyskland, hvor medier og politikere efter deres mening undertrykker holdninger fra den anden side.

Èn skriver:

"Der var engang, hvor alt måtte siges. I dag er det ikke blot sådan, at alt ikke må siges, der er endda nærmest tankeforbud."

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.