Forskere: Du kan forlænge livet med træning én gang om ugen

Presser du al din træning ind på nogle få dage i løbet af ugen, har du stadig formindsket risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme og kræft. Det viser et nyt studie.

Artiklens øverste billede
Du kan måske nøjes med kun at træne én gang om ugen og stadig opnå de sundhedsmæssige gevinster, viser ny forskning. Foto: Finn Frandsen

Træning er sundt, men en travl hverdag betyder, at mange mennesker ikke kan finde tid til at træne de 2,5 timer om ugen, som WHO anbefaler – i hvert ikke fra mandag til fredag.

Derfor presser mange mennesker al deres træning ind i weekendprogrammet og bliver såkaldte weekendkrigere, som træner samtlige 2,5 timer moderat eller 75 minutter intensivt over kun ét eller to træningspas lørdag og søndag.

Hidtil har der ikke været meget viden om effekten af denne form for kompakte træningsprogrammer, men nu viser ny forskning, at weekendkrigerne har formindsket risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme og cancer i forhold til folk, som er inaktive. Det skriver Videnskab.dk.

De har også formindsket risiko for at dø generelt, selvom deres træning måske ikke flugter med forskernes anbefalinger om daglig fysisk aktivitet.

Læs også: Mavefedt rasler af diabetikere efter kortvarig hård træning

»Weekendkrigere og andre personer, der pakker al deres træning ind på blot én eller to dage, får muligvis alligevel tilstrækkelig træning til at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme og cancer, på trods af at de ikke følger retningslinjerne for anbefalet ugentlig træning,« fortæller studiets hovedforfatter, ph.d. og forsker ved Loughborough University i England, Gary O’Donovan i en pressemeddelelse.

Stor gevinst ved weekendtræning

Per Bendix Jeppesen er ph.d. og lektor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, og han har læst det nye studie.

Ifølge ham er studiet spændende og viser meget klart, at det langt bedre kan betale sig at presse sin træning ind i weekenden end helt at lade være med at træne.

Læs også: Tallene på bordet: Så meget sundere bliver du af at cykle

»Selvom det måske stadig er sundest at fordele sin træning ud over ugen - også i forhold til restitution - så viser studiet tydeligt, at lidt også har ret, og kan man ikke finde tid i ugen, så er der en stor gevinst ved at få trænet i weekenden i stedet for. Læren af det her er, at der ikke skal meget til, før man kan se en effekt, så det er bare om at få trænet det, man nu engang kan,« siger Per Bendix Jeppesen til Videnskab.dk.

Højintensitetstræning kan spare dig tid

Per Bendix Jeppesen forsker selv i, hvordan højintensitetstræning kan hjælpe patienter med sukkersyge, og skal han pege på mangler ved det nye studie, så er det, at forskerne ikke i tilstrækkelig grad peger på, hvilke træningsformer der ser ud til at give den bedste effekt blandt de mennesker, som kun træner i weekenderne.

Læs også: Hvordan træner man rigtigt?

»For folk, som kun har tid til at træne i weekender, er det jo ofte et spørgsmål om tid, og her kan højintensitetstræning skære ned på det samlede tidsforbrug, da man kun skal bruge den halve tid i forhold til moderat træning,« siger Per Bendix Jeppesen.

»Det allerbedste ville selvfølgelig være, hvis folk kunne fordele deres træning - uanset intensitet - ud over ugen, men kan de ikke det, så prøv alligevel at få trænet bare én gang om ugen og så én gang i weekenden,« anbefaler Per Bendix Jeppesen, der dog gerne så de engelske resultater gentaget i et studie, der ikke er baseret på selvrapporterede spørgeskemaundersøgelser, men i stedet på grupper af mennesker, hvor forskerne overvågede forsøgsdeltagernes træning.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.