Danskernes holdninger til muslimer ændres ikke med fakta

Vi har overvurderet antallet af muslimer i årtier, og vores holdninger ændrer sig ikke med tørre tal. Vi kan i stedet påvirkes af ansigtet.

Artiklens øverste billede
Danskerne overvurderer antallet af muslimer, når de skal gætte på, hvor stor en procentdel af den danske befolkning, der udgøres af muslimer. Foto: Finn Frandsen

Flere medier har de seneste uger beskrevet, hvordan danskerne i gennemsnit vurderer, at muslimer udgør 15 procent af befolkningen, se blandt andet TV 2, Berlingske og Bias.

I virkeligheden udgør muslimer 4,1 procent af den danske befolkning.

Tallene stammer fra en undersøgelse, der er gennemført af det store britiske opinionsinstitut Ipsos MORI. Det skriver Videnskab.dk.

Men det er faktisk slet ikke en nyhed. Sådan har det forholdt sig i årtier påpeger Rasmus Tue Pedersen, der er politik- og holdningsforsker ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, over for Videnskab.dk

»Det er et interessant resultat, men det er ikke overraskende. Man har lavet denne type studier i mere end 20 år og stort set altid fundet frem til resultater, der minder om det nuværende,« fortæller han til Videnskab.dk.

Uvidenhed er rationel

Men befolkningen kunne jo have læst om tallet i aviserne eller have opsøgt den specifikke viden på anden måde. Så burde de ikke kende det rigtige tal?

Læs også: Havvindmøller kan være en alvorlig trussel mod rovfugle

Rasmus Tue Pedersen forstår godt, at befolkningen ikke gør det. Han mener faktisk, at det er klogt ikke at bruge tid på at jagte statistikkerne som almindelig borger.

»Det er jo ikke fordi, folk er dumme. Det er bare meget abstrakt viden, som folk ikke kan bruge til ret meget. Det er jo ikke urimelig uvidenhed,« mener forskeren og tilføjer, at han anser det for at være rationelt, at folk ikke bruger ressourcer på at kunne alle statistikkerne udenad.

»Om andelen af muslimer i Danmark er 5, 10 eller 20 procent, fortæller jo ikke mig som borger ret meget om, hvad jeg skal synes om kvinder, der går med tørklæde, eller om børnene skal have serveret frikadeller i børnehaven,« siger han til Videnskab.dk.

Læs også: Afvist: Europæerne gider ikke muslimske asylansøgere

Kan vi kommunikere os ud af problemet?

Men skal vi så skynde os at ansætte 100 kommunikationsfolk i Danmarks Statistik, der kan sørge for, at alle danskere modtager de rigtige statistikker i postkassen hver morgen?

»Det ville ikke ændre meget ved folks holdninger,« siger Rasmus Tue Pedersen.

Selvom alverdens politikere, journalister og forskere straks får lyst til at fare i blækhuset for at oplyse danskerne om det reelle antal af muslimer i befolkningen, kan de godt spare sig, fortæller Rasmus Tue Pedersen. Forskningen viser nemlig, at det ikke vil have den store effekt.

Der skal et ansigt på

I stedet skal vi have et ansigt på de abstrakte tal, det er den nemmeste måde for os at danne holdninger på, forklarer Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus universitet og forsker i holdningsdannelse.

»Det, vi reagerer på i dag, er også de konkrete episoder og personer, som kommer frem i nyhedshistorierne. Den slags historier virker.«

Læs også: »Meget, meget sjældent« fund af vikingegud i Østsjælland

Der er masser af eksempler fra den politiske debat på, at konkrete personer kan være med til at skabe eller ændre befolkningens holdning på et bestemt område.

»Dovne Robert fik os pludselig til at diskutere kontanthjælp. Her var en konkret person, som folk kunne reagere på, og undersøgelser viser, at debatten faktiske påvirkede holdningerne i befolkningen,« siger han.

»Abstrakte ansigtsløse tal genererer ikke følelser.«

Du kan læse begge artikler om danskernes holdninger til muslimer hos Videnskab.dk.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.