Færøerne og USA har vundet flest Nobelpriser

USA har vundet klart flest priser, men kigger man på indbyggertal, ser listen anderledes ud.

Artiklens øverste billede
Grafikken viser hvor de 876 mennesker, der har vundet en Nobelpris indtil uddelingerne i år, er født.

I denne uge offentliggøres det, hvem der har vundet nogle af verdens mest prestigefyldte priser. Det sker, når Nobelfonden hver dag vil afsløre vinderne af endnu en Nobelpris.

Priserne kan vindes af modtagere fra hele verden, men når de skal uddeles den 10. december, på årsdagen for Alfred Nobels død, vil en stor del af de glade vindere højst sandsynligt have krydset Atlanten for at komme til prisuddeling.

Næsten en tredjedel af modtagerne af de seks nobelpriser i medicin, fysik, kemi, litteratur, økonomi og Nobels Fredspris kommer nemlig fra USA.

Fra de første Nobelpriser blev uddelt i 1901 til og med 2013, er der blevet givet Nobelpriser til 876 personer. 254 af dem, eller hvad der svarer til 29 pct., kommer fra USA.

Amerikanerne indtager en klar førsteplads på listen over de lande, der har modtaget flest Nobelpriser, mens Storbritannien og Tyskland ligger tæt på anden- og tredjepladsen.

Danmark har med 13 vindere ikke vundet nok til at være med i ovenstående grafik, men ligger alt efter hvordan man tæller nationaliteter, i bunden af top ti.

Hverken de britiske, tyske eller amerikanske modtagere kan dog siges at dominere, når det gælder de to Nobelpriser, der ikke har med videnskab at gøre, nemlig litteraturprisen og Nobels Fredspris.

De syv mest vindende lande, USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Rusland, Sverige og Holland kan kun mønstre omkring halvdelen af modtagerne af de to uvidenskabelige priser.

Selvom Rusland i grafikken, der danner baggrund for denne artikel, inkluderer både det tidligere russiske imperium og hele den daværende Sovjetunion, har landet kun modtaget 38 Nobelpriser op til 2013.

At USA, der har over 316 mio. indbyggere, modtager mange Nobelpriser, er måske ikke overraskende. Hvis man derimod tæller nobelpriser per indbygger, ser listen noget anderledes ud.

Tæller man Færøerne med som et helt selvstændigt land, mister Danmark ikke bare en af vores modtagere, men Færøerne bliver det land i verden, der har modtaget flest nobelpriser pr. indbygger.

Niels Ryberg Finsen blev født på Færøerne, og han vandt i 1903 Nobelprisen i medicin som den første dansker nogensinde. Hvis han da tæller som dansker.

Hvis Færøerne registreres for sig selv, har landet med en pris og 49.000 indbyggere en suveræn førsteplads på listen, foran den caribiske ø Saint Lucia, der har to vindere og lidt over 180.000 indbyggere.

På listen over prismodtagere per indbygger ligger USA helt nede på en 15. plads, mens samtlige skandinaviske lande ligger midt i top ti.

På grund af ændrede grænser, opdelte lande, kolonier, der løsriver sig og modtagere, der skifter statsborgerskab, er listen dog ikke helt nøjagtig, og rangordenen kan derfor diskuteres.

En familie, seks Nobelpriser

Hvor det måske kan diskuteres hvilket land, der er det mest succesfulde ved nobelprisuddelingerne, så er der ingen tvivl om hvilken familie, der løber med æren.

Marie Curie og hendes mand Pierre Curie modtog Nobelprisen i fysik i 1903. Otte år senere vandt Marie Curie prisen alene, denne gang i kemi.

Marie og Pierre Curies ældste datter, Irene Joliot-Curie og hendes mand Frederic Joliot vandt også en Nobelpris i kemi.

Det skete i 1935, året efter at Marie Curie var død af leukæmi. En konsekvens af at have forsket i radioaktive stoffer uden grundigt kendskab til deres skadelige virkning.

I 1965 vandt Unicef Nobels Fredspris, mens Marie og Pierre Curies yngste datter Eve Curie arbejdede for organisationen, og det var datterens mand, Henry Labouisse, der modtog prisen på vegne af Unicef.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.