EU: Der er ingen regler mod Apple-censur

Det strider ikke mod nogen EU-regler, at Apple ikke vil sælge Peter Øvigs bøger, lyder det fra EU-Kommissionen

Artiklens øverste billede
Peter Øvig Knudsen har henvendt sig direkte til kulturminister Uffe Elbæk (R) for at få Apple til at ændre holdning.

Når Apple nægter at sælge forfatteren Peter Øvigs tobindsværk Hippie, fordi bøgerne indeholder nøgenbilleder, er der nok ingenting, EU kan gøre for at ændre it-gigantens beslutning.

Sådan lyder den foreløbige udmelding fra EU-Kommissionen.

Her er hele tre kommissærer blevet hevet ind i sagen, fordi kulturminister Uffe Elbæk (R) og EU-parlamentarikerne Morten Messerschmidt (DF) og Morten Løkkegaard (V) har henvendt sig til tre forskellige kommissærer.

Det drejer sig om henholdsvis uddannelseskommissær Androulla Vassiliou, kommissæren for det indre marked Michel Barnier, og kommissæren for den digitale dagsorden Neelie Kroes.

Sidstnævntes talsmand fortæller onsdag på et pressemøde i Bruxelles, at kommissionen endnu ikke har modtaget brevet fra Uffe Elbæk, og at man derfor ikke har taget endelig stilling i sagen.

Forlaget har lagt æbler ind i e-bogsudgaven af Hippie-bogen for at tilfredsstille Apples censorer.

- Men som vi har forstået det, så er den pågældende bog tilgængelig hos andre online forhandlere end Apple, siger kommissionens talsmand og tilføjer:

- Der er ingen specifikke EU-regler, der vedrører indholdet på de her platforme. Men vi vil selvfølgelig besvare brevet, når vi modtager det og får kigget på den konkrete sag.

Hele sagen startede, da Apple bad Peter Øvig rense sine to Hippie-bøger for kønsdele, bryster og seksuelle motiver, før bøgerne kunne sælges gennem Apples e-boghandel iBookstore.

Men de censurerede bøger med 47 fotografier, der var delvist tildækket med røde æbler, nåede kun at være i handlen i fire dage, før Apple fjernede dem.

Det fik Peter Øvig til at bede kulturministeren om at "sikre rammerne for et frit og åbent kulturudvalg for digitale læsere".

I første omgang ønskede Uffe Elbæk ikke at gå ind i sagen, men da Apple helt fjernede bøgerne fra sin butik, fik det ministeren til at reagere:

- Sagen rejser nogle grundlæggende spørgsmål. For hvad sker der, når nogle aktører bliver så store, at de kan dominere hele området?

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.