De tre uselviske frelsere, der tav

I tusindvis af jødiske børn kan takke tre mennesker for, at de ikke endte i Hitles gaskamre.

Artiklens øverste billede
Tysk officer belærer polske børn i ghettoen i Warzawa i 1940. Foto: AP

Der var de højt dekorerede krigshelte, der meget gerne talte om deres bedrifter under Anden Verdenskrig.

Og så var der de alle de andre.

Dem der syntes, at det, de havde gjort, blot var en så almen medmenneskelig gerning, at de ikke talte om det efter krigens afslutning.

Nicholas Winton.

Irena Sendler.

Andree Geulen-Herscovici.

For nu blot at nævne tre i den lange række af mennesker, der med livet som indsats kom ofrene for nazisternes Holocaust til undsætning.

Ingen af de tre har af egen drift søgt ære og berømmelse for deres enorme indsats, der især handlede om jødiske børn.

Deres historie var ukendt

Deres historie var i årtierne efter krigens afslutning ukendt - også for deres nærmeste familier.

Dette selvom deres uselviske bedrifter fuldt kan måle sig med Oskar Schindlers redning af over 1.000 jøder i Krakow i Polen. En indsats der blev udødeliggjort af Steven Spielberg i filmen "Schindlers Liste".

For få dage siden havde en ny drama-dokumentar om Nicholas Wintons redning af 669 jødiske børn premiere i Prag - og det bemærkelsesværdige var, at Nicholas Winton selv var til stede.

SE VIDEO: Klip fra "Nicky's Children

Englænderen fylder om tre måneder 102 år, og det var først i 1988, at han fandt anledning til at berette om sin redning af de jødiske børn i Prag - hovedstaden i det daværende Tjekkoslovakiet.

Og det gjorde han, fordi hans nu afdøde kone - uvidende om sin mands redningsaktion - på loftet i deres hjem ved et tilfælde fandt en liste over de 669 børn. Hendes navn var Grete, og hun var dansk.

Konfronteret med listen tog Winton bladet fra munden, og han blev senere i et direkte tv-show for første gang forenet med mange af de mennesker, han havde reddet fra Hitlers gaskamre.

SE VIDEO: Winton møder for første gang "sine" børn

Da Nicholas Winton, der oprindelig var uddannet indenfor bankverdenen, som ganske ung blev konfronteret med nazisternes skånselsløse jagt på jøderne i hele Europa i almindelighed - i Tjekkoslvakiet i særdeleshed - fik han i 1938 organiseret den første transport af jødiske børn fra Prag til London.

Det lykkedes ham - trods meget strenge indrejseregler i England - at få organiseret i alt otte togtransporter.

Sideløbende sørgede han for, at skaffe familier i England, der ville tage sig af børnene.

Den sidste transport

Den ottende og sidste transport skulle være afgået fra Prag den 1. september 1939. Med 250 børn ombord på toget var det den største transport, men på grund af tyskernes invasion af Polen samme dag, kom toget aldrig afsted.

Sandsynligvis overlevede ingen af de 250 børn.

Siden talte Nicholas Winton aldrig om sin indsats.

Humanitær indsats

Efter krigen fortsatte han med at gøre en indsats overfor mennesker, der havde behov for hjælp. For sit arbejde for handicappede og ældre blev han i 1983 adlet af den britiske dronning.

Siden 1988 har han modtaget en regn af hædersbevisninger for sin redning af de jødiske børn, og den slovakiske instruktør Matej Minac har lavet tre film om Winton:

Tre film

Spillefilmen "The Loved Ones", dokumentar-filmen "The Power of God" og nu senest drama-dokumentaren "Nicky's Children", der i de kommende måneder efter premieren i Prag forleden vil blive distribueret til resten af verden.

Udover filmene og anden omtale blev Nicholas Winton i 2009 hædret på en ganske særlig måde.

SE VIDEO: The Nicholas Winton Train

Den 1. september - på 50 års dagen for den sidste børnetransport, der endte i tragedie - afgik et originalt tog fra Prag til Liverpool Street Station i London. Winton tog selv imod toget, der ombord blandt andet havde en række af de børn, han reddede.

På stationen i Prag blev rejst en statue af Winton med to børn på armen.

SE VIDEO: Winton og overlevere i Prag

Indsatsen for at redde børn fra nazisternes Holocaust fandt sted over det meste af Europa op gennem 1930'erne og under selve krigen, da det gik op for mange, hvilken skæbne nazisterne havde tiltænkt jøderne.

Antallet kendes ikke

Mange tusinde børn - antallet kendes ikke nøjagtigt - blev reddet, og det var især jødiske organisationer, der tog initiativ til, at børnene blev skilt fra deres familier og sendt til plejefamilier i lande som England og USA.

Familier, der siden i meget stort antal blev deres permanente fammilier, idet forældrene ikke overlevede Holocaust.

Transporterne af jødiske børn ud fra de lande i Europa, som var besat af tyskerne, bliver generelt omtalt som Kindertransporten.

SE VIDEO: Kindertransporten

I enhver organisation findes der ildsjæle, og en af dem var den unge socialarbejder Irena Sendler, der fik 2.500 jødiske børn smuglet ud af ghettoen i Warzawa.

Sendler, der døde den 12. maj 2008, fandt ingen anledning til at fortælle vidt og bredt om sin humanitære indsats.

SE VIDEO: Irena Sendlers historie

Tværtimod.

Ligesom Nicholas Winton tav hun i henved 50 år, mens hun under det kommunistiske styre i al ubemærkethed - og i kraftig opposition til samme - stille og roligt passede sit arbejde som lærerinde og socialarbejder.

Ville ikke kaldes helt

Da hendes indsats i forhold til de 2.500 jødiske børn blev kendt modtog hun den ene hædersbevisning efter den anden, men frem til sin død insisterede hun på ikke at blive kaldt en helt.

Allerede inden krigen hjalp hun jødiske familier ud af Polen, men da tyskerne i 1939 besatte Polen og samlede Warzawas jøder i ghettoen, koncentrerede hun sig om, at redde som mange børn ud som muligt.

Det var for polakker ensbetydende med henrettelse, hvis de bevægede sig ind i ghettoen, men i frygt for smitsomme epidemier tillod tyskerne, at enkelte polakker kunne bringe medicin ind i ghettoen.

En af disse var Irena Sendler, der andre gange bevægede sig rundt i ghettoen med en gul jødestjerne syet på sit tøj.

SE VIDEO: Trailer til "The Courageous Heart of Irena Sendler"

SE VIDEO: Bag optagelserne til filmen

Hun tilhørte organisationen Zegota, hvis formål det var at redde så mange jøder som mulig fra Holocaust og hun var leder af organisationens børneafdeling.

Kartoffelsække og kister

De jødiske børn blev smuglet ud fra ghettoen gemt i blandt meget andet frugtkasser og kartoffelsække - ja, sogar i ligkister.

Der er også mange eksempler på, hvordan det lykkedes at få børn ud forklædt som voksne. Andre gange blev børnene hentet ud gennem kældre og kloakrør.

Syltetøjsglasset

Alle børnenes papirer blev forfalskede og mange af børnene blev overgivet til kristne familier. For at hitte redde i de mange børn og hvor de var skrev hun det hele ned på en liste, som hun i syltetøjsglas gravede ned under naboens æbletræer.

Rygtet om hendes aktivteter kom i 1943 tyskerne for øre og hun blev arresteret. Hun blev indsat i Pawiak-fængslet, hvor hun i tre måneder modstod nazisternes grusomme tortur under hvilken, hun fik adskillige knogler brækket.

SE VIDEO: Nazisterne tager Irena Sendler (klip fra film)

Men hun røbede aldrig et eneste navn på de jødiske børn, som hun havde smuglet ud fra ghettoen.

Skulle henrettes

Gestapo kvitterede for hendes tavshed med en beslutning om at henrette hende. På vej til henrettelsespladsen lod vagterne, der havde modtaget en meget stor sum fra Zegota-organisationen, hende slippe væk.

Hendes navn blev tilmed opført på en liste over henrettede. Også dette fandt tyskerne ud af, men fandt hende, det gjorde de aldrig.

Familierne udslettede

Børnene, der blev smuglet ud fra ghettoen, blev anbragt hos polske familier og efter krigen fik hun - takket være listerne - opsporet samtlige børn.Til langt de fleste måtte hun fortælle, at deres familier var omkommet i blandt andet Treblinka.

Efter krigen hjalp hun i hundredvis af unge kvinder tilbage til livet fra kz-lejrenes helvede.

Hun tog kraftig afstand fra det kommunistiske styre, hvorfor hun i kommunist-tidens Polen igen blev forfulgt og chikaneret, hvilket ikke afholdt hende fra at yde humanitær indsats, hvor hun så et behov.

Teenagere fandt hende

Først i 1999 blev hendes historie kendt. Det skete da fire teenage-piger fra Kansas i forbindelse med et historie-projekt i skolen faldt over beretninger om hende. De blev så optaget af den, at de rejste til Polen, opsporede og mødte hende.

SE VIDEO: Sådan blev Sendler fundet

Siden skrev og opførte de teaterstykket "Life in A Jar", som stadig bliver opført i USA, hvor også tv-kanalen Hallmark har filmatiseret hendes liv i filmen "The Courageous Heart of Irena Sendler". Hendes historie er fortalt i bogen "Mother of the Holocaust Children - The Story of Irena Sendler" skrevet af Anna Mieszkowska.

Da hendes indsats under krigen kom frem, blev hun - ligesom Winton - hædret på mange måder - de har således begge været indstillet til Nobels Fredspris og begge er de hædret af staten Israel.

Irena Sendler blev også hædret af den polske stat ligesom Winton er blevet det af den britiske.

1.000 børn i sikkerhed

I Belgien lever stadig den tidligere lærerinde Andrée Geulen-Herscovici, der snart fylder 100 år.

Med overhængende fare for sit eget liv lykkedes det hende, at redde over 1.000 børn fra nazisternes udrydelses-lejre.

Hun arbejdede på en skole i Bruxelles. Da Gestapo en dag trængte ind i skolen for at fjerne alle jødiske børn, blev hun så chokeret, at hun sluttede sig til den jødiske organisation Committee for the Defense of the Jews.

Inden da havde hun konstateret, at flere jødiske børn blot var udeblevet fra skolen, og da hun søgte at finde ud af hvorfor, blev hun klar over, at de sammen med deres familier var havnet i en af tyskernes kz-lejre.

I løbet af mere end to år lykkedes det for hende at bringe omkring 1.000 børn i sikkerhed hos kristne familier og i klostre. De blev forsynet med falske papirer og under hele krigen bevarede hun en tæt kontakt med børnene. '

Kun en simpel pligt

Hun førte omhyggelige lister over, hvor hvert enkelt barn befandt sig. Efter krigen opsøgte hun dem alle, men måtte - ligesom Irena Sendler - fortælle langt de fleste, at deres familie var udslettede af nazisterne.

Spurgt om sin indsats har hun i et interview svaret:

"Hvad jeg gjorde, det var kun min simple pligt. At bryde loven var på den tid kun normalt."

Efter krigen giftede hun sig med en jødisk Holocaust-overlever og fik to børn, men hun vedblev af have kontakt med mange af de børn, som hun reddede ud af nazisternes kløer. Mange af dem slog sig siden ned i Israel.

Heller ikke hun har gjort meget stads ud af sig selv efter krigen, men i lighed med både Winton og Sendler er hun blevet hædret på adskillige måder for sin heltemodige indsats.

Blot tre af mange

Nicholas Winton. Irena Sendler. Andrée Geulen-Herscovici.

Blot tre af de mange, der ud fra et rent humanitært motiv, kom jøderne til undsætning.

Tre mennesker, der ikke selv havde behov for omverdenens anerkendelse.

I dag er deres historie kendt, de er blevet hædret for deres indsats.

Men igen af de tre havde noget ønske om heltestatus.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.