Medie: Islamisk Stat vil myrde paven

Vatikanets irakiske ambassadør, Habeeb Al-Sadr, har advaret om et muligt attentatforsøg.

Artiklens øverste billede
Pave Frans har fået fjender i den islamiske verden, ikke mindst blandt Islamisk Stats jihadister.

Når pave Frans sidst i denne uge skal på besøg i Albanien foreligger der en reel sikkerhedsrisiko mod ham.

Det siger Habeeb Al-Sadr, som har været Vatikanets irakiske ambassadør siden 2010, ifølge flere italienske medier til avisen La Nazione.

De vil myrde paven. Truslerne er ganske konkrete.

Habeeb Al-Sadr, irakisk ambassadør

"Meldingen fra Islamisk Stat er klar: De vil myrde paven. Truslerne er ganske konkrete," siger Habeeb Al-Sadr.

Ambassadøren har ingen dokumenter eller andet, som kan bevise påstanden om en konkret trussel, men fastholder, at der er en trussel.

Også andre har advaret om, at paven har gjort sig uvenner med Islamisk Stat i en sådan grad, at jihadisterne kunne ønske at gøre ham ondt. I august skrev avisen Il Tempo, at den italienske efterretnings-myndighed Copasir havde advaret om, af en øget indvandring til Italien havde øget faren, og at man derfor havde øget sikkerheden omkring hans hellighed.

Flere gange har ekstremister ifølge Copasir skrevet "vantro" på billeder af paven, hvilket har tilføjet til uroen over, at paven kan være et muligt offer.

Vatikanet selv svarede på nyheden via et katolsk nyhedsbureau med en besked om, at man "ikke er specielt bekymret" over det angivelige plot.

Paven har flere gange bedt for ofrene i Irak, heriblandt det kristne mindretal, som er blevet jaget på flugt eller dræbt af Islamisk Stat, lige som han ifølge BBC har udtalt, at det internationale samfund ville have ret til at anvende magt for at stoppe den "uberettigede aggression" fra de militante i Islamisk Stat.

Det er ikke første gang, at ekstremister planlægger at myrde den siddende pave.

I 2010 stoppede det britiske politi et formodet terrorangreb på pave Benedikt under et besøg i London, og året efter blev seks muslimske mænd anholdt for at opfordre til had og vold mod paven, fordi en muslimsk journalist havde konverteret til katolicismen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.