Thailands tidligere premierminister er idømt fængsel

Thailands højesteret har idømt tidligere premierminister Yingluck Shinawatra fem års fængsel in absentia i sag om rissubsidier, skriver nyhedsbureauet dpa.

Artiklens øverste billede
Premierminister Yingluck Shinawatra vinker til sine sympatisører i går i Bangkok, efter højesteret beordrede hende til at gå af. Foto: Sakchai Lalit/AP

Thailands højesteret har idømt tidligere premierminister Yingluck Shinawatra fem års fængsel in absentia i en sag om statens risprogram.

Hun dømmes for svigt i forvaltningen af statsstøtten, som kostede landet otte milliarder dollar.

- Retten finder tiltalte skyldig i anklagen. Retten idømmer hende fem års fængsel, og retten har enstemmigt afgjort, at dommen ikke bliver betinget, siger dommeren.

Anklagen er gået på, at regeringen under Shinawatras ledelse bevidst købte ris til overpris hos risdyrkere i den nordøstlige del af landet.

Det var i den region, at hendes parti havde størst politisk støtte. Andre steder i landet var premierministeren knap så populær.

Shinawatra har sagt, at hun er offer for et politisk hævntogt.

Dommen skulle være afsagt 25. august. Men kort inden dommen forsvandt den forhenværende regeringsleder.

Det er ikke offentlig kendt, hvor Yingluck Shinawatra befinder sig. Men premierminister Prayuth Chan-ocha hævder at vide, hvor hun opholder sig.

Den tidligere juntaleder vil dog ikke dele den viden.

Prayut Chan-ocha var, inden Yingluck Shinawatra og hendes regering blev afsat ved et militærkup i maj 2014, øverstkommanderende for Thailands hær.

Yingluck Shinawatra kom til magten i 2011, efter en valgsejr som blandt andet blev sikret på et løfte om statsligt opkøb af ris.

Ifølge flere medier flygtede Shinawatra ud af landet af frygt for at blive idømt en lang fængselsstraf. Nyhedsbureauet Reuters skrev i august, at hun har søgt tilflugt i Dubai.

Her har hendes bror og far, den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, en bolig, hvor de lever i selvvalgt eksil for at undgå at afsone en fængselsdom fra 2008 for korruption.

Yingluck Shinawatra var før sin forsvinden aktiv på sociale medier, men hun har ikke givet lyd fra sig siden.

Hendes parti har sagt, at det ikke ved, hvor hun er.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.