Smaskforelsket i København

Henrik Thierlein sælger København til flere hundrede internationale rejsejournalister og skribenter om året. Han går op i dette arbejde med liv og sjæl - og kan en lille anekdote om alt - som for eksempel, hvorfor vi skåler.





Som dreng blev Henrik Thierlein meget interesseret i storke. Han kunne studere dem i timevis in natura eller via sit medlemsskab af Dansk Ornitologisk Forening. Han ville se og vide det hele om den store fugl.



Et karaktertræk, som løber som en rød tråd gennem den 31-årige fynbos liv. Han vil vide besked, når det gælder storke, herregårde, danmarkshistorie, H. C. Andersen, København, museer, restauranter, menu-kort, møbler, musicals - og Dronning Margrethes nyt-årstaler. Han kan uddrag af talerne flere år tilbage. Han har klæbehjerne.



»Jeg kan ikke lade være med at fordybe mig i alting. Derfor holder jeg heller aldrig rigtigt fri. Der er altid et eller andet, som jeg lige skal tjekke. Jeg ser på et spisekort, og jeg kan stort set huske det og vurdere standarden,« fortæller Henrik Thierlein.



Han er international pressekoordinator hos hovedstadens turistorganisation Wonderful Copenhagen. Han leverer i år pressemateriale til omkring 450-500 rejsejournalister og skribenter. Han mødes med et par stykker om ugen, så i løbet af et år bliver det til omkring 150 personlige møder, hvor udgangspunktet er, at han skal sælge København.



»Det er ikke noget problem. Der sker så meget her, og så er jeg smaskforelsket i København, og har været det lige siden, jeg kom her som barn sammen med min mor og far,« siger Henrik Thierlein og får tårer i øjnene.



Bare det at tale om København gør ham rørt. Han har det på samme måde med London.



Det var forældrenes lædervareforretning, som lå i Rosengårdcentret i Odense, der betød, at familien tit kom til hovedstaden. De skulle købe varer på modemessen i Bella Center. Så de indlogerede sig på Hotel Admiral, og om aftenen tog de ud og spiste på restaurant. Henrik Thierlein registrerede og sorterede det hele. Han var allerede dengang meget kritisk.



Historisk interesse



Sin interesse for historie kunne han også få styret i København. Den interesse delte han især med sin mor, som også havde et godt øje til fortidens bygninger og fortællinger.



»Jeg har en meget flot mor, gamle miss Glamsbjerg, kalder jeg hende, fordi hun voksede op i den fynske by. Som ung lignede hun Grace Kelly,« fortæller Henrik Thierlein.



Sammen med sin mor, som i dag er 63 år, tog han fra 1982 til 1988 på cykeltur hver sommer. I løbet af de år blev hele Danmark endevendt historisk. Mor og søn blev af Henriks far, der er 71 år, kørt til den del af landet, som de nu ville undersøge. Dog fløj de til Bornholm.



Når de så var fremme, steg de på cyklerne, og om aftenen indlogerede de sig på kroer eller hoteller. Når cykelturen var gennemført, blev de hentet igen og kørt hjem til huset i den sydøstlige del af Odense. Her bor forældrene stadig.



Henrik Thierlein var ikke noget geni i Rosengårdskolen. Han hadede sport, kunne ikke stave og matematik kneb det også gevaldigt med.



»Min far, der var god til at regne, lagde ikke skjul på, at han syntes, jeg var ekstremt tumpet. Men det er jo gået alligevel. I dag sidder jeg og lægger mine egne budgetter. Og fra min far har jeg lært at omgås penge på en ordentlig måde. Jeg undersøger hver eneste regning, og opdager tit fejl eller snyd,« fortæller Henrik Thierlein.



Han er født med et rødt modermærke i højre side af ansigtet. Det har han alle dage fået mange kommentarer om - og ikke altid lige pæne. Men han er ikke typen, som lukker af for fortiden. Han er ikke bitter, afviser at have fået et trau-matisk forhold til det ene eller andet, men har altid været afklaret omkring, hvem der er værd at holde af.



Fest-arrangør



Således er det Henrik Thierlein, der hvert andet år arrangerer en fest for den gamle folkeskoleklasse. Han gør også meget ud af at pleje tæt kontakt med gamle venner og familien.



De kender og accepterer ham som den altid underholdende og arrangerende og perfektionistiske. Han har Arne Jacobsen-stole, ønskede sig Eva Trio-gryder som 17-årig og vil have friske blomster i sin lejlighed.



»Jeg lægger ikke bånd på mig selv. Jeg er her-kommer-jeg-typen, som ikke har noget imod at blotte eller dumme mig, men det er der nogle, som ikke kan tage. Ikke desto mindre har jeg en stor og broget venneflok, som jeg sætter pris på at gøre glad,« fortæller Henrik Thierlein.



I sit professionelle virke lægger han også vægt på at bevare sit eget jeg, hvad enten han hilser på overborg-mesteren på en havnerundfart, møder den daglige chef for Det Kongelige Bibliotek, Jytte Hilden, eller en tredje kändis.



Henrik Thierlein har været vidt omkring, både når det gælder uddannelse og rejser med familien.



Han gik på handelsgymnasiet, kom på turistakademiet, blev ansat på Odense Turistbureau, hvor han til sin store glæde fik ansvaret for at udarbejde en herregårdsbrochure. Han har arbejdet for Danmarks Tu-ristråd i blandt andet London, hvor han også har videreuddannet sig.



Hjem til London



»Når jeg rejser til London, er det som at komme hjem. Jeg elsker byen og ikke mindst briterne. De behandler en med respekt, glor ikke på mig, så jeg kan få lov til at være anonym. Det giver mig mulighed for at glide ind i rollen som brite Ð med en britisk avis under armen,« fortæller Henrik Thierlein, som også bruger avistricket, hvis han er i Paris eller et andet sted.



Han har i de seneste tre år arbejdet i Wonderful Co-penhagens presseafdeling, hvor han især har plejet kontakten med de udenlandske medier, som kommer til København. Andre plejer så kontakten til den danske presse.



I første omgang handler det om at sikre, at rejsejournalisterne og skribent-erne får den velkomstmappe, som Henrik Thierlein har sammensat, når de ankommer til hotellet. Men den store udfordring kommer, når han skal ud og vise byen.



»Det kan godt være, at jeg er uoplagt, når jeg står hjemme i min lejlighed eller sætter mig ind i en taxa. Men når jeg ti minutter senere står et sted og siger "welcome to Wonderful Copenhagen", så er jeg på! Jeg elsker det og kan næsten ikke komme hjem igen.«



Personligt arkiv



Henrik Thierleins store force er, at han med sine mange års interesse for København har opbygget sit personlige arkiv over gode og velegnede restauranter, cafeer, diskoteker osv.



»Jeg kræver meget af stederne, og hvis jeg bliver skuffet, bliver det straks fjernet fra min liste,« siger han.



Når forholdene er i orden, har Henrik Thierlein også rammerne for at underholde med anekdoter og historier og råd. Og det er ikke en professionel friskfyr-rolle, han spiller.



»Jeg kan ikke være to forskellige personer. Så jeg er, hvad jeg vil betegne som en oprigtig skuespiller, hvor der er fuldt tryk på hele tiden. Ikke fordi jeg vil være venner med dem alle sammen, men fordi jeg kan lide det, og synes det er sjovt.«



Som vært er det Henrik Thierlein, der løfter vin-glasset og siger skål - og så lige kommer med en anek-dote om, hvorfor vi skåler (det er et ritual fra vikingetiden!). Men det er også ham, som skal fornemme, om gæsterne vil på Slots-kælderen hos Gitte Kik eller på Rust på Nørrebro.



»Jeg har nok en fantastisk logisk sans, så jeg kan hurtigt pejle mig ind på, hvad de gerne vil Ð og det er i øvrigt sjældent, at de vil høre mig fortælle Københavns historie lige fra Absalon i 1167. Som alle andre, der besøger en storby, vil de ud og møde københavnerne, hvor de færdes og bor,« siger han.



Henrik Thierlein tror på, at han har sit job, indtil han ikke gider længere.



»Jeg er god til det, fordi det interesserer mig, og jeg har trang til selv at bestemme og tage et ansvar, så det bliver gennemført. Så i sidste ende er både jeg og min arbejdsgiver privilegeret," siger Henrik Thierlein.



BAG NAVNET



NAVN Henrik Thierlein



ALDER 31 år



UDDANNELSE Akademiøkonom



PROFESSION International pressekoordinator



Hvad er trendy ved København?



Der er en god blanding af det hele, gammelt og nyt. Og så har vi ikke kun City, men brokvartererne og Christianshavn. Det gør byen til både metropol og landsby.



Hvad er det værste ved rejsejournalister?



De glemmer deres velkomstmappe, når de kommer til møde. Det irriterer mig grænseløst, fordi så skal jeg begynde forfra.



Du hader sport, men dyrker aerobics?



Jeg elsker musik, og der er musik til aerobics, og så kan jeg flippe totalt ud.



Hvorfor går du ikke med slips?



Det er primitivt og aldeles unødvendigt for at være velklædt. Slips er fantasiløst.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen