Omstridt julefest reddet efter barske ord

Privatperson betaler julefest, der blev aflyst i flerkulturel boligforening. Men stemningen er ikke god i beboerbestyrelse.

Artiklens øverste billede
Boligforening i Kokkedal får alligevel stor julefest.

Der kommer et stort juletræ.

Og der vil være pebernødder, gløgg, æbleskiver og en julemand med skæg.

En traditionsfyldt - og i de seneste døgn også yderst omstridt - julefest i et socialt boligkvarter Egedalsvænge i Kokkedal nord for København bliver alligevel til noget med midler fra en privatperson og en større indsamling.

Men forud har været et forløb, der har vakt opstand både i opgangene i boligområdet og på Christiansborg.

Flertallet vil have julefest

Karin Leegaard Hansen var i slutningen af september netop blevet formand for beboerforeningen i Kokkedal, da hun oplevede den første knast.

For ja, bestyrelsen havde velvilligt betalt 60.000 kr. for en muslimsk Eid-fest.

Men nej, der var ikke 7.000 kr. til den traditionelle danske juletræsfest.

»Festen er noget beboerne her i området er glade for. Langt flertallet. Måske 99 pct., det tror jeg. Men så sidder der et flertal i bestyrelsen og besluttet noget andet,« siger Karin Legaard Hansen, der har boet 29 år i Egedalsvænge.

Slået julen ihjel

Sagen om det manglende juletræ i Kokkedal fik hurtigt stor opmærksomhed på Christiansborg.

»Sagen er et symbol på det pres, der er på dansk kultur og danske traditioner. I julemånederne vil vi opleve historier om skoler og institutioner, som nedtoner bestemte juletraditioner af hensyn til et muslimsk mindretal,« lød det fra Dansk Folkepartis Martin Henriksen udlændinge- og integrationsordfører, der har kaldt hele tre ministre i samråd om det manglende juletræ.

De Konservatives Tom Behnke skrev på Facebook, at det var »usmageligt og mangel på respekt for danske traditioner og dansk kulturarv, at et muslimsk flertal i en beboerforeningen i Kokkedal har slået julen ihjel«.

Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen (S) gik også ind i sagen og opfordrede bestyrelsen i Egedalsvænge til at ændre beslutningen.

»Rigtig mange danskere synes det er en underlig beslutning, at man ikke kan finansiere et juletræ, når man kan finansiere en eidfest,« lød det fra Carsten Hansen.

Privatperson vil betale fest

Lokale politikere, borgere og andre har siden tilbudt at betale dele af juletræsfesten.

Blandt dem er Jonas Birger-Christensen, en selvstændig erhvervsmand fra Hellerup, der har tilbudt både at betale 7000 kr. til juletræsfesten og 7000 kr. til næste års Eid-fest.

»Jeg er lige blevet far til en søn, og min opfattelser er, at børn bliver blive ked af det, hvis man aflyser et godt arrangement. Uanset om det er Halloween, jul eller Eid,« siger han til Jyllands-Posten.

Han kalder pengene for en »huske-lektion« til det flertal i bestyrelsen, der ikke ville afholde festen.

»Et flertal skal altid huske, at de også har til opgave at varetage mindretallets ønsker. Det er det vigtigste. Der skal være plads til os alle. Det er dét, der gør vores samfund dynamisk og skabe udvikling. Det skal vi huske. I alle sammenhænge,« siger Jonas Birger-Christensen, der håber, at sagen nu kan afsluttes uden at der bliver slået »politisk plat« på juletræsfesten.

Det handler om et princip

Karin Leegaard Hansen er stadig chokeret over opmærksomheden, som sagen om juletræet har fået i de seneste døgn.

»Det er imponerende, at borgerne rundt i det ganske land går ind og støtter os. Og selvom de støtter os med penge, så handler dette ikke om penge, men om et princip,« siger hun.

Bestyrelsen har ikke ændret holdning til juletræsfesten, og selvom den nu bliver afholdt som i de forgangene år, så bliver det som et privat initiativ.

»Jeg vil ikke ligefrem sige, at klimaet i bestyrelsen er det bedste. Men det skal det blive. Alle beboerne støtter op om dette arrangement, og så skal vi også være optimistiske. Jeg tror på det. Det har jeg besluttet,« siger Karin Leegaard Hansen.

Taler kun for få

Hun mener, at flertallet i bestyrelsen reelt kun taler for omkring én procent af beboerne.

Er det så den rigtige bestyrelse, der er sammensat?

»Nej, når du nu spørger så direkte, så må jeg vel sige nej. Det er hele sagen vel et udtryk for. Men vi kan alle bliver klogere,« siger Karin Leegaard Hansen.

Flertallet i bestyrelsen har ikke ønsket at udtale sig, men er flere steder blevet omtalt som et overvejende muslimsk flertal.

Den udlægning bryder Karin Leegaard Hansen sig ikke om.

»Så vidt jeg ved, så forstår muslimer både at respektere deres egen tro, og den tro, der er mest udbredt i det land, de bor i. Det har ikke været tilfældet her,« siger hun.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.