Danskerne får flere børn, men er der pædagoger nok?

Mens pædagogerne taler om et skrækscenarie, ser kommunerne ikke tegn på noget stort problem.

Artiklens øverste billede
Når tårnet skal have top på, må daginstitutionsleder Joel Moris i Eventyrhuset i Herlev lige løfte Regitze på fire år det sidste stykke Foto: Sofia Busk

Der er grøde i Danmark. Børnetallet ventes ifølge Danmarks Statistik at stige med små 60.000 frem mod 2025, og det udløser advarsler om en kommende mangel på pædagoger.

»Dejligt med flere børn, men det er et skrækscenarie, at antallet af nye pædagoger ikke følger med. Andelen af pædagoger i daginstitutionerne vil falde fra de nuværende 60 pct., og det harmonerer slet ikke med den øgede fokus på udviklingen i barnets første år,« siger Elisa Bergmann, formand for Bupl, pædagogernes fagforening.

Bupl vurderer, at der kommer til at mangle 8.500 pædagoger, og bekymringen deles af lektor Ole Henrik Hansen, Danmarks Pædagogiske Institut. Også han understreger værdien af faguddannet personale.

»Forskningen viser, at kvaliteten i dagtilbuddene hænger sammen med uddannelse, og andelen af pædagoger kan ikke tåle at falde. Hverken pædagogiske assistenter eller pædagogmedhjælpere har tilstrækkelig tung ballast til at skabe stimulerende lærings- og udviklingsmiljøer,« siger han.

Manglen på pædagoger er så småt begyndt at vise sig i form af flere genopslag, og ledigheden blandt pædagoger er generelt lav. Samtidig går det langsomt med at oprette nye pladser på pædagoguddannelsen. På Via University College i Aarhus skønnes f.eks. behovet for nye pædagoger til 1.500 i Region Midtjylland, men det er foreløbig kun lykkedes at etablere 10 nye studiepladser. Også her tales der om en »mangelsituation.«

Socialminister Mai Mercado (K) glæder sig over det stigende børnetal og appellerer til kommunerne om at sørge for et tilstrækkeligt antal pædagoger:

»Jeg har en klar forventning om, at kommunerne er bevidste om deres ansvar, planlægger realistisk og prioriterer midlerne på dagtilbudsområdet, så alle børn oplever tryghed, læring og omsorg i dagtilbud – også i fremtiden.«

I kommuneforeningen KL er borgmester Michael Ziegler, formand for løn- og personaleudvalget, ikke så bekymret, bl.a. fordi pædagogerne bliver længere tid på arbejdsmarkedet:

»Derudover bliver dimensioneringen af pædagoguddannelserne løbende justeret efter en konkret vurdering af de fremtidige behov, og p.t. uddanner vi pædagoger nok til det stigende antal børn.«

Han tilføjer i sin skriftlige kommentar, at skulle der opstå vanskeligheder med at rekruttere pædagoger, er det en mulighed at ansætte pædagogiske assistenter med en lidt kortere uddannelse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.