Ulvefamilie har bidt sig fast i den danske natur

Nye billeder af ulvefamilie med mindst seks unger slår fast, at ulven er kommet for at blive i Danmark.

Artiklens øverste billede
Flere billeder taget mellem den 5. og den 9. august viser den ulvefamilie, som blev lokaliseret i nærheden af Ulfborg tidligere på sommeren. De nye fotos dokumenterer, at den danmarksberømte ulvefamilie trives, og at mindst seks unger kan blive klar til i foråret at starte nye ulvefamilier. Foto: Polfoto

Nye billeder af Danmarks foreløbigt eneste ulvekobbel med mindst seks hastigt voksende ulveunger cementerer, at vilde ulve nu er og bliver en varig realitet i den danske natur.

Et vildtkamera ved Ulfborg i Vestjylland har fanget ulvefamilien med nu seks unger.

Det er første gang, der er offentliggjort billeder af formentlig hele flokken, siden en lokal jæger i starten af juli fotograferede den første flok ulveunger i Danmark i over 200 år.

Dengang fangede kameraet dog otte unger, så et par kan være gået til.

- Men vi har med de nye billeder et meget konkret bevis på et levedygtigt kobbel med to voksne og i hvert fald seks hvalpe, der ser sunde og raske ud, siger Kim Møller fra styregruppen i Ulvetracking.dk, der følger de danske ulve tæt.

- Så vi må forvente, at de forbliver i vores natur og indrette os på det, siger Kim Møller.

I ulvekredse går den nyetablerede ulvefamilie under navnet Stråsø-koblet opkaldt efter det område, den lever i.

Stråsø Plantage ligger mellem Holstebro, Herning og Ringkøbing og er et af landets største skov- og hedearealer.

Set med ulveøjne er området ikke mindst fantastisk, fordi der er masser af kronvildt og råvildt.

Og nem tilgang til rigeligt med føde er netop nøglen til, både at ulvene bliver i området og til færre sammenstød med mennesker.

Fordi sultne ulve er mere tilbøjelige til at blive problemulve og opsøge mennesker og deres dyr.

Ifølge forskerne vokser de tre-fire måneder gamle ulve nu hurtigt og vil allerede til oktober-november ligne de voksne ulve meget uden dog helt at have nået den fulde størrelse endnu.

Samtidig begynder de for alvor at jage med forældrene. Allerede til næste forår er de i princippet klar til at stå på egne ben og lede efter en mage.

- Når ulvene nu for alvor etablerer sig, så er det vigtigt at få snakket med de lokale, om hvad de kan forvente sig af ulvene, siger Kim Møller.

- Nogle er jo skræmte ved ulvene. Folk vil forståeligt gerne vide, hvad der foregår i det lokalområde, hvor de har boet i generationer, og hvad de skal være opmærksomme på, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.