To nye prædikanter er placeret på Danmarks sanktionsliste

En amerikaner og en pakistaner er blevet føjet til listen over prædikanter, der ikke må rejse ind i Danmark.

Artiklens øverste billede
Den amerikanske imam Sheikh Khalid Yasin. Arkivfoto: Joachim Adrian

Listen over religiøse forkyndere, der ikke må rejse ind i Danmark, tæller nu otte mænd.

To nye personer er nemlig kommet på den nationale liste over navngivne udenlandske religiøse forkyndere, som er udelukket fra at rejse ind i Danmark af hensyn til den offentlige orden.

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Der er tale om amerikaneren Khalid Yasin, der bor i Storbritannien, og den 45-årige Muhammad Raza fra Pakistan.

De har begge indrejseforbud i Danmark frem til 15. juni 2019.

- Jeg er meget tilfreds med, at der nu kommer to hadprædikanter mere på listen, siger udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) i en pressemeddelelse.

Sanktionslisten blev præsenteret 2. maj med de første seks personer angivet med navn og billede.

Listen administreres af Udlændingestyrelsen. Via undersøgelser i offentligt tilgængelige kilder vurderer styrelsen, hvilke udlændinge der skal på listen.

- Det viser mig, at Udlændingestyrelsen gør sit arbejde og løbende følger med i, hvem der opfylder kriterierne for at komme på listen, siger Inger Støjberg.

- Målet med hadprædikant-listen er at beskytte Danmark mod rabiate forkyndere, der vil undergrave vores grundlæggende demokratiske værdier, tilføjer hun.

En udlænding kan blive optaget på listen, hvis personen i sit virke som religiøs forkynder har udvist en adfærd, der giver grund til at tro, at udlændingen vil udgøre en trussel mod den offentlige orden i Danmark.

Sanktionslisten er en del af en politisk aftale fra foråret 2016 indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative.

Målet er at ramme religiøse forkyndere, som vil undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser.

Hos Dansk Folkeparti hilser udlændingeordfører Martin Henriksen "naturligvis udvidelsen velkommen":

- Jeg tror også, man roligt kan sige, at der er plads til, at endnu flere kommer på listen. Men regeringen skal også huske på, at listen kun giver mening, så længe vi har grænsekontrol, siger han i en skriftlig kommentar.

Listen er blevet kritiseret for at virke tilfældig med argumentet om, at der findes langt flere rabiate forkyndere rundt omkring i verden, end Danmark har oplistet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.