»Jeg er ikke i stand til at måle smerte med 10 års mellemrum«

Sagen er alvorlig for Morten Messerschmidt, men han er ikke færdig i politik, vurderer en valgforsker. DF’s store stemmesluger har efter en politianmeldelse trukket sig som DF-formand i EU-Parlamentet.

Artiklens øverste billede
Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt, der nu trækker sig i baggrunden i Bruxelles, kaprede i 2014 mere end hver fjerde stemme ved valget til EU-Parlamentet. Foto: Peter Hove Olesen

I 2007 måtte Morten Messerschmidt forlade Dansk Folkeparti og blive løsgænger i Folketinget, efter at han havde heilet i Tivoli.

Og i 2014 slog Messerschmidt alle rekorder, da han med 465.758 personlige stemmer for første gang sikrede, at DF blev det største parti ved et landsdækkende EU-valg.

Siden valgtriumfen er det dog gået noget nedad for DF’s topprofil, der sidste år pludselig stod midt i en sag om misbrug af EU-midler til partiets valgkampe fra en skandaleramt fond og partialliance, Meld, som han selv stod i spidsen for.

Trækker sig for anden gang

Nu har Messerschmidt efter eget valg valgt at trække sig igen. Denne gang fra posten som formand for DF’s gruppe på i alt tre mand i EU-Parlamentet. Det sker, efter at Messerschmidt i sidste uge blev politianmeldt for identitetstyveri af sin tidligere partifælle i parlamentet Rikke Karlsson. Årsagen er, at dokumenter, som Ekstra Bladet fremlagde i sidste uge, viser, at både Karlsson og parlamentsmedlemmet Jørn Dohrmann (DF) blev indsat i Meld-bestyrelsen på en generalforsamling i 2014, men de siger begge, at de ikke var til stede.

Morten Messerschmidt kalder i en pressemeddelelse alle anklagerne for »grundløse og forkerte«, og han bliver derfor både som medlem af DF-gruppen og parlamentsmedlem.

Der er begået en administrativ fejl, og jeg træffer en administrativ konsekvens.

Morten Messerschmidt

»Jeg har efter bedste evne forsøgt at forklare tingene. Men jeg må konstatere, at der er rejst tvivl om min ledelse og forvaltning af tingene i Bruxelles, som jeg er ked af, og som sår tvivl om både det politiske projekt og om min troværdighed. Det skygger så meget for mit politiske virke, at jeg ikke længere føler, jeg er den rette til at stå i spidsen,« siger Messerschmidt.

Morten Messerschmidt har brugt de seneste dage til at gennemgå en række dokumenter i Bruxelles, og han betegner det som »administrative fejl«, at Rikke Karlssons nationalitet eksempelvis er blevet angivet som litauisk og ikke dansk ved registreringen af fonden.

Hvorfor træder du ikke helt ud af EU-Parlamentet?

»Med de omstændigheder, der her er, må jeg indrømme en administrativ fejl, og så kan jeg ikke se, hvorfor det skulle have konsekvenser for den politik, som vælgerne har bedt mig om at føre. Der er begået en administrativ fejl, og jeg træffer en administrativ konsekvens,« siger Messerscmidt, der understreger, at det fuldstændig er hans egen beslutning at trække sig, og at ledelsen i DF ikke har bedt om det.

Hvad er den administrative fejl?

»Det er, at vi ikke har skrevet vores beslutninger ned tilbage i 2014, da vi konstituerede os. Det burde vi have gjort. Der ligger faktisk heller ikke nogen underskrift på, at jeg er formand for DF’s delegation. Det var også bare noget, som vi blev enige om. Vi skulle have lavet protokol, hver eneste gang vi havde møde, og sørget for, at det var noteret ned. Det er en fejl, og det havde jeg ikke set, skulle blive et problem, men det er det nu, og så må jeg tage konsekvensen.«

Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, er den nye sag mere alvorlig for Messerschmidt end den gamle fra Tivoli.

»Beskyldningerne er jo sværere end dengang i Tivoli. Dette er noget, som man kan dømmes for, hvis det når så vidt,« siger Kasper Møller Hansen.

Alligevel forventer Kasper Møller Hansen ikke, at Messerschmidt er færdig i politik.

»Med det personlige valg, som han fik sidste gang, tror jeg på ingen måde, at han er færdig i politik. For ham er dette et virkelig irriterende bump på vejen, som han hurtigst muligt vil forsøge at få fjernet,« siger Kasper Møller Hansen.

Morten Messerschmidt lægger ikke skjul på, at det har gjort ondt at træffe beslutningen om at trække sig, fordi han med egne ord har investeret de sidste syv år i projektet.

Hvor ondt gør dette i forhold til sagen fra Tivoli i 2007, da du også trak dig?

»Det ved jeg ikke, jeg er ikke i stand til at måle smerte med 10 års mellemrum,« siger Messerschmidt, der endnu ikke har hørt fra politiet.

Messerschmidt forventer, at der findes en ny gruppeformand i løbet af få uger. Gruppen tæller ud over ham selv kun Jørn Dohrmann og Anders Vistisen.

Hvilken forskel gør det konkret, at du træder tilbage som leder af DF i Parlamentet?

»Det vil man komme til at mærke, ved at jeg loyalt vil arbejde under den nye formand, og det er hans ansvar at lede og fordele arbejdet. Det vil sige, at det ikke længere er mig, der træffer afgørelsen, i forhold til hvilke sager vi skal gå efter, hvad det er for en linje, vi skal lægge. Det er selvfølgelig stadig noget, vi taler om, det er ikke sådan, at jeg sidder og dikterer den slags ting, men med alt, hvad der har med administration at gøre, bliver det med en 100 pct. tilbagetrukket rolle – og selvfølgelig også på nogle politiske områder. Der vil det være den nye formand, der tegner linjen,« siger Messerschmidt.

Er det her 100 pct. din egen beslutning, eller har du fået et vink med en vognstang fra ledelsen i DF?

»Det er, selv om du måske ikke tror på det, fuldstændig min egen beslutning. Den eneste, som var med inde over i overvejelserne, var min kæreste Dot, som jeg ikke kan træffe nogen afgørelse uden at have talt med, men DF blev orienteret om min beslutning. De var ikke med til at tage den,« siger Messerschmidt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.