Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Borgerlig triumf

Det var et klart valg på forhånd, og det blev et overraskende klart valgresultat: En sand borgerlig triumf. Lars Løkke Rasmussen gør comeback som statsminister i spidsen for en blå blok, som fejede al skepsis af bordet. Løkke tabte valget, men vinder magten. Deri ligner han sin forgænger, Helle Thorning-Schmidt, der nu går en usikker fremtid i møde.

Valgets altoverskyggende sejrherre er Dansk Folkeparti med den nye, suveræne formand, Kristian Thulesen Dahl, i spidsen. Han kan kokettere, så meget han vil. Det vil være et totalsvigt over for hans mange, mange nye vælgere, hvis Dansk Folkeparti ikke indtræder i en blå regering under Lars Løkke. Han vil skulle forklare sig herfra og til juleaften om alle velsignelserne ved at stå udenfor, og det vil ikke lykkes ham. Med en så enestående vælgeropbakning til et så stadig relativt nyt parti vil det være udtryk for en historisk ansvarsforflygtigelse, hvis DF ikke slår til – og selvfølgelig gør de det.

Valgets tale er på den måde helt klar. Det blev et udlændingevalg igen-igen, og det kommer en ny blå regering til at tage konsekvensen af. Alle de røde udlændingelempelser vil blive rullet tilbage. En så markant fremgang til et DF med en så klar mærkesag forpligter den samlede regering. Det kommer de øvrige borgerlige partier til at bøje sig for.

De fleste andre knaster mellem de blå partier er i højere grad høvlet ned på forhånd. Den kloge samling om en fælles EU-platform, der kom på plads i løbet af valgkampen, har lukket en sårbar flanke. Tilbage står dog en afgørende uenighed om den offentlige udgiftsvækst. Alt ligger til, at Løkke også her kommer til at imødekomme sin nye stærke partner.

Løkke vil i det hele taget vende svækket tilbage til Statsministeriet. Han genvinder magten, og det er der ikke mange, der har gjort før ham. Man må i den grad beundre hans figthervilje og ukuelighed. Men han vender udelukkende tilbage takket være DF, som vandt lige så meget, som Venstre tabte. Hvis man på forhånd havde troet, at modstanden mod Løkkes person var dampet af, tog man fejl. Løkke har nu som statsminister en stor opgave med at demonstrere de evner, der gør ham til sin generations nok dygtigste politiske håndværker, mens han på det personlige plan skal genoprette tillidsforholdet til danskerne og såmænd også til Venstres egne vælgere. Så få Venstre-vælgere, som dette valg kastede af sig, er der simpelt hen ikke i dette land. Man må så fundere over, om der reelt er så mange DF-vælgere, som Thulesen Dahl høstede. Det ene hænger nok sammen med det andet.

Der er lagt op til en stærk blå regering med et samlet, overbevisende vælgermandat, men med en udfordret statsminister. Det kan sagtens gå godt. På mange måder bliver det en slags reprise af Thorning-regeringen: Hun stod svagt med en meget stærk, radikal partner, men forholdet mellem Løkke og Thulesen forekommer bedre end det mellem Thorning og Margrethe Vestager. Det bliver helt afgørende, at dette også viser sig rigtigt i praksis. Venstre og DF bliver ligeværdige.

Rød blok tabte med fynd og klem, hvilket også må føre til selvransagelse hos de mange ”analytikere” på de to tv-stationer. Navnlig for De Radikale er nedturen dramatisk, men også SF skal på mange måder starte forfra. Alternativet fik et flot valg. Det er i sig selv et sindbillede på den ulidelige lethed, som er en af velfærdsstatens skyggesider: Der er ikke rigtigt længere noget, der er alvorligt. Et stille tip: Liste Å ryger ud med et brag næste gang.

S står nu foran et ledelsesskifte og en genopfindelse af sig selv. Det blev i sandhed et vind eller forsvind-valg.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.