Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Skærer du også i dine børn?

Kære forældre, hold nu hænderne i lommen og skån drengebørnene for rituel amputation.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Det er lovligt. Det er fuldbyrdet lovligt at forældre bringer deres barn til en læge, som fjerner raskt væv fra dem. Omskære dem. Amputere dem. Og der er penge i det. Folketinget har i vores ligestillingstid sikret pigerne beskyttelse mod sådanne indgriben i deres personlige og ukrænkelige frihed (år 2003). Nu er der gået 14 år og ingen tager drengenes sag alvorligt. Har Folketinget berøringsangst for penis? Siden 2003 har det være ulovligt at halekupere svin rutinemæssigt. Når grise skånes mod unødvendig lemlæstelse, er det helt naturligt, at drengene også forsvares. 

I et debatindlæg den 16.03.17 ”Etikken i drengeomskæring” retter debattørerne kritik mod et forbud (som de finder uetisk)! Spørgsmålet er, hvilket Danmark du ønsker? Et Danmark, hvor kultur, samfund eller religion ejer dig? Et Danmark, hvor jødedommen, islam og grise prioriteres højere end barnets personlige frihed? Et Danmark, der krænker drengebørnenes ret til rask krop? Hør nu, i et sekulariseret land er det vores pligt at forsvare børnene i ikke at blive rituelt omskåret. 

Uagtet modreaktioner, varsling om bål og brand, vil jeg gå igennem skærsilden for at altid at tale de uskyldige børns sag.

I forsøget på at legitimere lemlæstelse af de pure spæde, skrøbelige og uskyldige drengene tyer man til anekdoter, den gamle testamente og pseudovidenskab. Man bilder fortsat folk ind i, at det er et ”renhedsritual”. Vil det sige, at 80 pct. af verdens mænd, der ikke er omskåret er beskidte? Hold nu op.

Man bilder folk ind i, at det er sundhedsfremmende, uden dog at fortælle den hele sandhed. F.eks. skal man formentlig omskære 300.000 for at forebygge ét tilfælde af peniscancer. Man skal omskære 100 drenge for at forebygge ét tilfælde af urinvejsbetændelse. De nævner ikke, at der er hele 5 pct. risiko for komplikationer. Man skal ikke være matematiskprofessor for at regne ud, at regnestykket vægter meget dårligt i drengenes favør.

Debattørerne fremhæver, at forbud og kriminalisering har en negativ effekt. Som liberal har jeg i sinde at bevare vores basale rettigheder og i kraft af mit erhverv, dyrker jeg i højgrad oplysning og dialog. Hør nu, omskæringsdebatten er og har i over 2.500 år været et betændt emne. Hvad er løsningen? I årtusinder har man drukket dialogkaffe, og hvor langt er vi kommet? Dialogkaffen er blevet kold, og man har efterladt drengene alene. Vi skal virkelig skamme os over ikke at forsvare de drengebørn. Uagtet modreaktioner, varsling om bål og brand, vil jeg gå igennem skærsilden for at altid at tale de uskyldige børns sag. Drengebørnene har brug os nu mere end nogensinde. 

Debattørerne, der forsøger at erklære sig ”etiske”, har disse udtalelser:

Jette Møller fra SOS mod Racisme udtaler noget så pinagtigt “Forhuden er ikke nogen kropsdel” og baserer sine udtalelse på bekendtes anekdoter. SOS mod Racisme går i en aktiv kamp for at arbejde imod et forbud mod omskæring af drenge. Ian C. Skovsteds, medlem af det omskæringsreligiøst dominerede forening "Retten til Forskellighed - CircumInfo" har udtalt, at rituelt omskæring af drengebørn er “kærlighedens kys”. Jeg vil lade dig som læser selv vurdere etikken i, 1) ikke at anerkende anatomiske struktur som er velbeskrevet , 2) at kalde indgreb med fratagelse af raskt væv for ”kærlighedens kys”. 

Når jeg omfavner min søn, og udviser ham tillid, omfavnelse og respekt, kalder jeg det  ”kærlighedens kontakt”. Det er noget, jeg giver ham og ikke noget, jeg fratager ham. 

Jeg tror naivt på, at kærlige forældre omskærer deres børn med gode intentioner og uden mål om at efterlade børnene med komplikationer. Kære forældre, hold nu hænderne i lommen og skån drengebørnene for rituel amputation. Videregiv børnene jeres holdninger, traditioner og værdier. Respektér deres valg.  Lad dem – når de er myndige – foretage et valg på et informeret og oplyst grundlag.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.