Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Forlæns ind i 2030

FN har vedtaget 17 nye bæredygtighedsverdensmål, som skal opfyldes inden 2030. Regeringen bør snarest komme med en plan for, hvordan Danmark bedst bidrager til at opfylde målene.

Nu er det godt halvandet år siden, at verdenssamfundet med Mogens Lykketoft ved roret og i overværelse af Lars Løkke Rasmussen vedtog de 17 nye bæredygtighedsverdensmål for 2030 i FN.

Siden har det været flittigt diskuteret, hvordan Danmark bedst bidrager til at opfylde målene.

En ting er de fleste enige om. Danmark har mange løsninger at byde på, hvis verdenssamfundet skal nå i mål inden 2030. F.eks. vil danske løsninger til at sikre rent vand og ren luft og nedbringe det fossile energiforbrug være eftertragtede.

FN skønner, at det vil koste mellem 3.300 og 4.500 mia. dollars om året at realisere målene, hvilket svarer til USA’s statsbudget for 2016.

Hvis bare halvdelen realiseres som nye investeringer, vil det betyde et enormt nyt marked for bl.a miljøteknologiske løsninger.

En ny rapport, lanceret ved World Economic Forum i Davos, bekræfter potentialet og føjer til, at der på globalt plan vil kunne skabes 380 millioner job ved gennemførelse af bare nogle få udvalgte mål.

Masser af jobmuligheder

I Dansk Miljøteknologi vurderer vi, at clean-tech-sektoren kommer til at spille en afgørende rolle, når de ambitiøse verdensmål skal nås i 2030. En globalt voksende middelklasse, øget tilstrømning mod byerne og klimaforandringer stiller nye krav til intelligente og ressourceeffektive løsninger.

Løsninger, som danske virksomheder allerede i stort omfang har klar på hylderne og er parate til at udvikle.

Danske firmaer i front

Store danske virksomheder, der arbejder med cirkulær økonomi og ressourceeffektive løsninger, har set mulighederne og er godt i gang med at udvikle deres forretning, så den matcher kravene, som verdensmålene stiller. De har kapaciteten og er langt hen ad vejen til stede på de markeder, hvor de nye muligheder vil opstå.

Men skal Danmark høste det fulde potentiale for ny vækst og beskæftigelse knyttet til verdensmålene, skal vi have de små og mellemstore virksomheder med ud på de globale eksportmarkeder.

Som en kickstart er det nødvendigt med en ambitiøs handlingsplan, der sætter klare spilleregler for den samlede danske indsats og klart markerer, hvor regeringen står.

Der er gode takter i den nye udviklingspolitiske strategi, men virksomhederne har brug for en konkret anvisning af, hvor regeringen vil satse og investere.

Ser man til lande, som vi plejer at sammenligne os med, f.eks. Sverige og Tyskland, er man langt fremme med at udvikle nationale målsætninger og tidsplaner for opfølgning samt at målrette ressourcer til at bringe deres nationale kompetencer i spil i forhold til verdensmålene.

Derfor har tyske virksomheder, der konkurrerer mod f.eks. danske vandløsninger, fået et forspring. Det tabte kan dog godt hentes ind, hvis vi kommer ud af starthullerne, planlægger og satser rigtigt.

Regeringsudspil efterlyses

Dansk Miljøteknologi vil anbefale tre ting til den kommende handlingsplan:

Kortlæg og udpeg de fem konkrete verdensmål, hvor Danmark har særlige styrkepositioner.

Målret Danida Business Finance og den annoncerede verdensmålsfond til de verdensmål, hvor Danmark har de største muligheder for at gøre en reel forskel: Vand, bæredygtige byer og ressourceeffektiv produktion og forbrug er alle gode bud.

Lav en performancebaseret dansk model for, hvordan den offentlige eksportstøtte mest effektivt anvendes til af løfte udviklingslandes indsats i forhold til verdensmålene. Ordningen skal evalueres løbende og bl.a. vurderes på, hvor mange ordrer der hjemtages.

Regeringen bør snarest fremlægge deres handlingsplan, så Danmark, med statsministerens egne ord, kan »gå forlæns ind i fremtiden«.

2030 ligger lige om hjørnet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.