Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Professorens hjernespind

Selv genetisk er vi forskellige – og har altid været det. Det er en fælde at basere et samfund på tanken om kulturel såvel som genetisk assimilering.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

I en kronik bragt i JP 12/11 skriver Helmuth Nyborg, professor emeritus, om den noget usammenhængende sammenhæng mellem intelligens og danskhed. Hans tese er, at det er hjernens størrelse, der overordnet set afgør, hvorvidt man »kan fungere godt i et dansk demokrati«.

En større hjerne giver højere intelligens og dermed bedre forudsætninger for at blive en demokratisk dydig borger, må man forstå. Nyborg glemmer dog at redegøre for fraværet af kaskelothvaler i det danske samfund, som efter hans tese må være de mest demokratiske dyr på planeten. Kaskelothvalen har en hjernevægt på ca. 7,8 kg, sammenlignet med menneskets sølle 1.300 gram for kvinder og 1.450 gram for mænd, hvilket ifølge Nyborgs tese må gøre den til det mest danske væsen af alle. Spøg til side – og lad os kigge på, hvorfor den er helt gal med Nyborgs forklaringer.

For det første evner Nyborg ikke at redegøre for, hvordan demokrati og danskhed egentlig hænger sammen. Selv hvis vi køber tesen om, at højere intelligens fører til et mere demokratisk sindelag, kan Nyborg ikke forklare os, hvordan demokrati fører til danskhed. Os bekendt har størstedelen af verdens lande demokratiske styreformer. Ja, lande lige fra Brasilien til Sydafrika har indført demokrati som politisk struktur. Gør det dem danske? Ikke hvad vi ved af. Men det viser ret tydeligt, at også mennesker syd for Sahara besidder kapaciteten til at etablere demokratier, på trods af, at Nyborg mener, at de har mindre hjerner.

Men hvad betyder det egentlig for demokratiet, at det kun er de kloge, der kvalificeres som deltagere i Nyborgs ideelle Danmark? Det tætteste vi kommer på en specifikation af doktorens “videnskabelige” iq-tese er, at »udvikling af demokrati, ytringsfrihed og en retsstat, nemlig [kræver] en stor hjerne, iq over 90, lavt testosteron og høj altruisme«.

Betyder det så, at kvinder er mere danske og egnede til demokrati end mænd grundet deres lave niveau af testosteron?

Eller er mænd, grundet deres større hjerner, egentlig demokratiets bannerførere?

Farlig sammenligning

I sin iver efter at skabe et (intelligent) “vi” og et (uintelligent) “dem” glemmer Nyborg at demokratiets styrke netop ligger i inklusionen af alle landets borgere, kloge som ikke-kloge. Demokratiet adskiller sig netop fra andre styreformer ved, at det kan omfavne både antidemokratiske og uintelligente stemmer.

Tilbage står vi med Nyborgs forsimplede argumentation om, at dem med genetiske rødder i de »kolde nordlige egne« er klogere end dem i ghettoerne, som kommer fra syden. En argumentation, hvormed Nyborg skriver sig ind i rækken af fagpersoner, der gennem historien har brugt idéen om genetik til at splitte mennesker og udbrede had.

Det er en klub, der i forvejen bl.a. inkluderer tyske dr. Joseph Mengele, der i 1930’erne ligeledes brugte genetikken til at argumentere for, at bestemte mennesker (jøder, romaer, homoseksuelle) var uegnede og uværdige til at indgå i samfundet på lige fod med andre.

Dette er en farlig sammenligning, som næppe er hverken Nyborg eller Danmark værdig. Derfor er det nødvendigt at reformulere idéen om det danske demokrati, så det igen inkluderer alle landets borgere, kloge som ukloge, mænd som kvinder, ligegyldigt om de er bosiddende i ghettoer eller parcelhuskvarterer. “Dansker” refererer ikke til noget homogent.

Selv genetisk er vi forskellige – og har altid været det. Det er en fælde at basere et samfund på tanken om kulturel såvel som genetisk assimilering.

Vi er i stedet nødt til at skabe et samfund, hvor der er plads til forskellighed, uden henvisning til størrelsen på vores hjerner, kønsdele eller andre anatomiske forhold. For mennesker er genetisk forskellige, og det vil vi altid være. Derfor bør genetik aldrig være udgangspunktet for vores politiske tænkning.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.