Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Sundhedsvæsenet er noget, vi leger med

Effektiviseringer – mener politikerne at vide – er sådan en slags tryllestav, som f.eks. kan svinges over sundhedsvæsenet, hvorefter enhver politisk ambition kan realiseres inden for de eksisterende økonomiske rammer.

På Christiansborg har man ambitioner om et offentligt sundhedsvæsen i verdensklasse, og regeringen – med sundhedsminister Sophie Løhde i spidsen – vil derfor reducere overbelægning, styrke indsatsen for den ældre medicinske patient, styrke indsatsen for demente og pårørende, afkorte ventetid på udredning og behandling for alle og løfte kræftområdet.

Kort sagt: Sundhedsministeren lover alle meget mere, meget hurtigere, meget bedre, og udbyder dermed yderligere færgepladser, selv om passagererne allerede ryger over bord i trængslen på dækket. På Christiansborg lader man tydeligvis ikke realiteterne komme i vejen for ens politiske projekter. Måske er det, fordi man har hørt om “effektiviseringer”?

Effektiviseringer – mener politikerne at vide – er sådan en slags tryllestav, som f.eks. kan svinges over sundhedsvæsenet, hvorefter enhver politisk ambition kan realiseres inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Det lyder måske umuligt, men f.eks. bespiste en mand engang 5.000 mennesker med fem brød og to fisk. Og man kan så forvente noget lignende af sundhedsvæsenet, mener man på Christiansborg.

Man kunne forestille sig, at regeringen stod i spidsen for en bagerforretning. Bageriministeren vil gøre forretningen mere produktiv og forlanger, at bageriet skal levere 30 franskbrød i timen. Men bageriets ovn har kun kapacitet til 20 brød i timen, så enten skal bageriet have en større ovn, eller ministeren må sænke ambitionsniveauet, forklarer bageren.

Ministeren afviser blankt og hyrer en effektiviseringskonsulent, der når frem til, at bagetiden kan reduceres ved at hæve ovntemperaturen. Ministeren kræver denne strategi implementeret omgående, og fremfor 20 gennembagte brød leverer bageriet nu 30 brød, der er forkullede på ydersiden og rå indeni.

Tilbage i virkeligheden har sundhedsvæsenet hidtil haft et budget på 100 mia. kr. om året. Men sundhedsminister Sophie Løhde hævder at have skaffet 2,2 mia. kr. til psykiatrien, 1,2 mia. kr. til ældre medicinske patienter, 2,2 mia. kr. til kræftpatienterne og 570 mio. kr. til de demente.

Man kunne derfor få den tanke, at sundhedsvæsenets fremtidige budget er vokset, men det er dog ikke tilfældet. Budgettet er uændret, så hvor kommer pengene dog fra?

Regeringens bageri har hidtil haft et budget på 1.000 kr., men bageriministeren vil løfte bagværkskvaliteten markant: »200 kr. til håndkærnet smør og 100 kr. til friske æg!« forkynder ministeren vidt og bredt. 

Bageren får herefter udleveret sit nye budget, som er på 1.000 kr. Heraf er 300 kr. nu blot øremærket til smør og æg. For at de resterende 700 kr. skal slå til, må bageren derfor blande savsmuld i melet og bruge vand i stedet for sødmælk. Bageriministerens indblanding og ”historiske løft” har afstedkommet, at brødkvaliteten er værre end nogensinde. Kunderne beklager sig, men bageriministeren afviser kritikken: »Det var slet ikke intentionen. Ansvaret for at løse problemet ligger hos bageren, og jeg har en forventning om, at han løser det.«

Desværre lægger det ikke en dæmper på sundhedspolitikernes virketrang, at de hverken har evner eller penge til at realisere egne vidtløftige planer.

På Christiansborg er man en treårig, der byder på te, stiller sit dukkeservice frem og skænker luft i kopperne. Og sundhedsvæsnet bliver smadret af de politiske ”pattebørn”.

Alle kan sende debatindlæg til redaktionen på debat@jp.dk. Betingelserne kan læses her

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.