Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Børn mangler rettigheder

Det er absurd, at børn anno 2016 stadig betragtes som forældrenes eje.

Børn er desværre den gruppe af borgere, der stadig halter efter, når det gælder retten til privatværn. Det er absurd, at børn anno 2016 stadig betragtes som forældrenes eje og ikke som selvstændige individer med retten til et privatliv.

Her tænker jeg først og fremmest på forældres ret til at dele alle slags billeder af deres børn på de sociale medier med (i princippet) hele verden – hvilket er ulovligt at gøre imod enhver voksen borger uden samtykke.

Man kan sige, at forældre, der deler disse billeder af deres kæreste eje, jo ikke gør det i ond tro, men først og fremmest fordi de er stolte af børnene og gerne vil vise dem frem, og sikkert også fordi der er gået sport i det. Alle andre deler billeder af ungerne; det kan da ikke være så slemt, jeg hopper med på vognen.

Det er alligevel tankevækkende, at der ikke er flere, som tænker over mulige konsekvenser og reagerer, når de med jævne mellemrum læser en artikel om problemstillingen. Men igen er forklaringen sikkert visheden om, at “alle” andre også gør det.

Vi ved ikke, hvordan de tusinder af børn, der bliver eksponeret dagligt, ugentligt eller månedligt vil reagere på det senere, eller hvilke konsekvenser det vil få for deres liv. Men uanset, at det muligvis ikke vil have alvorlige omkostninger for dem, kan det få personlige konsekvenser i form af en følelse af manglende kontrol over eget privatliv og manglende mulighed for nogensinde at kunne trække billederne tilbage. De bliver jo ved med at leve deres eget liv i cyberspace.

Det paradoksale ved situationen er, at tanken om, at dette skulle ske for en selv, er dybt ubehagelig – og at de fleste forældre ikke ville bryde sig om, at nogen lagde billeder ud af dem, uden deres tilladelse. Heri ligger kendsgerningen, at forældrene føler et ejerskab over deres børn, samt at børnene ses som en slags forlængelse af dem selv. Forældrene føler sig berettigede til at dele billeder af børnene, som var det billeder af dem selv og ikke af et uafhængigt individ.

Har brug for en tydelig stemme

Der er flere områder i samfundet, hvor børns rettigheder er for svage. Delingen af billeder er bare det tydeligste eksempel. Og lige netop dét, at det af de fleste opfattes som ganske uskyldigt, styrker i virkeligheden bare kendsgerningen om børnenes manglende ret til personværn.

Andre områder, hvor børns rettigheder halter efter, er forældres samværsret efter skilsmisse, der afgøres i Statsforvaltningen, og som i mange tilfælde kan belyses som indirekte overgreb på børn, f.eks. i de tilfælde, hvor børn bliver tvunget til samvær med voldelige og misbrugende forældre. Her kræves langt strengere undersøgelser af den mistænkte forælder, inden samværsretten bliver påkrævet barnet (og den anden forælder). Det er et sygt samfund, som sætter forældrenes tarv foran børnenes. Igen som om børnene var forældrenes ejendele.

Der er noget galt med samfundets børnesyn, og man kunne nævne flere eksempler som den alt for lille indsats i forhold til mobning i skoler og institutioner, og hvor få rettigheder uledsagede flygtningebørn har i forhold til voksne flygtninge.

Vi har brug for børnespecialister, der taler børnenes sag i alle henseender, hvilket vil sige, at vi har brug for eksperter i børn og deres interesser inden for stort set alle fagområder; ikke kun inden for skole, institution og sygepleje, men også inden for jura, politik, kunst og kultur m.m.

Man kan indvende, at der allerede findes eksperter på børneområdet inden for disse fagområder, men jeg vover at påstå, at det desværre er i langt fra tilfredsstillende grad.

Børn har brug for en meget tydeligere stemme, end de har i dagens samfund, og det er de voksnes ansvar at give dem den. Og lige dér har vi den store forskel mellem kampen for børns rettigheder og kampen for enhver anden gruppe borgeres rettigheder: Børnene har ikke magt, viden eller kapacitet til at kæmpe for deres egne rettigheder.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.