Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Pensionistjob koster dyrt

SOM DER ofte bliver nævnt i pressen, vil det være dejligt, hvis de mange pensionister ville give en hjælpende hånd.

Jeg er en af de få pensionister, der har taget imod arbejdsgivernes tilbud. Men de fleste løber skrigende bort, når de først har mødt krav fra et begærligt skattevæsen.

For mig begyndte det for halvandet år siden; jeg var gået af som pensionist, da jeg var 65 år, men efter rejser osv. kedede jeg mig; jeg søgte flere steder uden held, men hos postvæsnet i Roskilde fik jeg job, men kun indtil de hørte min alder, de måtte ikke antage mig, selv om der var problemer med at få posten bragt ud flere steder.

Det ville jeg ikke acceptere og skrev derfor brev til beskæftigelsesministeren m.fl. og sendte en kopi til Jyllands-Posten. Det blev læst på tv-stationerne, og der var interview i tv-nyhederne. Der gik kun en time, inden det første jobtilbud kom. Jeg har nu et job om mandagen og i et andet firma tirsdag-onsdag. Antallet af tilbud var mange, hvilket kun viser, at der er mange firmaer, er har brug for en pensionist en dag eller to om ugen.

Men en begærlig skatteminister - og for den sags skyld indenrigsminister, for heller ikke kommunen holder sig tilbage, når en pensionist har tjent lidt ved siden af pensionen - slår skår i glæden.

Modregningerne


Jeg begyndte på mine job medio september 2006 og nåede at tjene 40.000 kr. brutto, men nu skal jeg betale boligsikring tilbage, hvilket måske er rimeligt nok, men i de første ni måneder havde jeg jo kun min folkepension; men jeg kommer alligevel til at betale for hele året.

Derudover betaler jeg alm. bruttoskat på 8 pct. og 39 pct. af resten, hertil skal tillægges de 7.000 kr. tilbagebetalt boligsikring. Dertil skal også tillægges manglende (skattefri) ældrecheck i januar måned på 6.000 kr. Man behøver ikke regnemaskine for at se, hvad der er tilbage af de 40.000 kr.

Jeg udfyldte forskudsskema for året 20007 og opgav, at jeg vil komme til at tjene ca. 110.000 kr. ved siden af pensionen; dette bevirker, at jeg nu bliver trukket mere end 20 pct. af mit pensionstillæg, fordi jeg kommer til at tjene mere end de 53.000 kr., der er grænsen for, hvornår myndighederne rører min pension.

Jeg får som ovenfor nævnt ikke mere ældrecheck; jeg fik brev om at betale fuld tv-licens, brev om at min boligsikring bliver sat yderligere ned, brev om ingen medicin-, tandlæge- og brilletilskud, det var ellers på 85 pct., og så slut med varmehjælp.

Hertil er min skatteprocent sat op med en pct. fra 2008.

Som et plaster på såret har jeg fået et beskæftigelsesfradrag på 3.600 kr. årligt. Bliver ældrechecken sat yderligere op, som foreslået af Pia Kjærsgaard til 10.000 kr., så forsvinder fidusen helt ved at arbejde.

Skatteministeren må absolut være verdens dårligste forretningsmand.

Det siger da sig selv, at hvis der bliver givet frit slag for pensionister til at tjene det, de vil ved arbejde, så betaler de jo en større del af udgifterne til deres pension.

Som det er nu, tør jeg ikke bede om lønforhøjelse eller sige ja til en dag mere om ugen.

Progressiv straf


Jeg er hverken akademiker eller har studentereksamen, men jeg kan da regne ud, at min indbetalte a-skat betaler en stor del af min egen pension.

Hvorfor ikke lade mig betale det hele? Den progressive straf, man får for at give en hånd med, er demoraliserende.

Det er en meget udtalt sætning, at de socialistiske partier er bedst til at bruge andre folks penge, men jeg synes ikke, at forskellen er stor med de nuværende regeringspartier.

Og så er der det sociale aspekt; folk, der holder sig i gang, forbedrer deres helbred, hvilket vil spare sygehusudgifter i det lange løb.

Konklusionen er klar: Gøres det omkostningsfrit for pensionister at tage arbejde, vil de tilgodese erhvervslivets behov, staten vil få skatteindtægter, den ellers ikke ville få, og ældresundheden vil blive forbedret.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.