Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Trump er ikke lækker ligesom Obama. Men han sætter sit hjemland først

Alle politikere skal træffe et moralsk valg. Deres hjemlands interesser eller udlandets.

En uge inde i Trumps præsidentperiode er det tydeligt, at han ikke er politiker for sjov. På syv dage har vi allerede fået mere skelsættende politik end under de otte år med Obama. Ikke at det fylder det store i dækningen. At Trump har et gennemtænkt politisk program er nærmest ikke gået op for nogen, fordi medierne er proppet med udstillinger af hans ikke altid taktfulde udtalelser og karakter.

Og jeg bryder mig egentlig heller ikke om Trumps stil. Han har de dér underlige feminine bevægelser med underarmene (ligesom Al Gore og Poul Nyrup i øvrigt), og optræder brovtende. I skarp kontrast til den særdeles instagramable Obama, der virkelig ser cool ud med sine Raybans og har et fantastisk tillidsvækkende kropssprog. Æstetik er voldsomt undervurderet i vores efterhånden sterile samfund. Bare ikke, når det kommer til politikere. Dér er det grusomt ligegyldigt.

Bag de markante, men tilsyneladende tilfældige politiske skridt, gemmer der sig et fundamentalt værdimæssigt skifte. Trump har helt systematisk valgt at prioritere amerikanske interesser højere end hensynet til det internationale samfund. Derfor forlader han handelsaftaler, der ellers generelt er gavnlige, men skadelige for amerikanske arbejdere. Han har bebudet besparelser på 40 pct. af de amerikanske udgifter til internationale organisationer såsom FN. Samtidig vil han forlade diverse internationale konventioner, der ikke skønnes i amerikanske interesser. Han har bebudet noget så nationalt som en mur langs den mexicanske grænse for at holde lykkejægere og kriminelle ude.

Præcis som han har gentaget igennem valgkommen og i sin indsættelsestale, ønsker han at sætte ”America first”. Et enkelt og klart politisk valg. USA har investeret ufattelige summer i at opretholde en særlig international orden baseret på vestlige værdier, og det er helt fundamentalt den prioritering, der nu bliver lavet om. I stedet for at finansiere udviklingen af lande som eksempelvis Irak og Afghanistan, vil Trump hellere bruge ressourcerne på hjemmefronten. I stedet for at afhjælpe et flygtningeproblem i Mellemøsten, er Trump mere optaget af at forhindre islamisk terror i hjemlandet. Det er alt sammen politiske prioriteringer.

Derfor kan man med rette anklage den nye politik for at tage mest hensyn til amerikanerne selv. Det er netop meningen. Og naturligvis vil det altid være nationale politikers opgave først og fremmest at tage hensyn til eget land og egne borgere. Tænk blot, hvis vi i Danmark ikke havde samme grundlæggende prioritering og i stedet for at hjælpe danske arbejdsløse med økonomisk støtte, valgte at dele pengene ud til nogen, der har langt mere brug for dem andre steder i verden. Vi sætter alle vores nære før fremmede. Familien før naboen. Hjemlandet før udlandet. Det er basal menneskelig medfølelse.

Vi kan ikke bebrejde amerikanerne ikke længere at ville gå forrest i at redde resten af verden. At sætte egne interesser først er normalen. Det naturlige. Men en natur, der er blevet forstyrret af internationalismen som ideologi, En ideologi, der sætter internationale organisationer over de nationale. Der sætter hensynet til ulykker i fremmede lande over vores egne problemer. Når danske politikere eksempelvis ikke vil forlade internationale konventioner, der forhindrer os i at føre den politik, som er i vores egen interesse, handler det om hensynet til udlandet. For det er sikkert rigtig nok, at en dansk udmeldelse af flygtningekonventionen vil have negative virkninger på den internationale retsorden i forhold til flygtninge. Her må vi bare vælge. Danmark eller udlandet. Og her er danske politikere på moralske afveje. De skulle hellere gøre ligesom Trump. Samarbejde med udlandet, alt det de kan. Være åbne over for omverdenen. Men altid sætte vores egne interesser først.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.