Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Rend mig i wifi

Indimellem synes det som om, de unge mennesker tror, MacBook'en er et orakel, der fortæller dem alt, hvad der er værd at vide til eksamen.

Det er en lille sag, men den har stor symbolsk værdi. At den overhovedet kommer op, siger meget om de verserende vurderinger og visheder i vor tid. Jeg tænker naturligvis på debatten om brugen af internet ved skriftlig eksamen. Siden 2010 har gymnasierne haft mulighed for at give eleverne netadgang i udvalgte fag, mens der sideløbende har været forsøg med adgang til de hellige skyer i op til 17 fag, heriblandt dansk, matematik og samfundsfag.
 
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) gør klogt i at slukke for internetforbindelsen og kræve, at eleverne forbereder sig og lærer at ræsonnere uden elektronisk hjælp. Det manglede da bare.

At klippe forbindelsen vil ikke alene modvirke det omfattende snyd, der finder sted over det ganske land. Afkoblingen bør i lige så høj grad ske for at gøre det klart for de unge mennesker, hvad en eksamen egentlig er.

Hvordan kunne det faglige indhold og evnen til at tænke selvstændigt overhovedet blive forvekslet med en eksamen i IT-færdigheder?

Spørgsmålet er naturligvis retorisk. Men jeg stiller det i ramme alvor. For hvordan kan nogen synes, det er ok at finde svar, hele tekstpassager og ledetråde på nettet, når eksamen netop går ud på at eksaminere eleverne i et fag, som eleverne har haft mulighed for at forberede og elevere sig i?

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, der alle dage har været en rød legestue, undskylder snyderiet med, at eleverne er umanerlig stressede. Nå, så det er de. Det kunne muligvis hænge sammen med, at de travle mennesker har travlt med alt muligt andet end at læse, skrive og øve sig i deres fag, herunder arbejde, feste, dø foran sociale medier eller sove. Som med voksnes stress udløses den som regel af alt det ved siden af det, vi giver skylden. Hvis man vil have mindre stress som gymnasieelev, skal man begynde at passe sine skolesager. Ingen kan klare alt samtidig. Vi må, med Svend Brinkmanns seneste råd, gå lidt mere glip af alting for at få bedre styr på vores liv.

Styr, det mener oppositionen sandelig der skal være på skriftlig eksamen. Det må ikke være for svært. Sådan formulerer Socialdemokratiets undervisningsordfører Annette Lind det ikke direkte. I stedet siger hun, at »eksamen uden adgang til internet ikke afspejler undervisningen i gymnasiet«.

Hertil er blot at svare, at undervisningen i gymnasiet så nok også skal reformeres, sådan at eleverne lærer at læse sig til viden i stedet for at klikke eller betale sig til den. Vist er internettet kommet for at blive, men hvordan forestiller Socialdemokraterne sig, at undervisning og lærdom bliver til uden strøm og internet? Hænger vi al vor skoling på en digital knage? Er der ikke længere noget, der hedder bøger, pensum, metode eller kildehåndtering?

Udover at Socialdemokratiets ordfører mener, at ministeren med sit indgreb bryder med et forestående forlig, er ministeren talsmand for et »uheldigt, gammeldags skolesyn«.

Hvis jeg var Merete, ville jeg tage kritikken som en kompliment. Hvis der er noget, der er brug for i skole, gymnasium og universitet er det at standse op og orientere sig bagud mod noget af det, der er gået tabt over de seneste generationer. Teknologien er stukket af med fagligheden, fordybelsen og erkendelsen af, at ting tager tid, hvis de skal gøres ordentligt. Læg mærke til, hvordan boglig og klassisk dannelse næsten altid bliver brugt som fyord af de politiske og administrative klasser, mens viden er noget, man finder i stratosfæren, og opgaver, noget man køber.

Jeg oplever den digitale afhængighed som censor ved landets handelshøjskoler og universiteter. De unge mennesker kan dårligt tale uden at glo ned i en skærm. Indimellem synes det som om, de tror MacBook’en er et orakel, der fortæller dem alt, hvad der er værd at vide om en sag, og de har for længst opgivet at forholde sig undersøgende og kritisk til et emne og et stofområde. Hvis noget ikke kan sættes op som bullit point, er det ikke relevant. Selvfølgelig udklækkes der stadig dygtige elever, og 12-tallerne fyger henover det grønne bord. Men der bliver mere og mere middelmådighed, stedse mere metodisk usikkerhed, mens kækt talesprog erstatter skriftsproget og  akademisk stringens.

Nej, det er ikke internettets skyld. Det er uddannelsesindustriens skyld. Den har solgt sig til teknologien. Alt er godt, så længe der er wifi, og hvad synes du selv, min ven?

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.