Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Mens vi venter på endnu en brændende Bibel

Blasfemiparagraffen bevares, fordi den beskytter mod afbrænding af hellige bøger. Hævder tilhængerne. Men passer det?

Selvfølgelig sprang Alternativet i målet og ødelagde det spirende flertal for afskaffelse af blasfemiparagraffen. Argumentet lød: Afskaffer man §140, vil man kunne ikke kunne bremse offentlige afbrændinger af Bibelen og Koranen, ikke engang på Christiansborg Slotsplads.

Argumentet er absurd. For det første har man i forvejen ikke uden videre lov til at brænde ting af på Christiansborg Slotsplads. Det kræver tilladelse. For det andet er det jo ikke sådan, at vi har været forskånet for offentlige afbrændinger af hellige bøger, mens vi har haft blasfemiparagraffen. I 1997 blev en Bibel afbrændt offentligt, og for ganske nylig blev afbrændingen igen vist i offentligheden, nærmere betegnet i selveste Danmarks Radio – uden at det har fået retlige konsekvenser.

Vi ved det jo nemlig godt: Blasfemiparagraffen omfatter de facto ikke beskyttelse af de kristnes hellige bog, kun af islams. Alligevel kredser tilhængerne af blasfemiparagraffen om bogafbrændingerne, som om §140 er en bogafbrændingsparagraf. Hør bare Kristeligt Dagblads chefredaktør, som argumenter som følger:

”Faktisk står det ikke lysende klart for mig, hvorfor det skulle være en indskrænkning af ytringsfriheden eller den offentlige debat at gå ind for et forbud mod offentlig......afbrænding af bibeler, koraner og andre hellige tekster.”

Vil det sige, at straffelovens §140 indeholder et forbud mod offentlig afbrænding af Bibler? Så må vi bare vente på den næste brændende Bibel og den deraf følgende tiltale. Jeg gætter på at en sådan juridisk beskyttelse af kristendommens bog vil kunne få selv Alternativet til at ønske paragraffen væk. Man er vel antiklerikal.

Mens bogafbrændingsfikseringen er en saglig blindgyde, for §140 drejer sig om langt mere og om noget langt mere ukonkret. Der står som bekendt i følgende i § 140: ”Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.”

Det er med andre ord slet ikke en blasfemiparagraf. For det handler ikke om krænkelse af Guds eller Allahs majestæt. Det er en religionsfølelsesparagraf.

Denne ændring indtrådte efter Grundlovens indførelse og det er en del af problemet.

For når det er den religiøse følelse, der ikke må krænkes, forsvinder enhver saglighed som sand mellem fingrene. Man kan nemlig argumentere imod krænkede følelser. Hvis man er krænket, er man krænket. Man kan hævde, at det ingen berettiget grund er til at blive krænket, men den krænkede følelse i sig selv er uimodtagelig for argumenter.

Derfor burde paragraffens navn ændres fra blasfemiparagraffen til religionsfølelsesparagraffen. Så ved vi, hvad vi taler om, eller rettere sagt: Så ved vi, hvilken vilkårlighed i form af subjektive følelser, der får magten, hvis der pustes yderligere liv i § 140. Når religionsfølelsesparagraffen har levet så stille et liv siden 1930'erne skyldes det jo ikke, at der ikke er blevet drevet spot mod bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse” siden da. Tværtimod.

Det skyldes at man har lagt paragraffen i mølpose og ladet den leve et skyggeliv. Problemet er, at den nu er ved at træde ud af skyggen og det begyndte faktisk allerede med Muhammedtegningerne.

I 2005 blev Jyllands-Posten anmeldt for overtrædelse §140 pga. de 12 tegninger af Muhammed. Rigsadvokaten vurderede imidlertid, at der ikke findes et generelt forbud mod at tegne Muhammed i islam og frafaldt sagen. Underforstået: Havde der fandtes et generelt billedforbud i islam, ville Muhammedtegningerne have overtrådt §140.

Så længe §140 findes i straffeloven, har vi derfor ingen vished for, at vi har frihed til offentligt at håne, spotte og latterliggøre troslærdomme .

Med andre ord: Så længe §140 findes i straffeloven, har vi ingen sikkerhed for, at vi har fuld og ægte ytringsfrihed.

Nu er sagen, takket været Alternativets tåbelighed, lagt i mølpose.

Måske en offentligt brændende Bibel kan få sagen frem igen og vise hulheden i argumenterne for bevarelse af en religionsfølelsesparagraf, der risikerer at kvæle religionsfriheden?

 

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.